Interview
Læsetid: 14 min.

Jamaica Kincaid: »Jeg måtte først blive en anden og så skrive om den person, hvis navn jeg havde forladt«

Som 16-årig forlod Jamaica Kincaid sit hjemland og blev forfatter i USA. Hun flyttede aldrig tilbage, men hendes værker kredser om fortiden i Caribien, om at vokse op i en koloni og om forholdet til moderen. Vi har talt med den verdenskendte forfatter, der regnes for at være en af favoritterne til Nobelprisen i litteratur

Jamaica Kincaid fik unægteligt et anderledes liv, end hvad der havde ligget i kortene for Elaine Potter Richardson. Hun fik kunstnervenner i New York, og i midten af 1970’erne begyndte hun at skrive for The New Yorkers reportage-sladderspalte ’Talk of the town’.

Fred W. McDarrah

Kultur
23. april 2021

Da Jamaica Kincaid rejste til New York i midten af 1960’erne, var det ikke for at skrive, men for at sende penge hjem til sin familie på den caribiske ø Antigua.

Hun ankom, ulykkelig og 16 år gammel, hos en rig middelklassefamilie i Scarsdale, New York. Her skulle hun arbejde som au pair-pige.

»Som deres tjener,« som hun siger.

Flytningen blev et altafgørende øjeblik i Jamaica Kincaids liv. Der skulle gå tyve år, før hun talte med sin familie igen, og hun endte med at blive i New York og etablere sig som journalist og forfatter.

Og så blev ankomsten til New York et vigtigt motiv i hendes forfatterskab. Flere af hendes bøger er struktureret omkring denne overgang fra ét land til et andet. Romanen Lucy, hendes kendteste værk, starter med en ung, caribisk kvindes ankomst hos en rig middelklassefamilie i New York, som hun skal arbejde for. Bogen skildrer mødet med amerikansk materiel overflod og følelsen af hjemve, som Lucy ellers kun har læst om i bøger.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her