Identitetspolitik
Læsetid: 5 min.

Fyret stjernejournalist tager til genmæle: The New York Times reagerede i panik

Den profilerede journalist Donald G. McNeil Jr., der sidste måned blev fyret fra The New York Times, fordi han havde omtalt et racistisk ord, kommer nu med sin forklaring. Den er lang og stiller ikke den hæderkronede avis noget særlig kønt sted
I et omfattede indlæg giver den profilerede journalist Donald G. McNeil Jr. nu sin version af forløbet, der endte med at koste ham jobbet på The New York Times.

I et omfattede indlæg giver den profilerede journalist Donald G. McNeil Jr. nu sin version af forløbet, der endte med at koste ham jobbet på The New York Times.

Ritzau/Scanpix

Kultur
3. marts 2021

Siden den erfarne sundheds- og videnskabsmedarbejder Donald G. McNeil Jr. i begyndelsen af februar forlod The New York Times, er der blevet sagt og skrevet meget om den hæderkronede amerikanske avis, om ytringsfrihed og om racisme. Indtil nu har hovedpersonen selv været påfaldende tavs.

Men i et omfattende indlæg delt i fire kapitler og udgivet på selvudgiverplatformen Medium giver han nu sin udgave af begivenhederne.

Han citerer fra møder og interne korrespondancer, og han hævder, at The New York Times »gik i panik«, da den skulle håndtere hans sag, og at redaktionen er blevet reducereret til et »gement, ondsindet og hævngerrigt sted«.

En talsperson fra avisen siger til Medium, at den »bakker op om Donalds ret til at sige sin mening«, men ikke planlægger at kommentere yderligere.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Henning Kjær

Vi er i Danmark, og fyring/opsigelse af en journalist i USA er mig så inderlig ligegyldig.
Almindeligvis er journalister ikke så hensyntagende overfor deres "ofre". og de har altid svært ved at erkende fejl. Journalister og deres chefer (ikke mindst nyhedschefer) forsvarer hvad som helst.

Christian de Thurah

Når vi interesserer os så meget for, hvad der sker i USA, hænger det jo bl.a. sammen med, at tendenser over there kan forventes at indfinde sig her med en vis forsinkelse, uanset om de strengt taget har noget med danske forhold at gøre eller ej. BLM er et godt eksempel.
Det er muligt, vi også her i landet står ved “the end of an asshole era”, men til gengæld er vi på vej ind i en ny.

Finn Thøgersen, Sebastian Dorset, Torben Bruhn Andersen, Søren Nielsen og Sune Troelstrup anbefalede denne kommentar
Ove Skildal Nielsen

Der er talt en del om det n-ord.
Jeg har stadig ikke fundet ud af om der er sagt negroe eller nigger.
Der er efter min opfattelse stor forskel på de 2 ord.
Nu ved jeg lidt mere om sammenhængen, men hvordan skal man afgøre om det er rigtigt at bruge et ord, når man ikke må bruge ordet, og derfor ikke ved hvad der tales om.
At et menneske skal klandres for noget vedkommende har sagt som 12-årig, men som det menneske siden har taget afstand fra virker særdeles intolerant.
At man ikke må referere andres synspunkter virker diktatorisk.

Frank Hansen, Peter Engelbrecht og Danny Hedegaard anbefalede denne kommentar
René Tholander

Er der nogen der kan oversætte for en identitetspolitisk novice: “Da han spurgte eleverne ind til forløbet, og hvordan den bortviste elev havde brugt ordet, sagde han ikke »n-ordet«, men anvendte det racistiske udsagn, ordet står for.” Hvad sagde manden?

René Tholander

Er der nogen der kan oversætte for en identitetspolitisk novice: “Da han spurgte eleverne ind til forløbet, og hvordan den bortviste elev havde brugt ordet, sagde han ikke »n-ordet«, men anvendte det racistiske udsagn, ordet står for.” Hvad sagde manden?

Helle Degnbol

Jeg forstod heller ikke. At der er to n-ord, det ene slemt og det andet værre, gør det ikke nemmere at tale om dem.

For en afklaring kan man se Christian Bennikes artikel i dagens Information, 4. marts 2021, side 2.