Portræt
Læsetid: 9 min.

Lars Bent Petersen er en udøvende kunstner uden ideologi. Nu skal han styre Kunstakademiet

Kunstakademiet har fået en ny rektor, den udøvende kunstner Lars Bent Petersen, der kommer fra en rektorstilling fra Det Fynske Kunstakademi. Han møder ros fra fagfæller, mens fynske studerende kritiserer ham for at skabe et utrygt miljø uden plads til diversitet. Selv afviser han kritikken, men mener også, at diversitet er en »udfordring«
Den 57-årige Lars Bent Petersen er den anden udøvende kunstner i træk, der indtager rektorkontoret på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Han kommer fra en stilling på Det Fynske Kunstakademi i Odense, men hvordan han klarede jobbet der, er der delte meninger om.

Den 57-årige Lars Bent Petersen er den anden udøvende kunstner i træk, der indtager rektorkontoret på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Han kommer fra en stilling på Det Fynske Kunstakademi i Odense, men hvordan han klarede jobbet der, er der delte meninger om.

Emilie Lærke Henriksen

Kultur
12. april 2021

Kort før nytår slog Kulturministeriet en stilling op. Det gør ministeriet af og til, men denne gang blev det genstand for en hel del omtale og delinger på sociale medier. Det var nemlig en »udviklingsorienteret rektor« til Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, Kulturministeriet var på udkig efter. Vedkommende skulle ifølge opslaget udvikle »visioner for billedkunstuddannelsens fremtid i samspil med skolens studerende og ansatte og kunstlivet i Danmark«. I jobopslaget kunne man også læse, at skolen havde været igennem »en turbulent periode«, og at der var »behov for både at skabe ro og tillid i institutionen og sætte en retning for skolen.«

Turbulent var ikke nogen overdrivelse.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Smike Käszner

Information! Han er billedkunstner, ergo er han skabende kunstner. Ikke udøvende.

Morten Balling

@Smike Käszner

Kartoffel-kartoffel som man siger. De kunne også have kaldt ham "maler", men det lyder lidt som "hångværker", og det er jo "lang" tid siden at håndværk og kunst var det samme. Host-host.

Troels Ken Pedersen

"Uden ideologi"? Selvfølgelig har han ideologi - det har alle. Sagen er bare at hvis éns ideologi er konventionel og usammenhængende nok, kan man slippe afsted med at lade som om man ikke mener noget... ;-)

Bjarne Toft Sørensen

Det er fint nok, at Lars Bent Petersen i forbindelse med meddelelsen om, at han er udpeget som ny rektor for Billedkunstskolerne, udtaler, at han i samarbejde med studerende og medarbejdere vil udvikle en samtidig og relevant institution, der kan rumme de mange forskellige kunstsyn, praksisser og ideologiske og metodiske tilgange, som samtidskunsten har.

Men kan de mange forskellige grupper af studerende og medarbejdere overhovedet blive enige om, hvad det vil sige at udvikle Billedkunstskolerne til en samtidig og relevant institution?

Når der under den tidligere ledelse har være tale om fraktionering og enheders tendens til at lukke sig om sig selv, som det fremgår af ”Rapport om institutionsinterne forhold på Det Danske Kgl. Kunstakademi”, tyder det jo på, at den nuværende organisation på institutionen er blevet brugt til at koncentrere magt for at varetage egne interesser, i stedet for at arbejde for at finde frem til en varetagelse af de fælles interesser, og at en bredere funderet varetagelse af ledelsen under rektor er blevet sat ud af kraft.

Det svarer jo meget godt til, at hele den hierarkiske struktur på Billedkunstskolerne fra gammel tid har haft professorerne som centrum i den organisationsstruktur, der kaldes for ”Professorskole – modellen”, hvor alle andre grundlæggende var ansat til at sørge for, at professorerne havde de optimale betingelser.

Billedkunstskolernes kultur har traditionelt foreskrevet, at man var ansat til at være den store kunstner og skulle undervise på den baggrund, i modsætning til at undervise med udgangspunkt i de kompetencer, som de studerende har behov for.

I ovennævnte rapport fremhæves på s. 14 de krav, der fra samfundets side stilles til Billedkunstskolerne om, at de udvikler sig til en kultur – og uddannelsesinstitution, der er i overensstemmelse med sin samtid, hvilket kræver en ændring af uddannelserne og den måde, som læringsrum og læringsforløb er organiseret på. Det er sådanne forandringer, som Billedkunstskolerne er i gang med.

Desuden vil de nye krav om forskning forudsætte, at der sker grundlæggende ændringer i institutionens organisation og måde at fungere på.

Samtidig tales der om nye typer af studerende, der har forventninger om, at der på uddannelsesstedet er sans for pædagogisk tænkning og praksis, og at institutionen må tage højde for ændringer af kultur – og kunstforbrug i samfundet.

Blandt de fleste interessenter synes der dog, trods alt, at være en enighed om, at det pædagogiske grundlag for uddannelserne fortsat, overvejende, skal være Student – Centered Learning, og at Billedkunstskolerne, trods kravene om kunstnerisk udviklingsvirksomhed og forskning, for alt i verden ikke må udvikle sig til at blive et universitet. At det helt særlige ved det, at være en kunstnerisk uddannelse, også skal være det afgørende for institutionen i fremtiden.

Spørgsmålet er dog, om denne enighed er tilstrækkelig, hvis der ikke samtidig kan etableres en fælles forståelse for nødvendigheden af at skulle leve op til nogle helt elementære krav, fra kulturministeriets og ministerens side, i forhold til det at være en uddannelses – og forskningsinstitution, der er i overensstemmelse med sin samtid.

Her tænker jeg på det lovgrundlag, der er vedtaget af folketinget, og som Billedkunstskolernes aktiviteter hviler på.

Annette Knudsen

Det kunne være interessant at se navnelisten på de øvrige ansøgere til stillingen og prøve at forstå, hvorfor kulturministeren og udvalget har valgt som de har.

Bjarne Toft Sørensen

En del af det lovgrundlag, der er vedtaget af folketinget, og som Billedkunstskolernes aktiviteter hviler på, er at institutionen skal akkrediteres, ligesom f.eks. alle andre institutioner med videregående uddannelse og forskning. Det vil kort sagt sige, at institutionen skal etablere en række procedurer, der sikrer, at der regelmæssigt følges op på, at den uddannelse og forskning, der foregår på institutionen, lever op til en række internationalt anerkendte kvalitetskrav, som Danmark har tilsluttet sig (Bologna – modellen).

Tidligere rektor Kirsten Langkilde fortalte i et langt interview på programmet Deadline, at det af hendes kontrakt med kulturministeriet fremgik, at hun skulle opnå en positiv institutionsakkreditering af Billedkunstskolerne inden for et år. Det var en, for mig at se, ret umulig opgave, i betragtning af hvor langt man, på det tidspunkt, på institutionen var nået med den proces (en omstilling, der kan strække sig over en hel del år).

Resultatet blev en betinget positiv akkreditering (oktober 2020), hvilket betyder, at institutionen skal opnå en positiv akkreditering inden oktober 2023. Det grundlæggende arbejde med f.eks. korrektioner af procedurer og etablering af materiale med dokumentation til en ny rapport skal derfor allerede foregå i 2021 – 22. Lars Bent Petersen vil på dette område allerede være under pres ved tiltrædelsen af stillingen som rektor.

I ”Rapport om institutionsinterne forhold på Det Danske Kgl. Kunstakademi”, som nævnes i artiklen, står der, noget pessimistisk vurderet, om dette forhold:

”Der er en afgrundsdyb modsætning mellem på den ene side Bologna modellens grundlæggende krav om standardiserede kompetenceniveauer og generaliserede krav og rammebetingelser på tværs af alle fagligheder og curriculum forløb, og på den anden side Kunstakademiets erklærede ambition om at tilbyde udvikling af den enkelte studerendes unikke og individuelle kompetencetilvækst udtrykt gennem en ikke-standardiseret skabelse af originale kunstværker”. —–

”Det vil stille store krav til den fremtidige ledelse af akademiet at få enderne til at mødes således, at der tildeles en fuld akkreditering”.

Bjarne Toft Sørensen

@Anette Knudsen

Lars Bent Petersen har allerede på forhånd en ret klar institutionel forståelse af forholdene på Billedkunstskolerne og af den opgave, han står over for. Desuden har han i sit tidligere arbejde vist, at han er "driftssikker".

Morten Balling

Hvordan kan man undervise i emner man ikke engang kan definere?

"Kunst er bevidst brug af fantasi til at fremstille værker, som påvirker æstetisk, følelsesmæssigt eller intellektuelt."

(Et forsøg på en definition fra den danske wiki)

Denne dækker også nazi propaganda, reklame og pornografi, som jvfr. definitionen er kunst. Den dækker også 5-årige Louise som stolt fremviser hendes blyanttegning af en Sol over et hus til hendes far hvis bare hun siger de magiske ord "Se far, jeg har lavet kunst".

Louise kan ikke søge ind på "skolen" her, fordi æstetik. Prøv at finde en definition på hvad det "skønne" er. Hvad gør noget smukt eller grimt? Nå ikke?

Well, så diskuterer vi varm luft på pose, og det har vi snart gjort længe. Ingen i miljøet tør sige fra selvom mange godt ved at det bliver mere og mere absurd, for hvad skulle de så lave? Dyrke kartofler eller passe børn? På den måde kan man sige at "Kunsten i det 21. århundrede afspejler Verden i al almindelighed", og det er jo væsentligt.

Steffen Gliese

Det er da meget sjovt, at han får jobbet nogle år efter sin hustru.

Steffen Gliese

Morten Balling, forståelsen af kunstens væsen defineres af dens udøvere og dens fortolkere. Ethvert forsøg på at kvalificere kunst udover praksis og modtagelse er dømt til at mislykkes.