Kryptokunst
Læsetid: 8 min.

Velkommen til den nye digitale kunstverden, hvor kunst og kryptovaluta er to sider af samme mønt

Kryptokunst og NFT’er er byggesten i en ny, digital kunstverden. Vi prøver at forstå, hvorfor en indisk mand vil betale 430 millioner kroner for et digitalt værk, som alle kan se
Beeple: ’Everydays: The First 5.000 Days’

Beeple: ’Everydays: The First 5.000 Days’

Auktionshuset Christie’s

Kultur
26. marts 2021

Den 11. marts blev et digitalt kunstværk solgt for 430 millioner kroner. Køberen var en indisk kryptomilliardær med bopæl i Singapore. Krypovalutaer, som for eksempel Bitcoin, er rent digitale penge, der ligesom ’virkelige’ penge kan bruges til at at købe ting og ydelser, og som i de senere år er steget drastisk i værdi.

Køberens borgerlige navn er Vignesh Sundaresan. På 13 år har han med køb og salg af kryptovalutaer opbygget en formue så stor, at han har døbt sig selv Metakovan. Løst oversat fra tamil og internetsprog betyder det: »Kongen af den virtuelle verden«.

Der er da også noget royalt eller måske nærmere gudelignende over det digitale billede af ham, som han bruger som sin digitale identitet, eller som udvendigt skelet, en digital rustning: Billedet forestiller en blå gud med kraftfelter skydende ud fra sig siddende i øjet af en storm af fluorescerende farver.

Detalje fra Beeples værk ’Everydays: The First 5.000 Days’

Auktionshuset Christie’s

Og Metakovan har store planer med købet af sit 430 millioner kroner dyre kunstværk: »Målet var at vise indere og farvede mennesker, at de kan være mæcener. At kryptovalutaer er en lighedsskabende kraft mellem Vesten og resten af verden, og at det globale syd rejser sig«, skrev han den 18. marts i sit nyhedsbrev, da han samtidig offentliggjorde sin sande identitet

Målet er, forklarer han, at skabe lighed i kunstverdenen gennem digitale museer for digitale kunstnere med opdelingen af kunstværker i fraktaler, mindre og skalerbare dele, der kan købes og sælges af alle. Tanken lyder smuk, men den nye digitale kunst, der sælges som såkaldte NFT’er (non-fungible tokens), som er digitalt verificerbare mønter, skaber lige så mange problemer, som den løser. Og kigger man godt efter, så er motiverne nok ikke så rosenrøde, som de lyder.

Historiske auktionshuse

Da Metakovan  den 11. marts betalte 430 millioner kroner for værket Everydays: The First 5.000 Days, fik han dermed den amerikanske digitalkunstner Beeple, der går under det borgerlige navn Mike Winkelmann, til at stryge direkte ind på tredjepladsen over de dyrest sælgende, nulevende kunstnere på en auktion. Kun overgået af David Hockney og Jeff Koons.

Metakovans samarbejdspartner Twoubadour, der ligeledes bruger et onlinepseudonym, var da heller ikke sen til at bidrage til en begyndende mytologisering af Beeple. Man havde med købet »skabt en gud,« udtalte han til det amerikanske medie CNBC.

Det er ikke, fordi Beeple var en hr. hvem som helst før. Det taler hans to millioner følgere på Instagram sit eget tydelige sprog om. I de sidste mange år har han med succes lavet koncert-visuals til kunstnere som Justin Bieber og Nicki Minaj. Men for den traditionelle kunstverden var auktionen på Christie’s, hvor Everydays blev solgt, en øjenåbner.

Beeples værk blev solgt som en såkaldt NFT, en digital mønt, hvis ægthed kan verificeres, fordi den eksisterer på en såkaldt blockchain. Det er en teknologi, hvis brug er eksploderet over de seneste uger. Men mere om det rent tekniske senere.

Christie’s var det første fysiske auktionshus til at tage en rent digital kunstner ind i sin fold. Med salget af Everydays åbnede det traditionsrige auktionshus op for en helt ny virkelighed for digitale kunstnere, der før har solgt deres værker på digitale kunstportaler som Nifty Gateway og SuperRare. Det er portaler, hvor almindelige mennesker kan byde på digitale kunstværker, og hvor priserne svinger fra en dollar til sekscifrede beløb. Værkerne er lige så forskellige som kunstværker i den virkelige verden, men ofte er de lavet i 3D-programmer med en æstetik, der låner fra computerspil og japansk manga og anime.

Detalje fra Beeples værk ’Everydays: The First 5.000 Days’

Auktionshuset Christie’s

Allerede nu har Christie’s’ beslutning om at auktionere digital kunst skabt en dominoeffekt blandt internationalt anerkendte auktionshuse. Den 16. marts, blot fire dage efter salget af Beeples værk, kunne Sotheby’s annoncere, at de også havde indgået en aftale om at bortauktionere et rent digitalt kunstværk. Kunstneren hedder Pak, og i modsætning til Beeple har han ikke afsløret sin sande identitet. Sotheby’s har endnu ikke afsløret, hvilke værker der er tale om, men blot offentliggjort det kommende samarbejde med kunstneren, som de kalder en »designer/troldmand«.

Kunstnere og musikere, der har skabt deres navne i ’den virkelige’ kunstverden, flokkes også i stigende grad om de digitale mønter. Sangerinden Grimes, den aktivistiske punkgruppe Pussy Riot og indiebandet Kings of Leon er bare et par eksempler på musikere, der i de seneste uger har lavet kunst som NFT’er. Både Grimes og Pussy Riot solgte videoværker, mens Kings of Leon solgte en de luxe-udgave af deres nye album. Og som Artnews i denne uge kunne fortælle, så er den kontroversielle engelske kunstner Damien Hirst efter sigende også på vej med en række NFT-værker.

Kryptosprog

Men lad os lige kort få slået fast, hvad en NFT egentlig er. I virkeligheden er det ikke så kompliceret, som mange vil gøre det til.

Når en sang, en video, et tweet eller et billede, som i Beeples tilfælde, er blevet solgt som en NFT, så betyder det helt forsimplet, at filerne er blevet oprettet som en slags ikkeombyttelige mønter, som kan gemmes digitalt, og hvis fortidige og fremtidige transaktioner kan spores.

Grunden til, at NFT’er kan spores, er, at de eksisterer på en såkaldt blockchain, den samme teknologi, som bruges til handel med kryptovalutaer som for eksempel bitcoin.

En blockchain er et digitalt system, der gennem en streng af krypteret information gør det muligt at registrere transaktioner af forskellige typer. Man kan forestille sig et decentraliseret netværk af bankbokse, der alle sammen indeholder de samme informationer.

Man kan således ikke bare angribe ét sted, hvor NFT’en befinder sig, som en gammeldags bank, da oplysningerne om NFT’en befinder sig i en lang kæde af sammenhængende bankbokse. Når en NFT er oprettet på en blockchain, garanterer teknologien, at det teknisk set altid vil være muligt at verificere originalen og at spore videre salg.

Og NFT’erne kan så købes med kryptovaluta, hvor valutaen ether i de fleste tilfælde bliver brugt.

Når en NFT bliver solgt, betyder det ikke, at for eksempel Beeples værk ikke længere kan deles på nettet. Det kan det i høj grad og er blevet det flittigt efter salget. Men der kan ikke sættes spørgsmålstegn ved, hvem ejeren er – i dette tilfælde Metakovan.

Detalje fra Beeples værk ’Everydays: The First 5.000 Days’

Auktionshuset Christie’s

Tiden kan du ikke hacke

Kort efter auktionen på Christie’s udtalte Metakovan til auktionshusets hjemmeside, at hans nyerhvervede kunstværk burde være en milliard dollar værd. Det virker, som om han har købt værket på grund af dets forhold til tid. For ham at se er det ikke stil, teknik eller motiv, men tid, der er blevet handlet med.

»Værket repræsenterer 13 års arbejde. Teknikker kan efterlignes, og færdigheder overgås, men det eneste, du ikke kan hacke digitalt, er tid. Det her er kronjuvelen. Denne generations mest værdifulde kunstværk. Det er en milliard dollar værd,« udtalte han.

Værket består af 5.000 enkeltstående digitale billeder, som Beeple har lavet i 3D-programmerne Octane og Cinema 4D. Winkelmann har de seneste 13 år brugt to timer om dagen på at lave disse 5.000 farvestrålende billeder. Som han sagde det i præsentationsvideoen på Christie’s’ hjemmeside: »Jeg har ikke tid til at skitsere ting. Det er bare run and gun, gotta get it done.« Værkerne er altså en del af en daglig rutine, et arbejde der skal udføres.

Når tiden fra den dagligdags trummerum bliver lagt sammen, bliver den til et uvurderligt aktiv, lyder logikken. Metakovan kom i det førnævnte klip fra CNBC til at sige, at det havde taget 5.000 år at lave værket – ikke 5.000 dage. Et Freudian slip, der siger noget om tidsforståelsen hos kryptomilliardæren.

For en kryptomilliardær, der tjener penge på den daglige handel med digitale valutaer, hvor sekunder gør en forskel, er Beeple, der har brugt 13 års dagligt arbejde på sit værk, at sammenligne med den græske gud Chronos. Han er den vise og tilregnelige kunstner, set i modsætning til kryptospekulationens verden, hvor kurserne på sekunder kan fluktuere og formuer tabes.

Men som kunstkritikeren Jason Farago for nylig påpegede i The New York Times, så er de græske guder i Beeples værk byttet ud med Pixar, Disney og Pokémon-karakterer, der bliver portrætteret side om side med kendte amerikanere som Joe Biden og Elon Musk.

Billederne, som Everydays: The First 5000 Days er sammensat af, fremstiller dagligdags begivenheder i USA, set gennem Beeples dystopisk, tyggegummifarvede blik. På Beeples instagramside, Beeple_crap, fremstår billederne, der bliver lagt op hver dag, som en hallucinerende dystopi.

Klima og kunstfraktaler

Det kan på mange måder virke paradoksalt, at 2021 skulle blive året, hvor kryptokunsten og NFT’er vandt frem. Efter år, hvor de humanistiske universitetsfag og kunstkritikken har været præget af økokritiske tendenser, kritik af det antropocæne og teoretiske skoler som den nymaterialistiske, ankommer NFT’erne som en futuristisk teknologi med et klimaaftryk, der burde tilhøre fortiden.

Som flere kritikere af NFT’er har beskrevet, er de digitale mønter nemlig ikke ligefrem gode for klimaet. Det er de ikke, fordi den strøm, der skal til for at holde blockchain-teknologien kørende, er enorm.

Detalje fra Beeples værk ’Everydays: The First 5.000 Days’

Auktionshuset Christie’s

Som Wired for nylig kunne fortælle, så fik den franske digitalkunstner Joanie Lermercier et chok, da han fandt ud af, at salget af seks NFT’er (et salg, der tog otte sekunder), på platformen Nifty Gateway, havde et lige så stort strømforbrug som to års strøm i hans atelier.

Mens kritikken af klimaaftrykket går igen i en stor del af omtalen af NFT’er, så bliver der som modsvar slået på tromme for teknologiens demokratiske potentiale. Kunstnere med NFT’er kan jo nu sælge deres digitale værker sikkert – og uden mellemmænd.

Kigger man de demokratiske løfter efter i sømmene, så rejser der sig dog også nye spørgsmål. For Metakovans idéer er mere komplicerede end som så.

Med firmaet Metapurse vil Metakovan dyrke digitale kunstnere og bygge monumenter og museer i parallelle, digitale virkeligheder som Decentraland, en digital verden, hvor du kan købe jord, bygge dit eget hus og eje ting helt som i den virkelige verden.

Og så vil han splitte kunstværkerne til atomer og sælge dem i små bidder.

Det viste han allerede i januar, da han efter købet af sine første Beeple-værker valgte at lave dem om til en kryptovaluta. De tyve værker blev omdannet til 1,6 millioner mønter. Ifølge den uafhængige journalist Amy Castors udregninger var én mønt 0,36 dollar værd. Kort efter havde medieopmærksomheden hævet prisen til 23 dollar. Som beskrevet er sekunder og minutter mange penge værd, når det handler om kryptospekulation.

Allerede nu går snakken om, at det samme vil ske med Everydays.

Med den svimlende pris på Christie’s gjorde Metakovan Beeple til en gud inden for den digitale kunst. Nu skal folkets demokratiske mulighed for kryptoaktiespekulation hæve prisen til den milliard, som Metakovan mener, at Everydays egentlig er værd.

Kunstelskere kan i mellemtiden spørge sig selv, om denne forståelse af et kunstværk føles som et fremskridt. 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Martin Brinks

Alt for megen fokus på de få der har tjent enormt på pyramidespillet, som om profitten er det vigtige. Artiklen burde have været om vent om, og handlet om det enorme klimaproblem og de mere end lyssky aktører, med pengene som sekundært element.