Portræt
Læsetid: 9 min.

Lars Bent Petersen er en udøvende kunstner uden ideologi. Nu skal han styre Kunstakademiet

Kunstakademiet har fået en ny rektor, den udøvende kunstner Lars Bent Petersen, der kommer fra en rektorstilling fra Det Fynske Kunstakademi. Han møder ros fra fagfæller, mens fynske studerende kritiserer ham for at skabe et utrygt miljø uden plads til diversitet. Selv afviser han kritikken, men mener også, at diversitet er en »udfordring«
Den 57-årige Lars Bent Petersen er den anden udøvende kunstner i træk, der indtager rektorkontoret på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Han kommer fra en stilling på Det Fynske Kunstakademi i Odense, men hvordan han klarede jobbet der, er der delte meninger om.

Den 57-årige Lars Bent Petersen er den anden udøvende kunstner i træk, der indtager rektorkontoret på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Han kommer fra en stilling på Det Fynske Kunstakademi i Odense, men hvordan han klarede jobbet der, er der delte meninger om.

Emilie Lærke Henriksen

Kultur
12. april 2021

Kort før nytår slog Kulturministeriet en stilling op. Det gør ministeriet af og til, men denne gang blev det genstand for en hel del omtale og delinger på sociale medier. Det var nemlig en »udviklingsorienteret rektor« til Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, Kulturministeriet var på udkig efter. Vedkommende skulle ifølge opslaget udvikle »visioner for billedkunstuddannelsens fremtid i samspil med skolens studerende og ansatte og kunstlivet i Danmark«. I jobopslaget kunne man også læse, at skolen havde været igennem »en turbulent periode«, og at der var »behov for både at skabe ro og tillid i institutionen og sætte en retning for skolen.«

Turbulent var ikke nogen overdrivelse.

Sidste år blev en professor på Kunstakademiets Malerskole suspenderet i ni måneder, mens en undersøgelse af »studiemiljøet« blev sat i gang. Det skete, efter en gruppe studerende havde klaget over professoren. Senere på året indsendte fire andre professorer en mistillidserklæring til rektor Kirsten Langkilde, hvor de blandt andet klagede over de »stadigt mere usunde og uproduktive arbejdsforhold forårsaget af en autoritær og uklar ledelse«. I pressen blev både suspendering og mistillidserklæring koblet sammen med en identitetspolitisk frygtkultur, politisk korrekthed og »militant feminisme« – ikke mindst i en omstridt artikel i Weekendavisen.

Efter alt dette smed en gruppe kunstnere pludselig en buste af Frederik V i Københavns Havn, hvilket både blev omtalt som hærværk, en happening og en »rematerialisering« af gipsskulpturen. En institutleder, Katrine Dirckinck-Holmfeld, tog ansvar for handlingen og blev bortvist. Siden stoppede også rektor Kirsten Langkilde, og Kulturministeriet satte en undersøgelse af forholdene på akademiet i gang.

For nylig konkluderede en rapport så, at akademiet ikke er »i krise«, selv om fællesskabet ikke trives, og der har været »overgreb, mobning og krænkelser«. Problemerne er nemlig ikke større eller af mere kompliceret art, end hvad alle uddannelsesinstitutioner indimellem oplever.

Til gengæld har der været tale om en svag ledelse.

Den rette kandidat

Hvor mange der endte med at søge stillingen som rektor, ved vi ikke, men i denne uge meddelte Kulturministeriet, at den rette kandidat er fundet.

Det bliver den 57-årige Lars Bent Petersen, som siden 2016 har været rektor på Det Fynske Kunstakademi i Odense, der på et snarligt, men endnu ikke specificeret, tidspunkt sætter sig i den varme stol. I 1992 blev den prisvindende billedhugger selv uddannet fra Akademiet, hvor han siden har været både studieleder, prorektor og konstitueret rektor. Hans hustru, Sanne Kofod Olsen, der var Langkildes forgænger, bestred posten fra 2014 til 2018.

»Jeg har søgt stillingen som rektor, fordi jeg grundlæggende interesserer mig for kunst og synes, kunstuddannelse er vigtigt,« siger Lars Bent Petersen til Information. Han kom selv ind i undervisning, siger han, fordi han som kunstner arbejdede institutionskritisk,og det derfor føltes som et »naturligt« valg.

»Kunst er for mig en meningsskabende aktivitet, og det er vigtigt, at en uddannelse derfor indgår i en meningsfuld udveksling med omverdenen.«

Hans kollega fra Det Fynske Kunstakademi, lektor i billedkunst Sofie Thorsen, skriver til Information, at hun først og fremmest oplever Lars Bent Petersen som et menneske, der »virkelig godt« kan lide kunst.

»Han interesserer sig for kunst og alt det, der får kunst til at opstå – kunstnere, kunstakademier, kunstinstitutioner, den bredere kunstverden, og han er dybt interesseret i, hvordan de forskellige led i det at lave kunst interagerer med hinanden og med offentligheden.«

Det, mener Sofie Thorsen, giver ham stor styrke som leder af en kunstuddannelse. Også kurator og leder af udstillingsstedet Tranen, Toke Lykkeberg, der for nylig blev udpeget som bestyrelsesmedlem i den magtfulde Ny Carlsbergfondet, roser den nye rektor. For ti år siden ledte Lykkeberg det kunstnerdrevne udstillingssted IMO, hvor Lars Bent Petersen lavede en miniudstilling i 2011. I en periode var Petersen lidt en »kunstnernes kunstner« for en yngre generation af konceptuelt orienterede kunstnere, husker kuratoren.

»Som yngre kunstkritiker og kurator har jeg også selv taget en masse indsigt med hjem fra vores diskussioner om kunstverdenen.«

– Hvad ser du som hans styrker og svagheder?

»Han har stået på alle sider af disken som elev, lærer, studieleder og rektor. Han har sikkert selv på et tidspunkt været ung desorienteret elev i en ret fri institution – og samtidig rektor, der bokser med politikere for at føre et akademi igennem en krise. Personligt kender jeg Lars Bent som analytisk skarp med sine meningers mod og samtidig pragmatisk. Det har måske fungeret på en mindre scene. Hvad der fungerer på Kongens Nytorv er sværere at sige.«

Utrygt miljø

Det er imidlertid ikke kun ros, Lars Bent Petersen får med på vejen. Information har talt med en studerende og en tidligere studerende fra Det Fynske Kunstakademi, som stiller sig kritiske over for Lars Bent Petersen.

Juno Hoberg, der har gået på akademiet i fire år, siger, at Lars Bent Petersen »mildest talt« er en »problematisk karakter«. Hoberg synes ikke, der er blevet lyttet nok til de studerendes behov under hans ledelse og mener desuden, at både kvaliteten og mængden af undervisningen er faldet »drastisk«, hvilket også gør sig gældende for det sociale liv på skolen.

Juno Hoberg kalder valget af Lars Bent Petersen for »det modsatte af et progressivt valg« og nævner, at diversiteten er faldet drastisk, efter Lars Bent Petersen som led i en politisk aftale afskaffede engelsk som hovedsprog på uddannelsen. 

Den opfattelse deler Emil Grüner, der har gået to år på Det Fynske Kunstakademi, men som i sommer skiftede til Det Kongelige Danske Kunstakademi. 

»Vi oplevede, at han var rektor for stillingens skyld, ikke for de studerendes. Vi følte, han behandlede vores kritik med en arrogance, der gjorde, at vi brugte meget energi på at forsøge at forstå, hvad der foregik på skolen. Og det kom til at gå ud over billedkunsten, fordi studie- og læringsmiljøet blev utrygt.«

Lars Bent Petersen er ked af, at nogle studerende har oplevet miljøet som utrygt, siger han.

»Et lærings- og undervisningsmiljø skal ikke være utrygt eller diskriminerende. Jeg synes heldigvis også, at vi har mere fokus på nogle af de ting i dag, end vi havde tidligere. Vi er ikke i mål endnu, men vi bevæger os i den rigtige retning.«

Beslutningen om, at engelsk ikke længere skulle være primært undervisningssprog, blev truffet af bestyrelsen – for at sikre Det Fynske Kunstakademi fra en forestående lukning – før Lars Bent Petersen kom til, siger han, men understreger, at han bakker fuldstændig op om beslutningen.

»Men jeg ved nu ikke, om jeg synes, at profilen er blevet mindre international. Jeg tror ikke, det at være international udelukkende er et spørgsmål om undervisningssprog.«

Det er imidlertid ikke alle studerende ved Det Fynske Kunstakademi, der er kritiske over for Lars Bent Petersen. Anna Elisabeth Dupont Hansen har indtil for nylig siddet i bestyrelsen som en af to studenterrepræsentanter, og hun mener, man kan takke Lars Bent Petersen for, at Det Fynske Kunstakademi fortsat eksisterer, eftersom det var lukningstruet, da han overtog stillingen. 

»I mine øjne har Lars Bent Petersen løftet en tung opgave som rektor. Men det er klart, at energien kun kan bruges et sted ad gangen, og at de studerende på nogle måder har betalt prisen, fordi det primære fokus har ligget på de ydre omstændigheder,« siger hun. 

Hun mener dog snarere, at kritikken bør rettes længere op i systemet – ikke mod Lars Bent Petersen som rektor. Modsat synes hun, at han har skabt en »tiltrængt ro« om Det Fynske Kunstakademi.

En modig mand uden ideologi

Lars Bent Petersen er den anden udøvende kunstner i træk, der indtager rektorkontoret på Det Kongelige Danske Kunstakademi. At det er en kunstner som netop ham, overrasker ikke den tyske kunstner Dina el-Kaisy Friemuth, der er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2016. Tværtimod skuffer det hende.

Hun mener, at ansættelsen er et »tydeligt statement« om, at Det Kongelige Danske Kunstakademi ikke ønsker at gøre op med »de studerendes mangeårige modstand mod en »racistisk, sexistisk og klassicistisk institution«, som hun formulerer det.

Hvis Det Kongelige Danske Kunstakademi vil være en progressiv og inklusiv institution, bør det forvalte sin magt bedre, mener hun. 

»Intet kommer til at ændre sig, når man ansætter en hvid cis-mand i sådan en stilling.«

Lars Bent Petersen er enig i, at diversitet er en udfordring, og at kunstuddannelserne har et diversitetsproblem. Men han mener, at udfordringen også omhandler nogle strukturer i samfundet, der afgør, hvem der har adgang til kunst, og hvad kunst er.

»Groft sagt kan man sige, at vi ekskluderer 95 procent af alle ansøgere i forbindelse med optagelsen, fordi vi optager så få. Samtidskunst er et diskursivt begreb, og som Bourdieu engang har skrevet, er forskellen på den professionelle og amatøren netop kendskabet til diskursen. Så vi bliver også nødt til at diskutere, hvad kunst begrebsligt er, for det kan være ekskluderende i sig selv. Der er et reelt diversitetsproblem, og det skal vi have gjort noget ved,« siger han.

»Jeg har svært ved at kommentere mit eget køn, min alder og seksualitet, men jeg synes, der er diversitetsproblemer – og at vi skal have gjort noget ved dem.«

Ifølge Mikkel Carl, der er lektor i billedkunst og udstillingspraksis på Det Fynske Kunstakademi, er det Lars Bent Petersens styrke, at han ikke er et »ideologisk menneske«.

»Lars elsker kunst, og han er meget pragmatisk i forhold til at få skabt et rum, så der kan laves kunst. Han efterfølger ikke en bestemt ideologisk eller teoretisk dagsorden.« 

Mikkel Carl finder det »imponerende«, at Lars Bent Petersen i Det Fynske Kunstakademi har formået at stabilisere en institution, som ellers var på vej ud over kanten. Han mener også, at de kompetencer har haft betydning for valget af ham som ny rektor på Det Kongelige Danske Kunstakademi.

»Lars har været i stand til at træffe nogle beslutninger, som skulle træffes. Nu er kunstscenen så ikke det sted, hvor folk altid er bedst til at se sandheden i øjnene – og det skal de måske heller ikke – men som leder har man jo nogle andre forpligtigelser.«

Det gælder blandt andet om at sørge for, at en institution ikke lukker, uddyber Mikkel Carl og henviser til dengang i midt-80’erne, hvor Bertel Haarder lukkede sociologistudiet, fordi han mente, det var blevet ren marxistisk indoktrinering. Mikkel Carl kan godt frygte, at Det Kongelige Danske Kunstakademi kan lide samme skæbne, fordi det ikke lever op til nogle politikeres forskningsidealer. 

Derfor anser han det også som en af Lars Bent Petersens vigtigste opgaver at sørge for, at akademiet forbliver åbent, så de studerende kan få lov til at lave kunst. Både dem, der har en identitetspolitisk dagsorden, og dem, der ikke har.

’Held og lykke’

Ifølge Toke Lykkeberg bliver den største opgave for Lars Bent Petersen »dialog og kommunikation – både internt og eksternt«: »Der er meget langt fra elevernes verden til Kulturministeriets – og flere led ind imellem. Et spadestik dybere gemmer sig en tilbagevendende og mere strukturel diskussion om professorskolemodellen, prioritering af midler, svindende ressourcer og meget mere. Akademiet kalder nok på en leder, der udstikker en klarere, inklusiv vision eller i det mindste retningslinjer og rammer,« siger han.

– Hvad er succeskriteriet, hvad kan vi om et-to-tre år måle på?

»Det er svært at måle succes over en periode på blot en kvart eller halv studieperiode. I første omgang vil han nok i offentligheden blive bedømt på, om der er styr på og tilfredshed i organisationen. På den lange bane håber jeg, at han vil blive bedømt på, om akademiet er et inspirerende miljø, der uddanner spændende kunstnere, som klarer sig på den anden side af murene.«

Lars Bent Petersens hustru, Sanne Kofod Olsen, takkede venligt nej til at deltage i dette portræt.

Det samme gjorde hans forgænger på posten, Kirsten Langkilde, der dog gerne ville bidrage med et »held og lykke«. Men så heller ikke mere end det.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Smike Käszner

Information! Han er billedkunstner, ergo er han skabende kunstner. Ikke udøvende.

Morten Balling

@Smike Käszner

Kartoffel-kartoffel som man siger. De kunne også have kaldt ham "maler", men det lyder lidt som "hångværker", og det er jo "lang" tid siden at håndværk og kunst var det samme. Host-host.

Troels Ken Pedersen

"Uden ideologi"? Selvfølgelig har han ideologi - det har alle. Sagen er bare at hvis éns ideologi er konventionel og usammenhængende nok, kan man slippe afsted med at lade som om man ikke mener noget... ;-)

Bjarne Toft Sørensen

Det er fint nok, at Lars Bent Petersen i forbindelse med meddelelsen om, at han er udpeget som ny rektor for Billedkunstskolerne, udtaler, at han i samarbejde med studerende og medarbejdere vil udvikle en samtidig og relevant institution, der kan rumme de mange forskellige kunstsyn, praksisser og ideologiske og metodiske tilgange, som samtidskunsten har.

Men kan de mange forskellige grupper af studerende og medarbejdere overhovedet blive enige om, hvad det vil sige at udvikle Billedkunstskolerne til en samtidig og relevant institution?

Når der under den tidligere ledelse har være tale om fraktionering og enheders tendens til at lukke sig om sig selv, som det fremgår af ”Rapport om institutionsinterne forhold på Det Danske Kgl. Kunstakademi”, tyder det jo på, at den nuværende organisation på institutionen er blevet brugt til at koncentrere magt for at varetage egne interesser, i stedet for at arbejde for at finde frem til en varetagelse af de fælles interesser, og at en bredere funderet varetagelse af ledelsen under rektor er blevet sat ud af kraft.

Det svarer jo meget godt til, at hele den hierarkiske struktur på Billedkunstskolerne fra gammel tid har haft professorerne som centrum i den organisationsstruktur, der kaldes for ”Professorskole – modellen”, hvor alle andre grundlæggende var ansat til at sørge for, at professorerne havde de optimale betingelser.

Billedkunstskolernes kultur har traditionelt foreskrevet, at man var ansat til at være den store kunstner og skulle undervise på den baggrund, i modsætning til at undervise med udgangspunkt i de kompetencer, som de studerende har behov for.

I ovennævnte rapport fremhæves på s. 14 de krav, der fra samfundets side stilles til Billedkunstskolerne om, at de udvikler sig til en kultur – og uddannelsesinstitution, der er i overensstemmelse med sin samtid, hvilket kræver en ændring af uddannelserne og den måde, som læringsrum og læringsforløb er organiseret på. Det er sådanne forandringer, som Billedkunstskolerne er i gang med.

Desuden vil de nye krav om forskning forudsætte, at der sker grundlæggende ændringer i institutionens organisation og måde at fungere på.

Samtidig tales der om nye typer af studerende, der har forventninger om, at der på uddannelsesstedet er sans for pædagogisk tænkning og praksis, og at institutionen må tage højde for ændringer af kultur – og kunstforbrug i samfundet.

Blandt de fleste interessenter synes der dog, trods alt, at være en enighed om, at det pædagogiske grundlag for uddannelserne fortsat, overvejende, skal være Student – Centered Learning, og at Billedkunstskolerne, trods kravene om kunstnerisk udviklingsvirksomhed og forskning, for alt i verden ikke må udvikle sig til at blive et universitet. At det helt særlige ved det, at være en kunstnerisk uddannelse, også skal være det afgørende for institutionen i fremtiden.

Spørgsmålet er dog, om denne enighed er tilstrækkelig, hvis der ikke samtidig kan etableres en fælles forståelse for nødvendigheden af at skulle leve op til nogle helt elementære krav, fra kulturministeriets og ministerens side, i forhold til det at være en uddannelses – og forskningsinstitution, der er i overensstemmelse med sin samtid.

Her tænker jeg på det lovgrundlag, der er vedtaget af folketinget, og som Billedkunstskolernes aktiviteter hviler på.

Annette Knudsen

Det kunne være interessant at se navnelisten på de øvrige ansøgere til stillingen og prøve at forstå, hvorfor kulturministeren og udvalget har valgt som de har.

Bjarne Toft Sørensen

En del af det lovgrundlag, der er vedtaget af folketinget, og som Billedkunstskolernes aktiviteter hviler på, er at institutionen skal akkrediteres, ligesom f.eks. alle andre institutioner med videregående uddannelse og forskning. Det vil kort sagt sige, at institutionen skal etablere en række procedurer, der sikrer, at der regelmæssigt følges op på, at den uddannelse og forskning, der foregår på institutionen, lever op til en række internationalt anerkendte kvalitetskrav, som Danmark har tilsluttet sig (Bologna – modellen).

Tidligere rektor Kirsten Langkilde fortalte i et langt interview på programmet Deadline, at det af hendes kontrakt med kulturministeriet fremgik, at hun skulle opnå en positiv institutionsakkreditering af Billedkunstskolerne inden for et år. Det var en, for mig at se, ret umulig opgave, i betragtning af hvor langt man, på det tidspunkt, på institutionen var nået med den proces (en omstilling, der kan strække sig over en hel del år).

Resultatet blev en betinget positiv akkreditering (oktober 2020), hvilket betyder, at institutionen skal opnå en positiv akkreditering inden oktober 2023. Det grundlæggende arbejde med f.eks. korrektioner af procedurer og etablering af materiale med dokumentation til en ny rapport skal derfor allerede foregå i 2021 – 22. Lars Bent Petersen vil på dette område allerede være under pres ved tiltrædelsen af stillingen som rektor.

I ”Rapport om institutionsinterne forhold på Det Danske Kgl. Kunstakademi”, som nævnes i artiklen, står der, noget pessimistisk vurderet, om dette forhold:

”Der er en afgrundsdyb modsætning mellem på den ene side Bologna modellens grundlæggende krav om standardiserede kompetenceniveauer og generaliserede krav og rammebetingelser på tværs af alle fagligheder og curriculum forløb, og på den anden side Kunstakademiets erklærede ambition om at tilbyde udvikling af den enkelte studerendes unikke og individuelle kompetencetilvækst udtrykt gennem en ikke-standardiseret skabelse af originale kunstværker”. —–

”Det vil stille store krav til den fremtidige ledelse af akademiet at få enderne til at mødes således, at der tildeles en fuld akkreditering”.

Bjarne Toft Sørensen

@Anette Knudsen

Lars Bent Petersen har allerede på forhånd en ret klar institutionel forståelse af forholdene på Billedkunstskolerne og af den opgave, han står over for. Desuden har han i sit tidligere arbejde vist, at han er "driftssikker".

Morten Balling

Hvordan kan man undervise i emner man ikke engang kan definere?

"Kunst er bevidst brug af fantasi til at fremstille værker, som påvirker æstetisk, følelsesmæssigt eller intellektuelt."

(Et forsøg på en definition fra den danske wiki)

Denne dækker også nazi propaganda, reklame og pornografi, som jvfr. definitionen er kunst. Den dækker også 5-årige Louise som stolt fremviser hendes blyanttegning af en Sol over et hus til hendes far hvis bare hun siger de magiske ord "Se far, jeg har lavet kunst".

Louise kan ikke søge ind på "skolen" her, fordi æstetik. Prøv at finde en definition på hvad det "skønne" er. Hvad gør noget smukt eller grimt? Nå ikke?

Well, så diskuterer vi varm luft på pose, og det har vi snart gjort længe. Ingen i miljøet tør sige fra selvom mange godt ved at det bliver mere og mere absurd, for hvad skulle de så lave? Dyrke kartofler eller passe børn? På den måde kan man sige at "Kunsten i det 21. århundrede afspejler Verden i al almindelighed", og det er jo væsentligt.

Steffen Gliese

Det er da meget sjovt, at han får jobbet nogle år efter sin hustru.

Steffen Gliese

Morten Balling, forståelsen af kunstens væsen defineres af dens udøvere og dens fortolkere. Ethvert forsøg på at kvalificere kunst udover praksis og modtagelse er dømt til at mislykkes.