Her er de film, der vinder en Oscar søndag nat – og dem, der burde gøre det

Det har aldrig været decideret nemt at forudsige, hvilke film og præstationer det amerikanske oscarakademi, Academy of Motion Picture Arts and Sciences (AMPAS), hvert år vælger som modtagere af de eftertragtede oscarstatuetter. Men ved at se på, hvem der har vundet hvilke af de priser, der leder op til oscaruddelingen, og studere bookmakernes odds og filmeksperternes vurderinger har man alligevel kunnet gætte rigtigt i mange af de 24 kategorier.

I takt med at akademiets medlemsskare inden for de seneste fem-seks år er blevet meget større og mere mangfoldig  – i et forsøg på at imødegå kritik af et akademi fuld af gamle, hvide mænd – er det dog blevet lidt mere uforudsigeligt. Og i virkeligheden er det kun godt og et tegn på, at Oscar udvikler sig og ikke længere blot er en fest for mainstream-Hollywood. Desuden er udfordringen så meget desto større, når man som jeg år efter år insisterer på at forudsige vinderne i de seks vigtigste kategorier.

Amanda Seyfried som Marion Davies i ’Mank’.

Netflix

Bedste Kvindelige Birolle

Den 73-årige sydkoreanske skuespiller Youn Yuh-jung regnes for at være favorit i denne ellers stærkt besatte kategori for rollen som kantet bedstemor i Lee Isaac Chungs oscarnominerede og delvist selvbiografiske immigrantfortælling, Minari. Minari foregår i 1980’erne, hvor et koreansk ægtepar mod alle odds forsøger at skabe sig et liv som landmænd i Oklahoma. De sender bud efter hendes mor, så hun kan hjælpe med at passe parrets to børn, men mormoren er ikke prototypen på en blød og rund bedstemor, og det er ikke mindst i samspillet med det yngste barn, David, at Youn Yuh-jung får lov til at folde sig ud. Hun har vundet flere af sæsonens store skuespilpriser, og vinder hun en Oscar, bliver hun den blot anden kvindelige koreanske skuespiller til at gøre det.

Personligt er jeg dog mest begejstret for Amanda Seyfrieds præstation som Marion Davies i David Finchers Hollywood-periodefortælling, Mank. Der er flere, som mener, at hun er noget nær det eneste gode i den film – det er jeg ikke enig i – men hun er blændende som avismogulen William Randolph Hearsts elskerinde, der slet ikke er så dum eller naiv, som omgivelserne gerne vil gøre hende til. De øvrige nominerede i kategorien er: Glenn Close for Hillbilly Elegy, Olivia Colman for The Father og bulgarske Maria Bakalova for Borat 2.

Hvem vinder: Youn Yuh-jung for Minari

Hvem bør vinde: Amanda Seyfried for Mank

Paul Raci som Joe i ’Sound of Metal’.

Amazon Studios/AP/Ritzau Scanpix

Bedste Mandlige Birolle

Der er ikke færre end tre sorte skuespillere nomineret i denne kategori, og pilen peger på Daniel Kaluuya, som spiller Black Panther-lederen Fred Hampton – og titlens messias – i Shaka Kings virkelighedsbaserede drama Judas and the Black Messiah. Lakieth Stanfield, filmens Judas, er også nomineret for sin præstation, men det er Kaluuya, som gør størst indtryk af de to. 

Sacha Baron Cohen, der er nomineret for rollen som aktivisten Abbie Hoffman i Aaron Sorkins både oprørende og underholdende The Trial of the Chicago 7 – der ligesom Judas and the Black Messiah foregår i Chicago i slutningen af 1960’erne – gør det også godt. Men hvor Kaluuya får lov til at spille drama, er Hoffman en mere komisk og flamboyant rolle, som ikke for alvor udfordrer Cohen og trods alt heller ikke føles lige så vigtig.

Cohen synes heller ikke at have en chance – Kaluuya har vundet de fleste af de øvrige store skuespilpriser, der er blevet uddelt i år – og sammen med de andre nominerede i kategorien, Paul Raci for Sound of Metal, Leslie Odom Jr. for One Night in Miami og netop Stanfield, er han reduceret til statist i Kaluuyas forestilling.

Jeg må dog indrømme, at jeg har et blødt punkt for Racis nuancerede præstation som vietnamveteranen og den tidligere misbruger Joe, der mistede hørelsen under krigen, og som nu forsøger at hjælpe Riz Ahmads trommeslager, Ruben, da denne mister sin hørelse. En scene, hvor Ruben svigter Joe, og man i Joes ansigt kan se ham blive knust, er dybt hjerteskærende.

Hvem vinder: Daniel Kaluuya for Judas and the Black Messiah

Hvem bør vinde: Paul Raci for Sound of Metal

Bedste Kvindelige Hovedrolle

Det er et stærkt felt, og intet synes for alvor afgjort – hverken ifølge bookmakerne eller oscareksperterne. Alt efter, hvem man spørger, eller hvilke forudsigelser man læser, er det enten Frances McDormand for Nomadland, Carey Mulligan for Promising Young Woman, Viola Davis for Ma Rainey’s Black Bottom eller Andra Day for The United States vs. Billie Holiday, der er favoritterne i kategorien. Det eneste, der synes sikkert, er, at feltets femte kvinde, Vanessa Kirby, ikke har den store chance for at vinde for sin rolle i Pieces of a Woman. Jeg er selv meget i tvivl – det er fem fremragende præstationer. Men jeg må indrømme, at jeg er vild med McDormand i Chloé Zhaos Nomadland, der i det hele taget er en af oscaruddelingens store favoritter.

McDormand, der har vundet oscarstatuetter to gange før, er brillant i rollen som Fern, der efter sin mands død må bo i en varevogn. Det er en frygtløs og alt andet end forfængelig præstation i et øjenåbnende portræt af et moderne USA, hvor økonomisk krise og hensygnende industrier skaber fattigdom. 

Men så er der jo også Carey Mulligan i Emerald Fennells usædvanlige og både brutale og sorthumoristiske hævnfortælling, Promising Young Woman. Mulligan brød igennem for 12 år siden i Lone Scherfigs An Education, der handlede om en purung kvindes uskyldstab. I Fennells film spiller hun en på alle måder ældre og helt igennem desillusioneret kvinde, der undertrykker sin egen menneskelighed i en nådesløs jagt på hævn og retfærdighed for en afdød veninde. Det er en modig og respektindgydende præstation, og Mulligans ansigt og øjne fortæller så meget af historien. Der er hele tiden et glimt af smerte inde bag beslutsomheden og raseriet.

Hvem vinder: Carey Mulligan for Promising Young Woman

Hvem bør vinde: Carey Mulligan for Promising Young Woman

Bedste Mandlige Hovedrolle

Får Chadwick Boseman, der døde så tragisk sidste år i en alder af blot 43, en posthum statuette for rollen som den egensindige trompetist Levee i George C. Wolfes Ma Rainey’s Black Bottom? Eller bliver det veteranen Anthony Hopkins, der spiller Olivia Colmans demensramte far i Florian Zellers The Father? Eller skal det lykkes britiske Riz Ahmed at løbe med prisen for rollen som metaltrommeslageren Ruben, der i Darius Marders Sound of Metal mister hørelsen og må lære at leve igen?

Boseman, der var en elsket og respekteret skuespiller, synes at være favorit hos både eksperter og bookmakere, og han er da også et intenst og livligt bekendtskab i Wolfes dog lige lovlig teateragtige film. Den er baseret på et teaterstykke af August Wilson og handler om sort stolthed i 1920’ernes Chicago, hvor sangeren Ma Rainey (Viola Davis, der også er nomineret for sin præstation) og hendes band skal indspille en plade for to kridhvide pladeselskabsdirektører.

Men der er omvendt en sjælden og helt igennem rørende sårbarhed over Hopkins’ spil i The Father. I én og samme scene gennemgår han på et tidspunkt alle de følelser, han som demensramt oplever, fordi han ikke forstår, hvad der sker: forvirring, angst, barnlig glæde, arrogance og pludselig vrede. Det er virtuost spillet af Hopkins.

Man kan sige lidt det samme om Ahmed i Sound of Metal. Tidligere har figuren, han spiller, trommeslageren Ruben, fået rastløsheden og uroen i kroppen ud ved at tæve løs på sine trommer og drømme om en fremtid med sin kæreste og deres musik. Men da hans svigtende hørelse tager både musikken og kærligheden fra ham, ved han ikke, hvad han skal gøre af sig selv. Man lever sig ubesværet ind i Rubens mange humørskift og hans erkendelsesproces, og det er en fascinerende udvikling at følge.

Det synes at være de tre – og nok især Boseman – der er favoritter, mens Gary Oldman og Steven Yeun, som spiller hovedrollerne i henholdsvis Mank og Minari, tilsyneladende ikke har en chance.

Hvem vinder: Chadwick Boseman for Ma Rainey’s Black Bottom

Hvem bør vinde: Anthony Hopkins for The Father

Bedste Instruktion

Det ville jo være skønt, hvis Thomas Vinterberg vandt en Oscar i instruktørkategorien – som den første nominerede dansker nogensinde. Men han må efter alt at dømme ’nøjes’ med en nominering her og en Oscar i Bedste Fremmedsprogede Film-kategorien, som han og Druk også er nomineret i. Og som han faktisk er favorit til at vinde.

Det er kinesiskfødte Chloé Zhao, der står til at vinde for Bedste Instruktion for det på én gang barske og rørende amerikaportræt, Nomadland. Zhao har tidligere gjort opmærksom på sig selv med film om bagsiden af den amerikanske drøm, blandt andre The Rider (2017), og i Nomadland skildrer hun et land, der ikke formår at tage sig af sine egne, hvorfor de må tage sig af hinanden – eller klare sig selv.

Der er ingen tvivl om, at feltets øvrige nominerede – Vinterberg, Lee Isaac Chung for Minari, Emerald Fennell for Promising Young Woman og David Fincher for Mank – også iscenesætter deres meget forskellige film med stor dygtighed og fornemmelse for miljø, periode og personer. Men Zhao har allerede vundet de fleste af de instruktørpriser, der er at vinde for Nomadland, og ud over at filmen har en stærk visuel signatur, rammer den midt ned i en aktuel diskussion om et splittet og på mange måder forarmet land, der prøver at hele sig selv under ledelse af en ny præsident.

Hvem vinder: Chloé Zhao for Nomadland

Hvem bør vinde: Chloé Zhao for Nomadland

Bedste Film

Jeg ved ikke, om det skyldes, at filmudbuddet på grund af pandemi og lukkede biografer har været smallere, end det plejer – især når det kommer til den slags amerikanske mainstreamdramaer, der plejer at vinde Oscars. Eller om det hænger sammen med, at oscarakademiets medlemsskare, der nu tæller cirka 10.000 mennesker, efterhånden er sammensat på en måde, der tilgodeser film, som ikke kun er lavet af Hollywoods hvide mænd. I hvert fald udgør de otte nominerede til den største af årets oscarpriser et forbavsende mangfoldigt og forskelligartet felt af film instrueret af sorte, hvide og asiatiske instruktører, heriblandt to kvinder. Sidste år løb sydkoreanske Bong Joon-hos Parasite med de store priser, og hvis Chloé Zhao og Nomadland i år som ventet vinder for både instruktion og film, ja, så kunne det meget vel signalere en form for paradigmeskift i oscarsammenhæng.

De syv øvrige nominerede film i kategorien – Aaron Sorkins The Trial of the Chicago 7, David Finchers Mank, Lee Isaac Chungs Minari, Darius Marders Sound of Metal, Emerald Fennells Promising Young Woman, Shaka Kings Judas and the Black Messiah og Florian Zellers The Father – er som Nomadland alle personlige film om mennesker midt i deres livs kamp. Og flere af dem placerer sig tillige midt i den nationale og globale diskurs om alt fra borgerrettigheder, racisme og politivold til sexisme, voldtægt, fattigdom og immigration. Det er med andre ord også et forbløffende politisk oscarfelt – selv Finchers Hollywood-periodefilm, Mank, handler på sin vis om at holde fast i moralske og humanistiske principper.

Alle otte film kunne godt fortjene en Oscar, men Nomadland har trods alt et forspring, fordi den ud over at skildre en bemærkelsesværdig kvindes rejse også får fortalt historien om USA nu og her.

Hvem vinder: Nomadland

Hvem bør vinde: Nomadland