Ballet
Læsetid: 8 min.

Liam Scarlett er bare ét eksempel på, at ballethistoriens krænkelsessager altid ender ulykkeligt

Den verdensberømte koreograf Liam Scarletts pludselige dødsfald efter beskyldninger om uacceptabel adfærd har medført stor debat og lægger op til at genevaluere ballettens magthierarki. Krænkelsessagerne i balletten har aldrig haft nogen vindere. Den danske ballethistories værste var om den legendariske balletmester Harald Lander
Harald Landers mesterværk ’Etudes’ fra 1948 har både overlevet ham og hans ydmygende krænkelsessag ’Lander-affæren’. Her danset af Den Kongelige Ballet i 2010.

Harald Landers mesterværk ’Etudes’ fra 1948 har både overlevet ham og hans ydmygende krænkelsessag ’Lander-affæren’. Her danset af Den Kongelige Ballet i 2010.

Costin Radu

Kultur
23. april 2021

Ballettens kunstart mistede en af sine yngste og mest talentfulde koreografer, da Liam Scarlett døde sidste fredag, 35 år gammel. Men samtidig mistede den internationale balletverden også fodfæstet i krænkelsesdebatten. Årsagen til hans død er endnu ikke kendt. Kun vides det, at balletkoreografen netop var havnet i sin anden krænkelsessag.

Den første sag hos Royal Ballet i London endte i 2020 med, at Liam Scarlett blev fyret, men frifundet for alle beskyldninger om krænkende adfærd. Samtidig fik han dog aflyst en planlagt opsætning af en af sine balletter hos Queensland Ballet i Australien.

Og i fredags udsendte Det Kongelige Teater i København så en pressemeddelelse, hvor teaterchef Kasper Holten aflyste Liam Scarletts planlagte opsætning af balletten Frankenstein på grund af ’uacceptabel adfærd’ over for personalet i 2018 og 2019. Dette sætter Liam Scarlett-sagen i et større ballethistorisk perspektiv.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Anne Middelboe Christensen

Som du beskriver sagsforløbet, er der ingen tvivl om, at Henning Brøndsted stillede en modbydelig fælde op for Harald Lander.

Det er helt uhørt, at man uden dagsorden og uden medvirken af tillidsmand eller anden bisidder, bliver halet til bortvisningsmøde med sin chef.

De infame beskydninger - som måske er sandfærdige nok - skulle være blevet gennemgået af Harald Landers advokat eller en anden med et køligt overblik.

Alvin Jensen, Per Husfeldt og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Henning Kjær

I Paris kunne Harald Lander sandsynligvis få oprejsning selv i dag, for i Frankrig er de næppe endnu nået til et opgør med diktatoriske balletmestre. Nogen (danserne) må døje når andre (publikum) ikke bekymrer sig om misbrug og grænseoverskridende adfærd.

Maj-Britt Kent Hansen

Godt, man aldrig er blevet noget ved balletten.

Steffen Gliese

Måske gik Liam Scarlett videre end dette på en langt mere patetisk, men også af den grund ynkværdig måde. Det burde ikke være endt så vidt, det er jo også et spørgsmål om at holde en facade, hvor man ved at aflægge den og blive et almindeligt, men genialt menneske kunne have opnået tilgivelse - hvis man vel at mærke ikke gentog sin adfærd.
Der er brug et opgør med romantikkens drøm om det enestående geni, når det er hårdt arbejde, praktisk og intellektuelt, parret med en personlighed og en smag, der skaber værkerne. Det er også både mere anerkendelsesværdigt og til at arbejde med.