Essay
Læsetid: 5 min.

Min passion for billeder blev fremkaldt i det dunkle røde lys i mors mørkekammer

Gennem fotografier husker vi fortiden på en ny måde, fordi den står så lyslevende og uimodsigelig for os. Men fotografiernes utvetydige klarsyn får os ikke kun til at se på nye måder, de får os også til at glemme på nye måder
Eugéne Atgets fotografi af bassinet og skulpturalléen i Saint Cloud fremstår som et motiv fra en drøm.

Eugéne Atgets fotografi af bassinet og skulpturalléen i Saint Cloud fremstår som et motiv fra en drøm.

Eugéne Atget

Kultur
31. marts 2021

Vandet er et spejl, som billedet dukker op af. Jeg stirrer ned i fremkaldervæsken, vugger karret en smule, så det hvide papir bevæger sig frem og tilbage. Mørkekammerlampen fylder det kølige kælderrum med et døsigt skumringslys, rødt og sløret.

Billedet vokser langsomt ud af papiret, mens jeg betragter det. Først som en bleg antydning, utydelige grå konturer af et motiv på det hvide papir. Så flere gråtoner, flere nuancer. Til sidst bliver motivets sorte dele helt sorte, dybe og lukkede som en bælgmørk nat. Så fisker jeg forsigtigt papiret op med metaltangen og lægger det over i det næste kar, stopbadet.

Her skal det kun ligge i kort tid, inden det skal ned i fikservæsken, som lugter af eddike. Derefter skal papiret skylles i koldt vand, renses for kemikalier. Endnu et billede er kaldt frem, mens alt omkring det bliver tilbagekaldt til glemslens mørke, usynligt, ufikseret.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Hans Kruckenberg

En dejlig tur i tidsmaskinen, jeg var også fotoamatør dengang. Ilford film og papir, Paterson tank, Opemus forstørrelsesapparat, klapramme, billeder til tørre i avispapir i spisebordets hollandske udtræk. Mener nu, at det var stopbadet, der lugtede af eddike. Fikseren lugtede af ... ja, fikser.

Kim Houmøller og Klaus Ankerstjerne Eriksen anbefalede denne kommentar