Portræt
Læsetid: 9 min.

Det er ikke for ingenting, at et af Piers Morgans tilnavne er ’Teflon Piers’

Piers Morgan, der blev fyret fra tv-programmet ’Good Morning Britain’, fordi han beskyldte Meghan Markle for at lyve, er en af britisk presses mest berygtede skikkelser – en veritabel korkprop med utallige skandaler bag sig. Vi tegner et portræt
Piers Morgan, der blev fyret fra tv-programmet ’Good Morning Britain’, fordi han beskyldte Meghan Markle for at lyve, er en af britisk presses mest berygtede skikkelser – en veritabel korkprop med utallige skandaler bag sig. Vi tegner et portræt

Thit Bitsch

Kultur
19. marts 2021

Den 10. marts blev den britiske tv-vært Piers Morgan fyret fra ITV’s populære morgenprogram, Good Morning Britain. I programmet havde han sagt, at han ikke troede på Meghan Markle, der i et meget omtalt interview med Oprah Winfrey fortalte om de selvmordstanker, hun havde haft efter den britiske presses brutale behandling af hende og hendes mand, prins Harry.

Morgans ufølsomme kommentarer fik 41.000 seere til at klage til det britiske radio- og tv-nævn, Ofcom, og ITV valgte at fyre ham. Selv skrev han på Twitter, at han efter at have tænkt over det stadig ikke troede på Markle – en typisk kontrær og kamplysten kommentar fra Morgan, der stort set hele sin journalistiske karriere har været en kontroversiel og til tider forhadt skikkelse.

Han pakker ikke sine holdninger ind og tager gerne de efterfølgende skænderier i fuld offentlighed. Men han fremstår indimellem også sært tyndhudet, når han selv bliver kritiseret. Han siger sjældent undskyld, hvis han fornærmer nogen, og han indrømmer det som regel heller ikke, hvis han tager fejl. De, der kender ham, siger dog, at han er blevet blødere med årene og i øvrigt er meget loyal over for sine venner.

Teflon Piers

I en nylig artikel om Markle-balladen karakteriserede Business Insiders Ian Burrell Piers Morgan således: »Han er den mest berømte skikkelse i den britiske medieverden, og alligevel har han gennem de seneste 25 år trukket et spor af skandaler og fejltagelser i sit kølvand. Han er blevet afskediget i vanære, censureret af regulatorer, efterforsket af regeringsmyndigheder, irettesat af en dommer og udspurgt af politiet.«

Andre britiske medieiagttagere kalder den 55-årige journalist og tv-mand for en korkprop, fordi han formår at vende tilbage efter selv de største skandaler og den hårdeste kritik – hvis han da overhovedet når at forsvinde. Det er ikke for ingenting, at han kaldes ’Teflon Piers’.

Piers Morgan, der er født i 1965, begyndte som 20-årig at skrive for en lokalavis i London. I 1989 blev han hyret til at stå for tabloidavisen The Suns sladderstof, og han viste sig at være et naturtalent, der gerne lod sig fotografere sammen med de største stjerner. I 1994 blev han af mediemogulen Rupert Murdoch gjort til redaktør for den senere så skandaleramte avis News of the World.

De riges privatliv

På Murdochs foranledning måtte Piers Morgan dog forlade avisen blot et år senere efter at have trykt billeder af prinsesse Dianas svigerinde, der forlod en afvænningsklinik. I stedet blev han redaktør på en anden tabloidavis, The Daily Mirror, hvor han var de næste ti år og skamløst gravede i og udstillede de rige og berømtes privatliv.

I 2004 blev Morgan fyret fra The Daily Mirror. Avisen havde bragt billeder af britiske soldater i færd med at torturere irakiske fanger i Irak. Det var i kølvandet på Abu Ghraib-skandalen, og billederne viste sig at være falske. Morgan nægtede dog at undskylde for dem.

Snart efter begyndte Morgan i stedet at optræde på tv, blandt andet i talentshowet America’s Got Talent, hvor hans flamboyante, pågående personlighed, ufiltrerede holdninger og skarpe tungebånd fik lov til at folde sig ud. Han optrådte også i den britiske udgave, Britain’s Got Talent, og han producerede forskellige interview- og portrætprogrammer for ITV. I 2008 vandt han Celebrity Apprentice, der havde Donald Trump som vært.

Tandløse interview

Piers Morgan knyttede en slags bånd til Trump, som gav ham flere eksklusive – tandløse, mener mange – interview, også efter at han i 2016 blev præsident. Morgan kvitterede ved at støtte Trumps kandidatur og embede, men han vendte sig mod præsidenten, da coronapandemien brød ud, og det viste sig, at Trump ikke kunne finde ud af at håndtere den.

At Morgan har sine meningers mod – og at han politisk set er svær at få hold på – understreges af, at han i sin tid på The Daily Mirror var udtalt modstander af krigen i Irak. Og at han, da han i 2011 afløste talkshowværten Larry King på CNN, igen og igen gik i kødet på en for ham dybt problematisk amerikansk våbenkultur.

Faldende seertal resulterede dog i, at Morgan efter tre år blev arbejdsløs igen.

Verbale dueller

I 2015 blev han så den ene af de to faste værter på Good Morning Britain, hvor hans skamløse, aggressive og, ifølge kritikere, også sexistiske og racistiske stil var med til at gøre programmet til en meget omtalt succes. Der er langt fra godmodigt dansk morgenfjernsyn til de ophidsede, verbale dueller, som Morgan og programmets anden vært, Susanna Reid, gerne kastede sig ud i.

Nu er Morgan så blevet fyret, og i de britiske medier er der delte meninger om, hvorvidt han kan vende tilbage til tv igen – eller overhovedet skal have lov til det.

’Teflon Piers’ har mange tilhængere – og gode venner i mediebranchen – og han er en garant for opmærksomhed og høje seertal. Men verden har forandret sig markant i løbet af de 15 år, han har været på tv, og spørgsmålet er, om der stadig er plads til så udskældt, uforsonlig og politisk ukorrekt en mand som Piers Morgan.

Fire gange Piers Morgan-ballade

Piers Morgan har utallige skandaler bag sig. Her er fire af de mest bemærkelsesværdige.

1. På kant med presseetikken

Flere gange i løbet af sin karriere har Piers Morgan bevæget sig på kanten af de presseetiske regler, uden at det dog har fået alvorlige konsekvenser for ham. I februar 2000 kom det for eksempel frem, at to finansjournalister på The Daily Mirror, hvor Piers Morgan var redaktør, igennem et halvt år havde købt aktier i virksomheder, inden selvsamme virksomheder blev nævnt som gode tip i avisens aktieklumme, City Slickers.

Det kostede journalisterne jobbet og en dom for insiderhandel. Det kom frem, at også Morgan havde købt aktier i en af virksomhederne, et elektronikfirma, samtidig med sine medarbejdere, men han hævdede hårdnakket, at han ikke vidste, at han gjorde noget forkert.

Den ene af de involverede journalister, James Hipwell, sagde til BBC, at Piers Morgan »sagde, at hvis vi beskæftigede os med at give tips om aktier, var det helt okay med ham, at vi selv handlede, og han brugte endda en analogi i retning af, at man jo ikke ville lære at køre bil af én, som aldrig selv havde kørt i bil. Man ville ikke lære det fra en manual.«

Piers Morgan var genstand for en officiel undersøgelse iværksat af det britiske handelsministerium, men blev frikendt for at have gjort noget ulovligt, og The Daily Mirrors ejere bakkede ham op.

Han fik dog en reprimande fra det britiske pressenævn for at have overtrådt avisbranchens regler. Siden sagde han i et interview med The Independent: »Jeg skulle som avisens redaktør ikke have købt aktier, det var fandeme åndssvagt. Jeg havde alt for mange rede penge i kontanter, og jeg lallede rundt i noget, jeg virkelig ikke forstod.«

2. Kunsten at få et barn til at græde

En rolle, som Piers Morgan ofte castes til på tv – og som han selv synes virkelig at nyde – er som noget nær den onde selv. Det har især været tydeligt i talentshowet America’s Got Talent. Det var Simon Cowell, som har opfundet showet, der i 2006 hyrede Morgan til at være den ene af de tre dommere i showet, et job, han havde i seks år.

Ligesom Morgan er Cowell ikke bange for at sige sin uforbeholdne – og ofte uforskammede – mening, heller ikke til børn eller andre usikre sjæle, der betræder scenen, og han vidste, at Morgan ville være den perfekte antagonist i det populære talentshow.

»Tillad mig at komme med et virkelighedstjek,« sagde Piers Morgan i et afsnit til to unge, sorte dansere, som lige havde optrådt for en begejstret sal. »Det sørgelige i det, jeg lige har set, er, at I faktisk er gode dansere, men det gik galt, da I begyndte på det bøje-agtige-freakshow-noget.«

Hans ene meddommer, Howie Mandel, svarede, at de ikke skulle lytte til Morgan og, henvendt til Morgan selv, »før jeg blev dommer, og jeg sad i sofaen og så showet, var det her tidspunktet, hvor jeg ville sige: ’Hold kæft’!« Det affødte jubel fra publikum og et kram til Mandel fra showets tredje dommer, Sharon Osbourne.

I et afsnit af Britain’s Got Talent, som Simon Cowell fik Piers Morgan til at medvirke i, fik Morgan en lille pige til at græde, da han trykkede på sin buzzer – som signalerede, at han ikke havde tænkt sig at sende hende videre i konkurrencen – nærmest inden hun var gået i gang med sit nummer. Hans meddommer, selvsamme Cowell, hentede pigen tilbage på scenen og fik hende til at række tunge ad »den skrækkelige Piers«.

3. Pennefejde med satiriker

Det er ikke usædvanligt, at Piers Morgan kaster sig ud i deciderede fejder med mennesker, han ikke bryder sig om – eller som ikke bryder sig om ham. Det er konflikt som underholdning og duel på fornærmelser i stedet for våben. En af dem, som Morgan har kæmpet længst og mest indædt med, er Ian Hislop, mangeårig redaktør på det politiske satiremagasin Private Eye.

I et interview med The Guardian i 2002 sagde Morgan, der dengang var redaktør for The Daily Mirror, at »vi står for at skulle afsløre dværgen med det månerunde ansigt. Min intention er at gøre ham forlegen og ydmyge ham på det groveste og ødelægge hans anseelse i offentligheden. Det er det sprog, han bedst forstår.«

Fejden mellem de to begyndte tilbage i 1990’erne, da de begge medvirkede i det humoristiske quizprogram Have I Got News for You, hvor Hislop var fast holdkaptajn, mens Morgan blot var gæst. I løbet af udsendelsen fik de to kamphaner svinet hinanden så meget til, at værten spurgte, om de ville udenfor og slås.

En anden deltager i programmet, Clive Anderson, bakkede Hislop op og sagde blandt andet til Piers Morgan, at han ikke turde være grov mod ham, fordi sidste gang han var det, dukkede Morgans paparazzifotografer op på hans dørtrin.

I årene siden har Private Eye flere gange taget groft pis på Piers Morgan, som bladet kalder ’Piers Moron’, og Morgan har blandt andet svaret igen – da han stadig var avisredaktør – ved at lade fotografer følge efter Ian Hislop i håbet om at få taget kompromitterende billeder af ham, der kunne bringes i avisen. Det lykkedes ikke, og fejden pågår stadig.

4. I kødet på James Bond

Piers Morgan har engang sagt, at han ikke gider lade, som om han er en anden i offentligheden og på de sociale medier, end han er, når han er hjemme hos familien. Man får helt ondt af hans familie, når man ser, hvad han kan finde på at skrive på ikke mindst Twitter, som han bruger som et stumpt våben i en ofte forskruet værdi- og identitetspolitisk krig.

I 2018 tweetede han for eksempel et billede af James Bond-skuespilleren Daniel Craig, der gik rundt med sit lille barn i en bæresele, og skrev: »Åh, 007 ... ikke dig også?!!! #bæresele #kastreretBond.« Og på den måde lagde han sig ud med resten af verden, inklusive selveste Captain America – i skikkelse af skuespilleren Chris Evans – der skrev:

»Man må virkelig være usikker på sin egen maskulinitet, når man blander sig i, hvordan en anden mand bærer sit barn. Enhver mand, der spilder tid med at kvantificere maskulinitet, er rædselsslagen indvendig.«

Som sædvanlig lod Piers Morgan sig ikke ryste: »Jeg hader bare bæreseler. Jeg ved, at den hysteriske Twitter-pøbel prøver at mobbe mig til at kunne lide dem – men de deres mission vil mislykkes.«

Hans medvært på Good Morning Britain, Susanna Reid, blandede sig også i diskussionen på Twitter og skrev, henvendt til Morgan: »Ingen kvinde har et problem med en mand, der bærer en baby i en bæresele. Dette er DIT problem.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Carsten Nørgaard

Alan Rusbridger, tidl. chefredaktør for The Guardian, nævnte Piers Morgan i sin bog fra marts 2020 med titlen ”News and How to Use It: What to Believe in a Fake News World.”

”In 2019 the Duke and Duchess of Sussex – Harry and Meghan, as they became better known – decided to take legal actions against three of the newspaper groups most obsessed with them: the ‘Mirror’, the ‘Sun’ (and the by-then-deceased ‘News of the World’) and Associated Newspapers, publisher of the ‘Mail on Sunday’. The actions were for assorted forms of invasions of privacy, including phone hacking and breach of data protection.

When, in early 2020, the couple decided to withdraw from frontline royal duties, the critics piled into them – especially in some Murdoch and Associated titles.

One of the most vehemently hostile commentators trying to rubbish their reputations was the former ‘Mirror’ editor, Piers Morgan. But few newspapers bothered to enlighten their readers about the background legal battles. Morgan, for instance, did not find time or space to let his readers or viewers know that his name cropped up multiple times in the generic phone hacking litigation particulars of the claim in front of the Chancery Division. If Harry’s phone hacking case ever got into court, Morgan might well have to answer awkward questions under oath about allegations that he knew about criminal behavior in his newsroom. If proved, he could even end up in jail like the former ‘News of the World’ editor Andy Coulson.

So it certainly suited Morgan to rubbish the reputation of the people who were suing his former newspaper. The same went for Murdoch titles. There were, in short, quite a lot of worried newspaper executives and former editors who had absolutely zero interest intreating the couple kindly or even-handedly.”

Har læst den som ebog, så kender ikke sidetallet på det ovenstående citat, men det var under bogstavet R (alfabetisk indholdfortegnelse.)

Information udgav i øvrigt en anmeldelse i januar 2021: https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2021/01/tidligere-the-guard...

Mikkel Lambert, Troels Ken Pedersen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar