Feature
Læsetid: 10 min.

Stenrige asiater overtager streamingtjenesterne

De er så vulgært velhavende, at vi slet ikke kan følge med. Men nu kan vi følge med i deres liv. Streamingtjenesterne satser stort på reality-tv om rige asiater, og det har sat gang i debatten. For er det et fremskridt for repræsentationen eller en gentagelse af stereotyperne for et hvidt publikum? Vi har set et par stykker
Film og serier om rige asiatere er blevet en kæmpe succes på diverse streamingtjenester.

Film og serier om rige asiatere er blevet en kæmpe succes på diverse streamingtjenester.

Kultur
5. marts 2021

Nikhita og Mukunds bryllupsfest ligner et konceptmæssigt ægteskab mellem Alice i Eventyrland, Cabaret, Den fortryllede skov, diverse bollywoodfilm, Moulin Rouge og Charlie & Chokoladefabrikken. Og hvis jeg ikke tager meget fejl, så var der vist også en enkelt pirat fra Caribien i baggrunden.

Og åh, ja: Ild. Og blomster. Og så må vi ikke glemme en ti meter høj guldbuddha til et hindubryllup med brudevals.

For hvorfor egentlig vælge mellem alle tilværelsens gode ting på den vigtigste dag i livet, spørger bruden Nikhita – der er så heldig at komme fra en af Chennais rigeste familier, hvilket betyder, at det spørgsmål ikke behøver at forblive retorisk.

Nikhita Iyar og Mukund Chillakanti er to af de turtelduer, som man kan møde i Netflix’ nye dokumentarserie The Big Day – med den fesne danske titel Eksklusive indiske bryllupper.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her