Interview
Læsetid: 14 min.

Glenn Bech: »Jeg er jo derude, hvor jeg tænker, at giftig maskulinitet er skyld i verdens ulighed«

Glenn Bechs debut er den anmelderroste og formsprængende roman ’Farskibet’ om hans fars selvmord. Vi har talt med forfatteren om selvmordets konsekvenser for familien, om at give erindringen en ny form og problemerne med giftig maskulinitet

I ’Farskibet’ står der blandt andet, henvendt til faren: ’DET VAR GIFTIG MASKULINITET, der ødelagde og fortsat ville ødelægge livet, både for dig, mig og alle omkring os.’

Kultur
5. marts 2021

»Med dit selvmord slog du barnet, jeg lige havde været, ihjel.«

Denne voldsomme sætning er anslaget i 29-årige Glenn Bechs selvbiografiske debutbog Farskibet. Romanen handler om farens selvmord, da Glenn Bech blot var fem år gammel.

Sætningen står alene på en hel side og er vred, sorgfuld og konstaterende. Den kunne næsten minde om den »gudesætning«, som Glenn Bech fortæller, at han i lang tid søgte efter i sin skriveproces:

»Første del af min bog bærer præg af ideen om poesiens blå blomst – at der findes den der gudesætning, som beskriver sandheden i én stråleklar sætning. Den har jeg været på jagt efter i hele del 1, men jeg har aldrig været tilfreds, har aldrig fundet den,« fortæller han.

Allerede på næste side punkteres bogens første sætning da også med følgende ord: »Eller, ’børnene’, for hvad med René?« René er Glenn Bechs lillebror, der var tre, da faren døde.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

En betydningsfuld bog, der må læses på trods af de klaustrofobiske og voldelige temaer.

Jeg både glæder mig, og ikke..

ingemaje lange, Steffen Gliese og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Giftig maskulinitet. Hvad er det dog Glenn Bech? Hvad er den modsvarende giftige femininitet og hvordan kommer den til udtryk?

Niels Johannesen, Gustav Alexander og Jan Kauffmann anbefalede denne kommentar
Birgitte Mulvad

@ Rikke Nielsen:
Glenn Bech forklarer meget fint i interviewt, hvad han forstår ved "giftig maskulinitet", du skulle læse det!
... at begynde at snakke om "giftig femininitet" her, er jo bare at afspore debatten (men et godt eksempel på selvsamme)!

& Birgittes ægtefælle, Joachim Speck

Tine B., Halfdan Illum, Estermarie Mandelquist, ingemaje lange, Frederikke Nielsen, Steffen Gliese, Lotte Tvede, Eva Schwanenflügel og Inger R-Donnelly anbefalede denne kommentar
Gustav Alexander

Der er med den noget misandriske diskurs om 'giftig maskulinitet' opstået en underlig idé omkring at følelsesforskrækkelse er en særlig maskulin ting.

"Er der noget galt?"
"Nej, det er FINT"

Hånden på hjertet - vi kender alle den her klassiske udveksling. Den passivt aggressive kvinde, der ikke vil tale om problemerne, den forskrækkede og lidt underkuede mand. De fleste, om ikke alle, har oplevet situationen fra den ene eller den anden side.

Kom ikke og fortæl mig at kvinder socialiseres til en eller anden særlig færdighed til at håndtere følelser. Det er noget eklatant vrøvl. Men det er derimod tilfældet at vi gennem en ensidig diskurs gerne problematisere 'maskulinitet', mens et blindt øje vendes til problemer i den feminine sfære; ofte med afskrivende bemærkninger som Birgitte Mulvads, der end ikke anerkender, at de kan eksistere.

Diskursanalytisk må det da være sigende, når samtiden danner et kønnet sprog, som kun stikker til den ene side. Det er her vi ser magten i diskursen samt dens egentlige modus operandi: At problematisere og sygeliggøre ét køn, men det andet holdes skadesfri. Har mænd problemer, er det mænds skyld - enten accepteres der slet ikke socialiseret problemer blandt kvinder, eller også antages de at være mænds skyld.

Jeg ville personligt ønske at vi droppede den sekteriske kønskamp mellem mænd og kvinder. Det er tydeligt at begge køn kan have svært ved at udtrykke følelser og derved forkvakler dem på forskelllige måder. I et stereotypt/generaliserende billede med den voldelige eller stille mand, samt den passivt aggressive eller psykisk voldelige kvinde. Man skal være blind eller naiv, hvis man evner at bilde sig ind, at det primært er et problem hos ét køn. Vi kan derimod godt anerkende at problemet ofte udtrykker sig forskelligt - omend også nogle gange ens - hos henholdsvis mænd og kvinder.

Jesper Løvenbalk Hansen, Jacob Mathiasen, jan sørensen, ulrik mortensen, Ninna Maria Slott Andersen, Rikke Nielsen, Niels Johannesen, Jens Christensen og Jens Jensen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

@ Birgitte Mulvad.

'Der er ikke skyggen af empati. Hvis du placerede et barn over for Donald Trump og gav ham ti forsøg til at gætte, hvordan det barn har det indeni, så ville han gætte forkert ti gange.«
Det ville jeg også. Altså gætte forkert. Ville du ikke også?
Men man kan jo snakke med barnet i stedet for at gætte. Det går som regel også hurtigere.
Så egentlig er jeg også nysgerrig efter at vide hvad det 'giftige' består af.
Ikke at spørge?
Så er der rigtig meget her i tilværelsen, der er 'giftigt.'

Frederikke Nielsen

Birgitte Mulvad

"@ Rikke Nielsen:
Glenn Bech forklarer meget fint i interviewt, hvad han forstår ved "giftig maskulinitet", du skulle læse det!
... at begynde at snakke om "giftig femininitet" her, er jo bare at afspore debatten (men et godt eksempel på selvsamme)!"

For at gøre forvirringen total, så er Rikke Nielsen blevet min klon i debatten, og jeg bakker bestemt ikke om om høns holdninger.

For det er jo præcis hvad indlægget forsøger, at fordreje og forvanske en debat til noget andet. Jeg kommer altid til at tænke på Ulla Nyggard og høns kloner, når jeg hører udtalelser som dette.

Estermarie Mandelquist, Randi Seeberg Løbger, David Adam og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Gustav Alexander

Sådan er det jo altid, når der diskuteres køn på Information. Enten er man enig i det dominante narrativ, eller bidragsyder til at "fordreje" debatten med hvad der antageligvis ses som 'forkerte' perspektiver.

Hvis køn kun kan diskuteres komparativt under forudsætning om at det er at fordreje debattens 'sande' karakter, så er den praktiske konsekvens jo at kun ét perspektiv tillades. Kan det ses som andet end en monopolisering af debattens mulige præmis? Og kan problemer i den anden lejr - jvf 'giftig femininitet' overhovedet få taletid eller berettigelse, når spørgsmål under de forudsætninger ikke engang anerkendes som andet end fordrejning? Man skal gøre sig en del krumspring for at undgå at se den diskursive magt i den måde at appropriere idéen om den 'sande' eller 'rigtige' debat. Debatten må jo, som vi ser, åbenbart kun defineres af de såkaldte yes-men.

Rikke Nielsen

Tråden er hurtigt blevet til et studie kønsproblematikken på venstrefløjen. Den fornægter kønsforskelle i det store hele men der er undtagelser til reglerne og de er som regel når det kommer til bestemte karakteristika som vurderes negative og derfor kun kan tilskrives det ene køn. Vi mister vores rummelighed når vi som Speck her straks ser en trussel i at jeg påpeger en problematik der helst ikke skal tales om.

Noget helt andet er at jeg godt kunne finde på at læse Farskibet.

Steffen Gliese

I betragtning af at vi lever under et maskulint regime, er det ikke så svært at definere 'toksisk feminitet', for den er selvfølgelig den, der også baserer sig på de maskuline undertrykkelsespraksisser, især at tiltage sig retten til at bestemme over og dominere andre ud fra egoistiske motiver.

Tine B., Halfdan Illum, ingemaje lange og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Birgitte Mulvad

1. Jeg regner mig selv tilhørende venstrefløjen.
2. Jeg er udmærket klar over kønsforskelle og er generelt glad for forskelligheden/mangfoldigheden.
3. Jeg vil gerne tale om /diskutere "giftig femininitet" (jeg har oplevet den på egen krop), bare ikke her i denne sammenhæng.
4. Jeg føler mig på ingen måde truet / ser ingen trussel. Hvor i alverden kom den lige fra?

Joachim Speck

Frederikke Nielsen, Steffen Gliese, ingemaje lange og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
ingemaje lange

virkelig spændende og tankevækkende interview. Tak for det.

Frederikke Nielsen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Annette Chronstedt

Kære Glenn Bech

- så stærk og smuk en tale, tak.

Ja: Tak, når lyskeglen modigt indrammer den syge mand . . han lider selvfølgelig lisså dybt fornedret under sit énsidige patriarkat. Af sin permanent tændte natur er han tvunget i sine følelsers vold, og sådan lever han i patriarkatets dybe ensomhed med sine tragisk forvredne behov. Og sådan kom hele hans verden selvfølgelig også til at blive. En klode af levende ar.
I nye mænd . . vaklende under giftens traumer . . I kan jo bare ikke rigtig tage rollen alvorligt længere.. Jeres indre kvinde behøver ikke absolut sidde blindfoldet i kældermørket for at forhindre øjeblikkelig psykose, så snart sjælen banker på.

Med Trump & Co's sidste rædselsvækkende krampetrækninger på menneskehedens skueplads er maskulinitetens lange trange krampe ved at køre træt . .
Dit arbejde føjer sig heroisk til dette monumentale slip.

Jeg glæder mig til at gå om bord. Som du siger: hvor det syge finder styrken til at skrive sig synligt for sig selv, står helbredelsen og venter. På os allesammen. Hver især.

PS: Det er bare lidt ærgerligt med dit fur til Knausgaard. Vi ved jo strengt taget ikke om det nu lige er h a n s geni bare at skrive lige ud af luften i en lang, ekstatisk smertekatarsis. Sådan virker det trods alt at læse hans respektindgydende kamp.