Medier
Læsetid: 9 min.

Et land har brug for en avis som Ekstra Bladet, men den gennemgår en »sen modernisering«

Først stoppede chefredaktør Poul Madsen, så blev sexannoncerne skrottet, og nu har Ekstra Bladet valgt at lukke for kommentarsporet på debatforummet Nationen!. Alt sammen inden for de seneste to uger. Meget kunne tyde på, at den gamle vagthund er ved at iføre sig nye, og måske lidt mere moderne, klæder
Først stoppede chefredaktør Poul Madsen, så blev sexannoncerne skrottet, og nu har Ekstra Bladet valgt at lukke for kommentarsporet på debatforummet Nationen!. Alt sammen inden for de seneste to uger. Meget kunne tyde på, at den gamle vagthund er ved at iføre sig nye, og måske lidt mere moderne, klæder

Thit Bitsch

Kultur
26. marts 2021

Siger du Ekstra Bladet, falder manges tanker nok hurtigt på ting som side 9-pigen, nationen!, sexannoncer og ikke mindst den prominente, nu tidligere, ansvarshavende chefredaktør, Poul Madsen.

Og det er ikke så mærkeligt.

»Jeg VAR Ekstra Bladet,« udtalte den 58-årige Poul Madsen, da han den 10. marts bebudede, at han efter 14 år i spidsen for formiddagsbladet stoppede, fordi han gerne vil bruge mere tid sammen med sin familie.

I forbindelse med sin fratrædelse fik Poul Madsen trumfet igennem, at avisens sexannoncer, der har været fast inventar på siderne siden 1973, skulle sløjfes.

»Jeg er også bare nødt til at se i øjnene, at tiden har ændret sig,« fortalte han til Ekstra Bladets musikanmelder Thomas Treo i et videointerview om sin fratrædelse på avisens hjemmeside.

Her nævnte han også, at han i årenes løb ofte har overvejet at lukke nationen!, Ekstra Bladets onlinedebatforum, hvor der dagligt skrives flere end 10.000 kommentarer.

»Det er, undskyld mig, en flok røvirriterende røvhuller, som bare sidder og sviner alt og alle til,« lød det i interviewet.

Og i søndags meldte Ekstra Bladets nye chefredaktion så ud, at de har valgt at lukke for kommentarsporet på nationen!.

På under 14 dage har Ekstra Bladet sagt farvel til flere af de elementer, der i mange år har været definerende for den spraglede tabloidavis. Er den gamle vagthund i færd med et hamskifte? Og hvilken position sætter det i så fald den sensationslystne avis i?

At havne på forsiden

Den 1. januar 1905 udkommer Ekstra Bladet for første gang som en selvstændig avis med sin egen redaktion. I et lille år forinden har den fungeret som et tillæg til Politiken under navnet Politikens Ekstra Blad, hvor den har haft til formål at dække den russisk-japanske krig.

Med en pris på to øre er Ekstra Bladet Danmarks billigste dagblad, og allerede fra fødslen tegner der sig et billede af en avis med en alternativ og provokerende facon. Det fortæller Gregers Dirckinck-Holmfeld, der i en lang årrække har været teateranmelder og kronikredaktør på Ekstra Bladet og har forfattet bogen Tør hvor andre tier – en krønike om Ekstra Bladet i anledning af avisens 100-årsjubilæum.

»Ekstra Bladets funktion har altid været at tage fat på emner, som andre måske også berører, men ikke med samme styrke eller aggressivitet,« siger Gregers Dirckinck-Holmfeld.

Den grænsesøgende tone bliver etableret allerede fra start med avisens første chefredaktør, Frejlif Olsen. Generelt har avisens chefredaktører altid været afgørende inventar på avisen, mener Gregers Dirckinck-Holmfeld.

»Frejlif Olsen bestemte fra start, at Ekstra Bladet ikke behøvede at gøre som alle andre. Tingene måtte gerne siges råt og brutalt, og den linje fortsatte de efterfølgende chefredaktører som for eksempel Ole Cavling og Victor Andreasen.«

Særligt Victor Andreasen, der træder til i 1963, bliver en »stor åbenbaring« for avisen, fortæller Gregers Dirckinck-Holmfeld. Han formår både at præge journalisterne til at blive mere provokerende i deres udtryk, og så har han god forretningsmæssig sans. For eksempel fører han boligkampagner i avisen, hvilket resulterer i, at oplagstallet stiger kraftigt. Ekstra Bladet rider på en bølge af succes i 1970’erne og 80’erne, hvor det er Danmarks største avis med et oplagstal på den gode side af 200.000.

Det er længe siden nu. Medieverdenen har ændret sig, og ligesom resten af de danske dagblade har Ekstra Bladet skullet tilpasse sig en mere digital virkelighed.

»Ekstra Bladet har haft en enorm magt, særligt med deres forside. Det har været et begreb at havne på forsiden af Ekstra Bladet« siger filminstruktør Mikala Krogh, der står bag dokumentarfilmen Ekstra Bladet uden for citat fra 2014.

I dokumentaren følger man Ekstra Bladet i dets værste krise i løbet af avisens 100 år lange historie. Oplagstallet falder med faretruende hast, og ingen har endnu knækket koden til at få læserne til at betale for det digitale indhold.

»I mange år har Ekstra Bladet fungeret som den bidske vagthund, der har sat dagsordenen, fordi de har turdet at gå rigtig langt. Det er blevet sværere i dag, fordi mediebilledet er langt mere fragmentarisk. Ekstra Bladet har skullet lære, hvordan de fortsat kan tjene penge, så de kan lave kvalitetsjournalistik og samtidig sætte en dagsorden,« siger Mikala Krogh.

En avis, et land har brug for

Det var ikke kun forrygende oplagstal, Victor Andreasen bragte med sig, da han indtog chefstolen på Ekstra Bladet i 1960’erne. Under hans ledelse lancerede avisen også det, vi i dag kender som side 9-pigen, Inge og Steens – nu hedengangne – sex- og samlivsbrevkasse samt sloganet »Tør – hvor andre tier«, der fortsat fungerer som avisens journalistiske parole.

Men tør Ekstra Bladet nu også det her i 2021?

»Der er ingen tvivl om, at de forsøger at blive mere stuerene. Men den transformation, de er ved at foretage, hvor de lukker nationen! og skrotter sexannoncerne, har intet med det redaktionelle arbejde at gøre,« siger Mikala Krogh.

Journalisterne bliver ved med at lave den samme journalistik som før, tror hun, så på den måde kommer vi ikke til at se et forandret Ekstra Bladet. 

I stedet kalder hun det en lidt »sen modernisering«, som Ekstra Bladet er i gang med, hvor det har taget dem lidt »ekstra« tid at forstå den samtid, vi lever i. Det havde for eksempel klædt avisen at lukke nationen! for længst, synes hun.

»Men der er jo altid noget sjovt i at forsvare noget, indtil man så ikke kan forsvare det længere. Det er typisk Ekstra Bladet og typisk Poul Madsen,« siger hun.

Selv om Mikala Krogh ikke mener, Ekstra Bladet lader sig diktere af tidens mere politisk korrekte ånd, er hun overbevist om, at avisen er på vej ind i en ny æra.

»Det er et nyt blad i historiebogen om Ekstra Bladet, der er ved at blive skrevet. Og vi ved ikke, hvad det kommer til at betyde endnu.«

Hvilken funktion og profil, Ekstra Bladet fremadrettet kommer til at få, afhænger også af, hvilke fremtidsmuligheder JP/Politikens Hus ser i at bevare den stil og tone, avisen har haft indtil nu, mener Gregers Dirckinck-Holmfeld.

»I gamle dage mente redaktionschef Axel Sjölin, at Ekstra Bladets chefredaktør skulle ryge i spjældet mindst en gang om året for at holde stilen.«

Den tid er nok forbi, siger Gregers Dirckinck-Holmfeld, men han håber, at man vil gøre noget ud af at bevare den »saft og kraft«, der er i at være provokerende og turde, hvor andre tier.

»I det store og hele er Ekstra Bladet en avis, et land har brug for.«

Det mener formand for Dansk Journalistforbund, Tine Johansen, der tidligere har arbejdet 13 år på Ekstra Bladet, også.

Hun kan heller ikke forestille sig, at Ekstra Bladet kommer til at blive mere ’pæne’, hvad angår den journalistiske stil. Med hensyn til den »bodegaagtige lummerhed«, der har præget avisen, er det en anden sag.

»Hvis Ekstra Bladet var en bordherre, ville han både være sjov, højtråbende og en, der kunne tiltrække sig opmærksomhed. Men desværre også den, der kunne blive lidt for meget en gang imellem. For grovkornet og lummer. Det er da nogle af de ting, jeg vil gætte på, man nu overvejer at skrue ned for.«

Savner kommentarsporet

Hver søndag formiddag mødes landets mediechefer til en diskussion om aktuelle emner og ikke mindst dækningen af disse i TV 2’s Presselogen. Det var her, chefredaktør på Ekstra Bladet Kristoffer Eriksen i søndagens udgave meddelte, at nationen! lukkede.

Det synes freelancejournalist Anders Kjærulff Christensen, der i mange år var medansvarlig og skribent på nationen! samt redaktør på nationen.tv, er trist. Faktisk savner han allerede kommentarsporene, siger han.

»Nationen! var fra start et meget ambitiøst projekt med højt til loftet, som handlede om, at man ville tage læserne alvorligt.«

Anders Kjærulff Christensen fortæller, at man i begyndelsen havde døgnmoderation på nationen!, og at folk også var gode til at melde hinanden, hvis tonen blev for grim.

Som kommentar til lukningen udtalte den konstituerede ansvarshavende chefredaktør på Ekstra Bladet, Pernille Holbøll, at det handler om, at kommentarsporet har »udviklet sig til fuldstændig vanvittige og uberettigede kommentarer uden nogen som helst substans eller relevans«.

Anders Kjærulff Christensen understreger, at han selvfølgelig ikke mener, at for eksempel racister skal have et sted, hvor de anonymt kan »ævle løs«, men han tror, meget af hadet kunne være forsvundet, hvis journalisterne tog diskussionen op med læserne.

»Man behøver vist ikke være Einstein for at regne ud, at Ekstra Bladet forsøger at blive mere stuerene. Der er nogle ting, som var acceptable før i tiden, som ikke er det mere, og jeg tror faktisk ikke, man kan fungere i den moderne medieverden med Ekstra Bladets tidligere setup.«

Og det kan der måske være noget om.

Fyndigt onde anmeldelser

I det førnævnte interview med Poul Madsen spørger avisens notorisk provokerende musikanmelder, Thomas Treo, om han mon ville kunne blive chefredaktør. Thomas Treo, der blandt andet har beskrevet Lana Del Rey som »en fæl narrefisse«, Madonna som »en dum blondine« og senest kaldt unge X Factor-deltagere for en tonedøv og talentløs skrækduo. 

»Nej, det ville sgu ikke gå,« lyder det prompte fra Poul Madsen, der fortæller, at der ikke er nogen, han har haft så mange klager på som Thomas Treo.

»Altså det med kvinderne, der skal du simpelthen skrue lidt ned,« siger Madsen med henvisning til de mange sager, hvor Thomas Treo er blevet anklaget for at være sexistisk i sine musikanmeldelser.

En bemærkning, der på mange måder indfanger den udvikling, Ekstra Bladet har gennemgået.

I sin krønike om Ekstra Bladet var det vigtigt at kredse om kulturstoffet, som historisk har vægtet tungt på Ekstra Bladet, fortæller Gregers Dirckinck-Holmfeld.

»De første ti år var der ingen grænser for, hvad jeg kunne skrive om opera og klassisk musik. Og skrive provokerende om det, for det gjorde man som kulturjournalist. Man gik ind i den tone, som Ekstra Bladet førte an på alle parametre.«

Sådan er det ikke længere, og derfor fremstår Thomas Treo som lidt af et »outsideelement«, mener Gregers Dirckinck-Holmfeld.

Den betragtning er Lars Bukdahl, der er litteraturkritiker på Weekendavisen og redaktør på poesitidsskriftet Hvedekorn, enig i.

Han fremhæver Poul Borum, forfatter og medstifter af Forfatterskolen, der i 1968 blev ansat som litteraturanmelder på Ekstra Bladet. I årene med Poul Borum var Ekstra Bladet den avis, der havde det skarpeste, mest opmærksomme og trofaste fokus på eksperimenterende smal litteratur og poesi.

»Det var dér, fanen blev holdt højest. Men den dæmoniske side af det var, at Poul Borum fandt ud af, at han var enormt god – og det syntes Ekstra Bladet også var meget fedt – til at være fyndigt ond.«

Et klassisk eksempel er Borums anmeldelse af Ib Lucas’ novellesamling Lystens labyrinter, hvor Borum under overskriften »EDBOG« kvitterer med to sætninger: »Gyldendal har fået en ny computer, der hedder Ib Lucas. Den skriver noveller, der næsten ligner rigtig litteratur.«

»Den anmeldelse rammer præcist noget, nemlig hvordan noget er dårligt på en måde, som er uangribelig, fordi alting er ordentligt, pænt og nydeligt,« siger Lars Bukdahl.

Han kalder Poul Borum »en unik begivenhed i dansk anmelderi«, fordi han både var nysgerrig over for det, der foregik og samtidig elegant brutal over for det, han ikke brød sig om. Og det er måske ud fra det perspektiv, man skal forstå Thomas Treo og Ekstra Bladet, vurderer han.

»Han virker som en lidt hysterisk udgave af Poul Borum, som er fortvivlet over, at han ikke har den suverænitet, som Borum havde, til selv at vælge, hvad han skal skrive om. Så kan jeg da godt forstå, man bliver treårigt surmulende over, at man er tvunget til at skrive indtil flere anmeldelser af X Factor. Det virker jo næsten helt defensivt, som at slå frem for sig, fordi man bare hader den publicistiske virkelighed, man er i, og de opdrag, man får.«

Måske er Thomas Treo netop den prisme, man skal bruge til at forstå den udvikling, Ekstra Bladet gennemgår. I Presselogen kaldte Kristoffer Eriksen ham en »satirisk anmelder«, hvilket må siges at stå i skarp kontrast til det velansete og anerkendte anmelderkorps, Ekstra Bladet tidligere pralede med.

Det er endnu ikke til at sige, hvordan Ekstra Bladets fremtid tegner sig. Afgørende bliver det dog at finde en chefredaktør, der profilmæssigt kan tegne avisen stærkere end Pernille Holbøll og Kristoffer Eriksen, mener Mikala Krogh.

Poul Madsen var god, fordi han – ligesom Victor Andreasen – repræsenterede den uforfærdede journalist, som turde holde fast i Ekstra Bladets tone, lyder det fra Gregers Dirckinck-Holmfeld.

»Det bliver den nye chefredaktørs opgave at opretholde det, Ekstra Bladet er kendt for, nemlig at gøre det, de andre ikke tør,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Søren Fosberg

Det bliver spændende om nogle af Nationens debattører finder vej ind i Informations debat. Den kunne godt trænge til lidt nyt blod ...

Men foreløbig råder tavsheden, både fra Nationens og Informations faste stok.

Maj-Britt Kent Hansen

Jeg mener at have spottet en tiltagende metaltræthed hos de læsere af Information, der tidligere kommenterede artiklerne på dagbladets netudgave.

Alt i alt kommenterer færre læsere, og den enkelte artikel får ligeledes færre kommentarer.

Ca. halvdelen af stoffet - kulturstoffet - kommenteres næsten aldrig.

Der er sjældent nogen større dynamik at spore. Det var der for 10 år siden. Der var en vis ping-pong kommentaristerne iblandt, men meget er blevet kvalt i takt med, hvad der kan opfattes som moderationens bagside.

Uden kendskab til Nationen - nåede kun lige at kigge derind inden lukningen - er det svært at vide, om dette skulle få nogen betydning for Information.

Men jeg tror desværre, at dagene for Informations kommentar-univers er talte.