Interview
Læsetid: 13 min.

Sensationelt brevfund kaster nyt lys over Adolf Hitlers tidlige radikalisering

Det var faderen og hjemegnen, der formede Adolf Hitler, og ikke, som hidtil antaget, de trange år som falleret kunstner i Wien og oplevelserne under Første Verdenskrig. Det mener historikeren Roman Sandgruber på baggrund af nye fund

Roman Sandgruber har fået adgang til 31 breve fundet på et østrigsk loft, som Hitlers far, Alois Hitler, forfattede til en bekendt for nu 125 år siden.

Harald Eisenberger

Kultur
19. marts 2021

Er hver en sten ikke for længst blevet vendt i fortællingen om Adolf Hitler? Han er verdenshistoriens flittigst portrætterede personlighed i både bogform og levende billeder, og alligevel føjer der sig hvert år troligt nye titler til rækken. Den seneste er skrevet af den østrigske historiker Roman Sandgruber og hedder Hitlers Vater – Wie der Sohn zu Diktator wurde (Hitlers fader – Hvordan sønnen blev diktator). Og spørger man Roman Sandgruber, er der meget, vi endnu ikke ved om Hitler – særligt om hans tidlige år i Oberösterreich og provinshovedstaden Linz, en periode af Hitlers liv, han selv flittigt manipulerede med og løj om for at få den til at passe ind i sin selvforherligende nazistiske vækkelsesfortælling.

I sit selvbiografiske propagandaskrift Min kamp skabte Hitler den barndom, der understøttede hans fortælling. Men i virkeligheden, fortæller Roman Sandgruber til Information, var det i udpræget grad barndommen, der skabte Hitler.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jens Carstensen

Spændende.

"Det var faderen og hjemegnen, der formede Adolf Hitler, og ikke, som hidtil antaget, de trange år som falleret kunstner i Wien og oplevelserne under Første Verdenskrig."

Mennesker påvirkes i hele deres livsløb; idéen om at bestemte begivenheder former mennesker, som blev de gjort i sten, er en omgang (reduktionistisk) populærpsykologi - som illustrerer hvilke arbitrære og politiserende grundlag historieskrivningen ofte udfoldes på (Hitler er et udmærket eksempel på fortællingen om én mands ondskab, én befolknings forførelse og én årsag til Anden Verdenskrig).

Søren Løvborg, Søren Dahl, Mogens Holme, René Arestrup og Jimmy Hansen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det er præcist (også) derfor, at mulighedsvinduet for hjemtagelse af børnene i de syriske fangelejre er så småt.

Alvin Jensen, Ole Frank og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar

Hvis Hitler allerede i sine unge år var så glødende antisemit, hvordan hænger det så sammen med, at familielægen var jøde? Lægen, Eduard Bloch, kunne ikke forhindre, at Hitlers mor døde af kræft i 1907, og så skulle man vel have troet, at Hitler - hvis han allerede havde et udtalt jødehad dengang - ville hævne sig på ham sidenhen?

At gøre sig i udtalelser om et menneskes psyke uden at inkludere tidlig tid burde være absurd

René Arestrup

Det er vel blot nogle få facetter af mange i et uhyre kompliceret psykologisk udviklingsforløb.

Fascinationen af Adolf Hitler er tilsyneladende usvækket. Måske fordi han er blevet gjort til inkarnationen af djævlen selv.

Hvilket selvsagt er noget vrøvl.

En rigtig spændende artikel. Jeg forstod ikke helt det incestuøse , men ellers sættes meget mere nu på plads. Og jeg håber, den jager en pæl gennem fortællingen, at Hitler hadede jøder, fordi de forhindrede hans kunstneriske løbebane.
Vil læse bogen hvis den udkommer på et læsbart sprog.

Alice Miller har i bogen "I begyndelsen var opdragelsen" beskæftiget sig med Hitlers barndom på en meget indsigtsfuld måde.
Kan bestemt anbefales !

Søren,
hvordan har Alice Miller haft adgang til materiale om Hitlers barndom, som Roman Sandgruber tilsyneladende ikke har haft?
Hendes bog udkom mere end 10 år førs Roman Sandgrubers.

Søren Kristensen

Nu vi er ved eller lige omkring 2. verdenskrig, så gik der forleden en dokumentarfilm i mit fjernsyn på DR2, hvor der angiveligt skulle være kommet bevis for at tyskerne over en kam var udemæket klar over de rædsler der foregik ved og bag fronten og det allerede i de tidlige stadier af krigen. Beviset var nogle filmklip, optaget af almindelige soldater i frontlinjen og argumentet for hvor oplyste den jævne tysker var omkring folkemordet på jøderne især barbariet på østfronten, var at filmrullerne blev sendt tilbage til hjemstavnen for at blive fremkaldt og at indholdet derfor var alment kendt. Spørgsmålet er bare om disse film-beretninger rent faktisk blev distribueret ud blandt det tyske folk eller om det nærmere forholder sig sådan som det ofte gør under en krig - at livet udenfor kampzonen leves videre, stort set som om intet er hændt. Dokumentaren hævder at give ny indsigt i hvad den almindelige tysker vidste, men eskaleringen af jødeforfølgelserne især i de tyske storbyer er for længst dokumenteret, så jeg hælder mere til den antagelse at 2. verdenskrig ikke er nogen undtagelse i rækken af verdenskrige, som har fået lov til at udspille sig på et tykt lag af propaganda og at det tyske folk i det store og hele ikke vidste hvad der foregik eller at de i hvert fald ikke ønskede at vide det. Mon ikke de hellere lod sig forblændes af en stærk leder og de flotte ugerevuer fremstillet til lejligheden? Altså var det med ærgelse, at jeg så dokumentaren og jeg burde have lugtet lunten allerede efter de første klip, som viste en ung blond tysk kvinde der gjorde gymnastiske øvelser i solen. Hun fyldte fint rollen som den ubekymrede tyske ungdom anno 1939, indtil vi fik at vide, at det var Eva Braun Jeg ville hellere have set en almindelig tysk familie samlet omkring søndagsfrokosten og høre lidt om hvad de vidste og hvad de gik op i? Det er nemlig stadig et godt spørgsmål, som filmen egentlig ikke giver svar på, selv om den hævder det. Og så tilbage til Adolf Hitler.