Kender du den kinesiske kultforfatter Wang Xiaobo?

Hver uge bringer forfatter Adda Djørup dig bognyheder og litterær sladder fra det store udland, faglitteratur såvel som skønlitteratur.

EN POSTHUMT BERØMT FORFATTER

Ud over at bringe litterært nyt fra resten af verden vil vi jo også gerne nu og da formidle konkrete forslag til udvidelse af læserens litterære horisont.

Det kan tage nogen tid for forfatterskaber at finde frem til et så lille sprogområde som det danske, selv om de er nok så store andetsteds. Her er et eksempel: Den kinesiske kultforfatter Wang Xiaobo blev født i Beijing og døde i disse dage for 24 år siden samme sted, kun 44 år gammel og kun seks år efter sin debut i den taiwanske avis United Daily News. Mens han levede, udgav han kun to bøger i Kina. De blev stort set ikke bemærket. Den resterende del af hans oeuvre – romaner, noveller og essays – udkom posthumt, og så fik han pludselig såvel et stort publikum som en ny generation af kinesiske forfatteres interesse og dermed ’litterære arvinger’.

Værkerne bliver konstant genoptrykt og nu så småt også oversat. Wang Xiaobo var enegænger, hverken tilknyttet en litterær gruppering eller medlem af den statslige Chinese Writers’ Association og ikke let at sætte i bås. Han er blevet kaldt absurd, sort humoristisk, dystopisk, erotisk, surrealistisk. Og så var han én af de første kinesiske forfattere til overhovedet at behandle emnet homoseksualitet i skønlitterær form. På dansk findes kortromanerne Blødt som vand og Guldalder. Begge er oversat af Sidse Laugesen.

DOWN CORONA MEMORY LANE

Nu hvor vi snakker om Kina og (7-9-13) er ved at være ovre den værste del af pandemien her til lands, kunne man passende tage en tur down memory lane med ovennævnte Sidse Laugesen og i nærværende avis’ netversion genlæse hendes essay fra 29. maj 2020 om kinesisk coronapoesi samt de deri 12 oversatte digte. Mig forekommer det helt besynderligt, at det kun er et års tid, siden digteren A skrev:

Forår 2020

I det tyste boligkvarter

springer vinterjasmin, fersken, magnolie

endelig ud

blomster som ingen ser

dufter alle som en af

desinfektionsmiddel

Jeg synes, at det forgangne år, fra forår til forår, har føltes som ti. Jeg tror ikke, at smagen og lugten af håndsprit er noget, jeg glemmer. Hvis jeg gør – og møder den igen – bliver den en sand proustsk’ madeleinekage.

OPHAVSRET OG BESATTE KØRETØJER

Kina er ikke just kendt for respekten for ophavsretten. Tænk blot på de ’mærkevarer’ made in china, der oversvømmer alle verdens lokale markeder. Men der er grænser. Det kinesiske tidsskrift Science Fiction World, der organiserer Kinas største litterære pris inden for Science Fiction, måtte i år undskylde for en allerede publiceret novelle og trække den ud af konkurrencen. Den viste sig at være et plagiat af en Stephen King-novelle. Hos King bliver nogle trucks besatte af en ond kraft og begynder at jagte mennesker i området omkring en rasteplads. I den kinesiske version jagter besatte trucks mennesker nær en motorvej i Kina og har her fået selskab af nogle lige så onde busser. Den gik ikke.

STORSÆLGENDE DÆMONER

For en tegneserieelsker som undertegnede undrer det dels, at der om genren stadig hænger et skær af ’underlødig litteratur’, dels at markedet i det hele taget ikke er større herhjemme. Tag nu Japan for eksempel: Her er manga – ordet, der i Japan betegner tegneserier generelt, ikke blot de japanske – ekstremt populære. En nylig opgørelse viser, at i 2020 stod den del af bogmarkedet for intet mindre end små 60 millioner danske kroner i salg. Det skyldtes ikke kun den ekstra lock down-læsetid, men også udgivelsen af det 23. og sidste bind af den populære serie Demon Slayer, der bare i første oplag blev trykt i små fire millioner kopier.

GODT NYT FRA UTOPIA (PSST, DET ER FIKTION)

Husker De, da danske Dyne Larsen lod omtrent 2,5 millioner af bogen om sig selv husstandsomdele? Altså; rent faktisk. Eller da Lars Seier Christensen lod 20.000 eksemplarer af ultraliberalistiske Ayn Rands Atlas Shrugged genoptrykke og sendte den til bankkunder, journalister og erhvervsfolk? Altså; rent faktisk. Den trend har fundet vej til Australien, hvor snart det ene, snart det andet formuende menneske bruger et betragteligt beløb på at udsende en bog til et meget stort antal potentielle læsere. Heldigvis for de australske modtagere vil disse velhavere hverken sælge dyner eller promovere radikal ideologi.

De vil tilsyneladende bare af hjertens godhed gerne dele en god læseoplevelse. Således har 150.000 mennesker i Sydney frit kunne afhente et eksemplar af The Diaries of Katherine Mansfield på byens biblioteker, stort set hele Melbourne har modtaget Fernando Pessoas samlede værker med posten og i Perth har 42.000 mennesker, hvis efternavn starter med M, modtaget Tove Janssons Mumi-bøger – der jo faktisk (ifølge undertegnede) er alt for sær og uhyggelig læsning for børn, men helt fantastisk for voksne.