Interview
Læsetid: 9 min.

Messerschmidt: Traditionen er hævet over politisk diskussion. Det er mit identitetspolitiske udgangspunkt

Dansk Folkepartis nye kulturudspil er et værn mod identitetspolitikken, selv om kulturordfører Morten Messerschmidt godt kan se, at det kan læses som et identitetspolitisk indlæg. Det er bare et konservativt et af slagsen
»Hvis du er radikal, er alting ideologi. Vi andre accepterer, at der noget, der er hævet over det politiske. Og det er det nationale,« siger Morten Messerschmidt.

»Hvis du er radikal, er alting ideologi. Vi andre accepterer, at der noget, der er hævet over det politiske. Og det er det nationale,« siger Morten Messerschmidt.

Annika Byrde

Kultur
10. april 2021

I de fleste partier lever kulturpolitikken en lidt hengemt tilværelse på Christiansborg, men der er en undtagelse: Dansk Folkeparti. Her er næstformand og kronprins Morten Messerschmidt også kulturordfører, og i denne uge lancerede partiet for fuld musik udspillet Forsvar for dansk kultur – et modsvar til identitetspolitikken.

Det indeholder en række konkrete forslag. Kulturhistoriske museer og kulturhuse i landkommunerne, der skal have mere støtte, det danske sprog, der skal forsvares, mere dansk mad, mere dansk- og historieundervisning, flere klassikere i pensum og mindre identitetspolitik. 

»Kulturen er det, der kiler folk sammen,« siger Morten Messerschmidt over telefonen fredag morgen fra sin bil på vej til Christiansborg.

»Det er den fælles erindring og fundatsen for den fælles fremtid.«

Morten Messerschmidt mener, at kulturpolitikken i store træk har været lagt i venstrefløjens hænder, fordi »de, der burde være de borgerlige«, har vist sig at være »bovlamme« og har »ladet sig skræmme af det såkaldte armslængdeprincip«.

Handler det ikke også om, at kulturpolitik er meget lidt prestigiøs på Christiansborg?

»I allerhøjeste grad. Du kan bare se på de seneste mange års udnævnelser af kulturministre. Det har nok noget at gøre med, at Folketinget mere eller mindre bevidst har sat sig uden for store dele af kulturlivet. Hver gang, jeg anmelder en operaforestilling eller har en kritisk holdning til en udstilling på Nationalmuseet, slår mine kolleger syv kors for sig og skriger ’armslængde’ og ’det må man ikke mene noget om’. Så er det klart, at det bliver meget kedeligt at lave kulturpolitik. Derfor vil jeg gerne gøre op med alle de mimoser. Kulturpolitik handler om selve livet og eksistensen, og derfor er det selvfølgelig vigtigt, at man som kulturordfører har noget på hjerte.«

Venstrefløjens revolution

Hvis Forsvar for dansk kultur skal forstås som en pamflet over, hvad Morten Messerschmidt har på hjerte, fylder den meget omtalte identitetspolitik, som titlen jo også indikerer, en hel del.

Ifølge ordbogen er ’identitetspolitik’ en betegnelse for politiske holdninger, der tager udgangspunkt i religion, tradition, etnicitet, race, seksualitet eller lignende.

– Hvorfor er det, Dansk Folkeparti med sit kulturudspil bedriver, ikke identitetspolitik?

»Fordi det, man betegner som moderne identitetspolitik, og som vi taler op imod, er individualismens identitetspolitik: At alting udgår fra jeget, og at der ikke er noget kollektivt. Alting er defineret af den enkelte selv,« siger Morten Messerschmidt.

Identitetspolitik handler i din definition om det individuelle?

»Ja. Det, vi i dag forstår ved identitetspolitik, er individualiseringsideologien – og kravet om, at alle tager stilling. Det er jo helt fint, hvis nogen mener, at de ikke hører til i det biologiske køn, de nu engang fik tildelt ved fødslen, men det bliver totalitært og farligt, når selv de, der lever i en komfortabel tilstand med det overleverede, tvinges til at skulle tage stilling. Det er ikke længere spørgsmålet, om nogen føler sig som mand eller kvinde, selv om de er født som noget andet – det er også spørgsmål om, at tredjemand skal acceptere den tilstand og tilpasse sit sprog,« siger han.

Det er ligefrem en ’kulturrevolution’, der er i gang, og som partiet vil være værn imod, mener han. I udspillet skriver partiet, at »i stedet for at samle os, fragmenterer venstrefløjens identitetspolitiske kulturrevolution vores fællesskab og splitter os som folk«. Ifølge Messerschmidt er der i museums-, kirke- og medieverdenen et ønske om at rive det enkelte menneske ud af den sammenhæng, det er født ind i.

»Det er et opgør mod kernefamilien og mod, at det mest naturlige og gængse er far, mor og barn.«

I Dansk Folkepartis kulturudspil skriver partiet, at det danske fællesskab har været under pres de seneste 150 år. Det var i 1871, for præcis 150 år siden, at Georg Brandes holdt sine berømte forelæsninger, som gjorde op med den romantiske tilgang og igangsatte hele Det Moderne Gennembrud.

I Dansk Folkepartis kulturudspil skriver partiet, at det danske fællesskab har været under pres de seneste 150 år. Det var i 1871, for præcis 150 år siden, at Georg Brandes holdt sine berømte forelæsninger, som gjorde op med den romantiske tilgang og igangsatte hele Det Moderne Gennembrud.

Mads Nissen

– Handler det ikke mere om, at det mindretal, der ikke føler sig tilpas i det, du kalder gængs og naturligt, skal have plads til og finde tryghed ved at gøre noget andet?

»Nej, for det har de allerede i dag. Der er ingen begavede mennesker, der har et problem med to mænd, der bor sammen, eller to kvinder eller tre, eller hvordan man nu vælger at indrette sig. Problemet er den her ekstreme bevægelse, som mener, at samfundet skal indrette sig på deres præmisser – for eksempel ved at kræve kønsneutrale toiletter som en underlig insisteren på, at samfundets almindelige måde at indrette sig rationelt på skal tilpasses en meget lille minoritet, som ikke føler sig bekvem ved det.«

Men hvem er det, der ligefrem kræver kønsneutrale toiletter?

»Det er blandt andet Københavns Kommune,« siger Morten Messerschmidt.

– Jeg tror altså ikke, at kommunen kræver det, men snarere at de har opført nogle toiletter, som ikke er kønsopdelte?

»Nu nævner jeg et eksempel, man kunne også tage andre. Der er ikke nogen, der i dag siger, at to mænd eller fem kvinder ikke må leve sammen. Det synes jeg er fremragende. Folk skal elske at gå i seng med alle, de vil, så længe det er frivilligt fra alle parters side. Men derfra og til at stille krav om hvordan det offentlige rum indrettes … Identitetspolitikken kammer over, når det er ikke handler om, at flertallet skal leve et ordentligt liv, men at samfundet skal indrettes efter en meget lille minoritetsgruppes sentimenter. Det dur ikke.«

Frikadeller og grillet vandmand

Et af initiativerne i udspillet handler om dansk madkultur, og under et stort fotografi af frikadeller foreslår Dansk Folkeparti, at der indføres et »krav til de offentlige institutioner, om at de skal servere klassiske, danske retter«.

Men hvad er overhovedet dansk mad? 

»Der er jo ikke nogen facitliste på, hvad der er dansk,« siger Morten Messerschmidt.

»Man kan nok sige, at nogle ting er ikkedansk. Jeg fik engang i Hongkong en salat med grillet vandmand, det betragtede jeg ikke som særlig dansk. Men det var spændende at opleve.«

– Men netop frikadeller er vel bare kødboller, og ordet er i familie med det franske frikassé, selv om det lyder mere italiensk. Hvad med en madkanon? Kunne det ikke være noget?

»Det kunne godt være. Nu har jeg boet i ti år i Bruxelles og Frankrig, der har man en meget stærk bevidsthed om det franske køkken, som jeg elsker, men det er jo sjovest at opleve, når man er bevidst om sit eget køkken og kan tage stilling til, hvordan vi i Danmark gør. Jeg tror, man er bedst stillet, hvis man også kender til den danske kogekunst.«

– Er det ikke gammeldags med al den snak om frikadeller. For 10-20 år siden var det en kulturkamp, men dine vælgere over hele landet spiser jo sushi og burger og pizza, som var det dansk mad. Er tiden ikke er løbet fra det som kulturkampplads?

»Mad er noget af det mest umiddelbare, vi mennesker har sammen. Det er noget, vi bruger mange penge og meget tid på, det er noget, der er forbundet med umiddelbar glæde. Det er derfor, det danske køkken eksploderer i disse år, det ville da være underligt, at man som politiker ikke havde en holdning til dansk mad og madkultur.«

For knap en måned siden kommenterede du et opslag på Facebook, hvor De Radikales Zenia Stampe talte for plantebaserede fødevarer, og du skrev: »Det er helt ok, så længe I lader folk vælge og bestemme SELV«. Hvorfor skal folk så ikke også selv bestemme, om de skal spise dansk eller udenlandsk mad?

»Fordi dansk mad ikke er en ideologi. Veganismen er tydeligvis en ideologi, og det er fint nok.«

– Plantebaserede fødevarer handler vel ikke om vegansk ideologi, men i Stampes tilfælde om klima?

»Ja, lige præcis. Men klima er vel også en politisk ideologi.«

– Okay, så dansk tradition er vigtigere end klima?

»Ja, her ser du virkelig koncentreret det, vi taler om. Jeg mener, at vi er født ind i en tradition, som er hævet over politisk diskussion. Det er mit identitetspolitiske udgangspunkt. Der er noget fælles overleveret, og det er Danmark og danske traditioner og vaner. Stampe og andre radikale mener, at det er ideologi, fordi de står på individets ret til at vælge og fravælge. Det er der, du ser skismaet.«

Så alene fordi det er tradition og fælles, så er det vigtigere?

 »Jamen det er det. Hvis du er radikal, er alting ideologi. Vi andre accepterer, at der noget, der er hævet over det politiske. Og det er det nationale. Hvis man har mod til at læne sig tilbage i det og hvile i det, tror jeg grundlæggende, man bliver et menneske, der er bedre i stand til at møde verden. Derfor betoner vores udspil, at unge som gamle skal finde en tryghed i den overlevering – hvad enten det er kulturen, litteraturen, madtraditioner eller historien.«

– For mig er identitetspolitik også noget med at bruge værdier – som for eksempel traditioner og mad – som politisk skyts. Derfor lyder al den snak om dansk mad for mig også som identitetspolitik?

»Man kan sagtens argumentere for, at vores kulturudspil er et konservativt identitetspolitisk udspil. Men når vi bruger ordet, er det i den sammenhæng, det for tiden optræder i – for eksempel i relation til Kunstakademiet.«

Sædernes forfald

I Dansk Folkepartis kulturudspil skriver partiet, at det danske fællesskab har været under pres de seneste 150 år. Det var i 1871, for præcis 150 år siden, at Georg Brandes holdt sine berømte forelæsninger, som gjorde op med den romantiske tilgang og igangsatte hele Det Moderne Gennembrud.

Ifølge Morten Messerschmidt er tiden før Det Moderne Gennembrud kendetegnet ved det nationale, det kirkelige og familien.

»Alt det, som brandesianisterne jo ønskede at nedbryde. Den moderne identitetspolitik fortsætter, hvor de slap – nu er det ikke længere kirken, men sproget, kernefamilien og hele opfattelsen af det at være menneske.«

– Har sæderne været i forfald siden Brandes?

»Det tror jeg er rimelig evident‚« siger Messerschmidt. 

»Det er i hvert fald lykkes at få ganske mange konservative forfattere skubbet til side. Jakob Knudsen har skrevet fremragende skønlitteratur – på hvor mange gymnasier ser du ham blive læst? Der bliver excelleret i Scherfig og Rifbjerg, deciderede kommunister, så der er en klar slagside til fordel for emancipationen i den litteratur, der læses i dag.«

Jeg husker det nu, som om vi måske ikke læste Knudsen, men i hvert fald både Blicher og Pontoppidan i de skoler, jeg gik på i Randers ...

»Det ældste, vi læste, var Bang, der jo som bekendt også skrev for Politiken.«

Et initiativ i udspillet handler om en ny model for fordeling af statsstøttemidler til museer, hvor partiet skriver, at der skal formuleres »objektive« kriterier.

Hvad er objektive kriterier?

»Da man nedlagde amterne, blev der en underlig fordeling af museumsstøttemidlerne. Underligt i en national sammenhæng, fordi der ikke er den store logik i den måde, pengene fordeles på – ganske mange går til de store og i øvrigt populære museer omkring hovedstaden. Vi vil gerne lægge et loft på, hvor meget man kunne få i museumsstøtte, så der bliver en mere egal fordeling af midlerne over hele landet. Og vi vil selvfølgelig gerne betone nogle af de institutioner, der bærer et nationalt og gerne historisk præg.«

– Så når I siger ’objektive kriterier’, så er det set fra et nationalt og konservativt perspektiv?

»Det objektive element vil være på det nationale, ja.«

– Hvad er din holdning til armslængde i forhold til statslig støtte?

»Det er da en spændende tanke, som vi i videst muligt omfang skal praktisere. Men det skal ikke betyde, at man bare lader kulturradikale typer bestyre hele biksen,« siger han med henvisning til de ’bovlamme borgerlige’.

– Ser du Dansk Folkeparti som et nationalkonservativt parti?

»Jeg ser os først og fremmest som et antiideologisk parti. Et parti, som afsværger sig ideologiske sværmerier og besinder sig på den virkelighed, vi nu engang er født i.«

– Er partiet lige nu del af en større vækkelse i den vestlige verden?

»Det tror jeg er for tidligt at spå om, men det ville da være dejligt,« siger Morten Messerschmidt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Freddie Vindberg

Danmark
en gang besat af gale germanere
snart besat af besatte danskere...

(fra Benny Andersen)

Palle Vinther, Kirsten Lindemark, Benta Victoria Gunnlögsson, Torben Kjeldsen, Alvin Jensen, lars søgaard-jensen, John Andersen, kjeld hougaard, Ole Frank, Søren Fosberg, Christian Mondrup, peter juhl petersen, Tino Rozzo, Lone Hansen, Hanne Ribens, Allan Stampe Kristiansen, Steffen Gliese, Lars N. Jensen, Jens Ole Mortensen, Ib Gram-Jensen, David Zennaro, Arne Lund, Dorte Sørensen, Atilla Thcengiz og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Det er lidt sjovt, at MM taler med forargelse om, at Københavns Kommune har opstillet nogle få ikke kønsopdelte toiletter og så at DF er så meget mod nogle få timers kønsopdelte svømmehaller.

John Liebach, Poul Genefke-Thye, Benta Victoria Gunnlögsson, Klaus Ankerstjerne Eriksen, Alvin Jensen, Mogens Holme, Sonja Rosdahl, John Andersen, Torben Pedersen, Ole Frank, peter juhl petersen, Lone Hansen, Søren Kuhn, Eva Bertram, Maj-Britt Kent Hansen, Carsten Munk, Allan Stampe Kristiansen, olivier goulin, Ib Gram-Jensen, Carsten Wienholtz, David Zennaro, Freddie Vindberg, Søren Bro, Arne Lund og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Der er en mening med galskaben, men kun for de indviede.

Og selvmodsigelserne er nødvendigt for hele den byzantinske labyrint af konstruerede søforklaringer.

Identitetspolitik? Check.
Cancel-culture? Check.
Krænkelsesparathed? Check.
Fanatisme? Check.
Kristen mission? Check.

Og så videre..

Ned i kaninhullet og bag spejlet.

Kirsten Lindemark, Alvin Jensen, lars søgaard-jensen, Ole Frank, Carsten Wienholtz og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

*nødvendige

Johnny Werngreen

Tak for det endegyldige bevis: Tomme tønder buldrer virkelig mest.

Kirsten Lindemark, Alvin Jensen, Mogens Holme, Mikael Benzon, Ole Frank, peter juhl petersen, Tino Rozzo, Anders Lund, Carsten Wienholtz og Arne Lund anbefalede denne kommentar

OK, Morten - sammenhæng, sammenhæng i tanke og ord om jeg må be'
Du kan en masse flotte vendinger og begreber og ordene flyder fra dig som skidt fra en spædkalv, men der er ikke megen sammenhæng og logik i dine lange retirader -- øh - undskyld: tirader.
Du nævner de kønsopdelte toiletter som et eksempel, men får så at vide at sådan er det ikke. Upåvirket forsøger du dig med, at "det var bare et eksempel". Er dine andre "eksempler" af samme beskaffenhed?
Du og dit parti var - sammen med Danske Medier - bannerførere for at slagte mest muligt af DR. Det gik bl.a. ud over DR K - og hvad sker der så nu? Forleden dag efterlyste du en DR-kanal, der kunne sende endnu mere fra teatrene, opera og ballet. Men Morten dog - det var bl.a. det DR K gjorde af og til. DR K var det nærmeste vi her i landet kommer det Arte, du efterlyser.
Sammenhæng, Morten!
Men du kan mere endnu. "Vi er født ind i en tradition, som er hævet over politisk diskussion." Er det dit opdaterede bud på Blut & Boden? Hvorfor lægge skjul på hvad du reelt mener? Al din bragesnak om danskheden, som du jo alligevel ikke kan få hold på, for indgår der ikke den angivelige "danskhed". fx. rummelighed, og hensyn til minoriteter og andres synspunkter? Dit kristne korstog tyder ikke på, at du forstår hvad "danskhed" indebærer.
Jeg har ofte spekuleret på hvad forskellen er på dig og Søren Krarup. I interviewet gør du det tydeligt. Krarup vil skrue tiden tilbage til før Oplysningstiden for den endte jo i den franske revolutions guillotiner og Gulag. Du vil kun skrue tiden tilbage til før Brandes. Er det provisoirtiden og Estrup du vil have tilbage? Til den tid, hvor fruentimmere, fattigfolk og fanger ikke havde stemmeret, og hvor kun formuende mænd over 35 kunne stemme?
Du er virkelig fremtidens mand...tak for kaffe

John Liebach, Birte Pedersen, Lillian Larsen, Kirsten Lindemark, Benta Victoria Gunnlögsson, Klaus Ankerstjerne Eriksen, Alvin Jensen, Steffen Gliese, Per Christiansen, Marianne Jespersen, Sonja Rosdahl, Poul Erik Pedersen, lars søgaard-jensen, John Andersen, Estermarie Mandelquist, Jonna Jensen, jens rasmussen, Torben Pedersen, Flemming Berger, Mikael Benzon, Ole Frank, Søren Fosberg, Christian Mondrup, peter juhl petersen, Pietro Cini, Tino Rozzo, Lone Hansen, Hanne Ribens, Carsten Munk, Ruth Sørensen, Morten Nielsen, Henriette Bøhne, Lotte Jørgensen, Tina Peirano, Allan Stampe Kristiansen, Tine Sørensen, Erik Bresler, Lars N. Jensen, Carsten Wienholtz, Thessa Jensen, Thomas Vestergaard, Eva Schwanenflügel, Freddie Vindberg og Søren Bro anbefalede denne kommentar

traditioner, ja, der er jo også tradition for at svindle med eu-midler.

Kirsten Lindemark, Klaus Ankerstjerne Eriksen, Alvin Jensen, Sonja Rosdahl, nils valla, John Andersen, Arne Lund, Torben Pedersen, Ole Frank, Søren Fosberg, Lone Hansen, Hanne Ribens, Tina Peirano, Carsten Wienholtz og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

"Alt man bekæmper består"

Godt illustreret af Messerschmidt som prøver at bekæmpe "Identitetspolitik" med "Identitetspolitik".

John Liebach, Alvin Jensen, Steffen Gliese, Mogens Holme, Sonja Rosdahl, lars søgaard-jensen, Arne Lund, Ole Frank og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Messerschmidt: "Traditionen er hævet over politisk diskussion".

Interessant formulering. For i mit optik er der altså tradition for ikke at stjæle, jvf. bud 7.
Og i øvrigt er der lige så stor tradition for at betale tilbage, hvis man har stjålet.

Men i Morten Messerschmidt´s tradition, er alt tilladt, - selv bedrageri af borgerne offentlige midler, blot det ikke bliver afsløret. Og når det bliver afsløret, gemmer man sig som en sølle kujon, og vil hverken betale tilbage eller påtage sig ansvar og straf.

Vor herre bevar os, hvor er du dog et sølle menneske, Morten Messerschmidt.

John Liebach, Mikael Benzon, Klaus Ankerstjerne Eriksen, Alvin Jensen, Per Christiansen, Sonja Rosdahl, Poul Erik Pedersen, John Andersen, Arne Lund, Ole Frank, Søren Fosberg, Erik Karlsen, Tino Rozzo, Palle Jensen, Ruth Sørensen, Carsten Wienholtz og Søren Bro anbefalede denne kommentar

Hvad dansk tradition hviler på, fremgår af Danmarks historie. Problemet er, at MM ikke er historiebevidst, men spiritist. Fantomet i hans opera hedder Søren Krarup. Få syn for sagn ved at bladre i hans "Dansk kultur"(1993).

John Liebach, Jonas Jørgensen, Kirsten Lindemark, Alvin Jensen, John Andersen, Ole Frank, Søren Fosberg, Christian Mondrup, Hanne Ribens, Steffen Gliese, Ninna Maria Slott Andersen, Søren Bro og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Michael Mogensen

Gad vide hvor mange af DF's vælgere, der forstår en hylende fis af, hvad denne arier ævler om :-)

John Liebach, Kirsten Lindemark, Benta Victoria Gunnlögsson, Klaus Ankerstjerne Eriksen, Mogens Holme, Sonja Rosdahl, John Andersen, Arne Lund, Morten Andreasen, Søren Fosberg, Tino Rozzo, Eva Schwanenflügel, Søren Kuhn, Carsten Munk og olivier goulin anbefalede denne kommentar
Ib Gram-Jensen

"Jeg ser os først og fremmest som et antiideologisk parti. Et parti, som afsværger sig ideologiske sværmerier og besinder sig på den virkelighed, vi nu engang er født i."

Det er konservatismens ideologiske selvbedrag, i hvert fald siden Edmund Burke: at andres værdier og virkelighedsopfattelser er ideologier, mens konservatismen selv repræsenterer den skinbarlige virkelighed og dermed - når de konservative selv skal sige det - er hævet over diskussion. Hvilket ophøjet udsigtspunkt, der skulle sætte konservative i stand til så suverænt og frem for alle andre at fælde inappellable domme over, hvordan Virkeligheden ser ud, er mindre gennemskueligt, og det samme gælder holdbarheden af den uudtalte præmis, at den virkelighed, vi nu engang er født i, grundlæggende er bedre end mulige alternativer.

Og er ens standpunkt, i forlængelse af det patent man tager på Virkeligheden, at bestemte værdier, her "det nationale", "traditionen", "Danmark og danske traditioner og vaner", er hævet over politisk diskussion, og afviser individets ret til at vælge og fravælge, er der reelt tale om en fundamentalistisk, totalitær position. Intet under, at kulturpolitikken i Messerschmidts optik bør opdrage til nationalt fællesskab om de værdier, han og hans parti står for.

John Liebach, Palle Vinther, Kirsten Lindemark, Klaus Ankerstjerne Eriksen, Alvin Jensen, Steffen Gliese, Per Christiansen, Mogens Holme, Poul Erik Pedersen, Allan Nørgaard Andersen, Estermarie Mandelquist, Olaf Tehrani, jens rasmussen, Søren Fosberg, Eva Schwanenflügel, Hanne Ribens, Ruth Sørensen, Erik Bresler, Tine Sørensen, Mads Troest og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar

Der er to eller tre ting at sige til det her:

For det første, tager Messerschmidt fejl, når han skriver at "kulturpolitikken i store træk har været lagt i venstrefløjens hænder ...". Tværtimod har socialdemokraternes og venstrefløjens ligegyldighed over for kulturpolitikken, i hvert fald siden 90erne, overladt den til det yderste højre. Og de virker stadigvæk totalt ligeglade over for højrefløjens erobring af kulturpolitiken.

For de andet, skal det her tages alvorligt. Det er nemt at se, her i kommentarerne, med ironiske og latterliggørende kommentarer, at ingen vil eller kan tage Messerschmidt og co alvorligt. Det betyder kun at de roligt kan fortsætte deres erobringstogt af kulturpolitikken. Jeg gætter på, at inden for et år eller to, har vi en socialdemokratisk kulturminister der går ud og gentager Messerschmidts tirade fra for oven. Og at DFs kulturpolitik med Messerschmidt i spidsen, bliver bannerfører for kulturpolitikken de næste mange år.

Spørgsmålet er kun, om der er vælgere i det. Jeg tror ikke det er noget som interesserer DFs vælgere særligt meget. De er kun interesseret i om flygtninge og indvandrere bliver smidt ud af landet eller ej. Og den dagsorden har socialdemokraterne for længst erobret.

John Liebach, Kirsten Lindemark, Klaus Ankerstjerne Eriksen, Alvin Jensen, Steffen Gliese, Per Christiansen, Marianne Jespersen, Sonja Rosdahl, Poul Erik Pedersen, lars søgaard-jensen, Estermarie Mandelquist, Christel Gruner-Olesen, Søren Fosberg, Christian Mondrup, Tino Rozzo, Eva Schwanenflügel, Lotte Jørgensen og olivier goulin anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

De vil jo bare høste lidt af konservatives succes.
Sagen er jo den, at dansk mentalitet ikke er konservativ, men social og solidarisk, og at dette kan spores helt tilbage i tiden til landskabslovene og før det igen tingene.
Det kan spores i jordfordelingen i landsbyerne, og det kan spores i sammenholdet omkring herregårdene, i andelsbevægelsen, arbejderbevægelsen og selve udrulningen af demokratiet, hvor vi står dér, at dets fremmeste eksponent er kongehuset (som netop demonstreret i prins Joachims gennemgang af den danske historie og institutionerne).
Og den kommer også til at indebære den radikale lighed, som desværre ikke fulgte med, grundet det på patriarkatet gældende marked.

John Liebach, Kirsten Lindemark, Alvin Jensen, nils valla, Estermarie Mandelquist, Eva Schwanenflügel, Ove Skildal Nielsen, olivier goulin og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
olivier goulin

Hvis man har mod til at læne sig tilbage i det og hvile i det, tror jeg grundlæggende, man bliver et menneske, der er bedre i stand til at møde verden

Skal det, Morten, forstås som en karakteristik af DF's egen praksis?

/O

Alvin Jensen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Ib Gram-Jensen anbefalede denne kommentar

Forstår I overhovedet, hvad manden taler om?
Kommentarerne tyder da ikke på det.
Hvis det nu havde været Maren i kæret, der havde luftet lignende synspunkter, havde piben nok haft en anden lyd. Nu var det M.M., og ham har alle jo pligt til at angribe, ligegyldigt hvad han så måtte udtrykke et synspunkt om. Blind høne kan jo også finde korn. Selv på en mødding.

Dorte Sørensen

Egon Stich
Når du kan se/høre hvad det er og hvad "vi" andre ikke forstår vil du så ikke oversætte det og fortælle "os" andre dumme hvad MM her har fundet af korn.

John Liebach, Kirsten Lindemark, Klaus Ankerstjerne Eriksen, Alvin Jensen, Torben Kjeldsen, Mogens Holme, Poul Erik Pedersen, lars søgaard-jensen, Arne Lund, Ole Frank, Søren Fosberg og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ove Skildal Nielsen

Der var engang
At der var tradition for at der var trælle i landet.
At der var tradition for at regeringen (kongen) blev valgt på landstingene.
At der var tradition for at husherren (arbejdsgiveren) måtte tæve sine ansatte.
At der var tradition for at kvinder ikke kunne være læger, præster skolelærere osv.
At der var tradition for at ugifte gravide kvinder blev fyret fra deres arbejde.

Sådan kan man blive ved.
Alt dette er blevet ændret gennem diskussion og samtale.
Jeg tror, at det kaldes demokrati.

John Liebach, Poul Genefke-Thye, Klaus Ankerstjerne Eriksen, Alvin Jensen, Steffen Gliese, Per Christiansen, Marianne Jespersen, Sonja Rosdahl, Poul Erik Pedersen, lars søgaard-jensen, Christel Gruner-Olesen, Ole Frank, Søren Fosberg, Christian Mondrup, Pietro Cini, Søren Bro, Eva Schwanenflügel, Jørgen Larsen, Hanne Ribens, Peter Wulff og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Flemming Olsen

@ Arne Lund, Provisorietiden og Estrup var ikke noget som lå før Brandes, de var - i bedste fald -samtidigt med ham. Den unge Brandes holdt sin forelæsningsrække "Hovedstrømninger i 1800-tallets litteratur" i 1871, senere betegnet som det moderne gennembrud, og Estrup var Konseilspræsident 1875-1894.

Estrups styre og Brandes bevægelse var begge på hver deres måde en reaktion på De Nationalliberales urealistiske og nationalistiske fortidssværmerier, som førte til nederlaget i 1864.

John Liebach, Alvin Jensen, Poul Erik Pedersen, lars søgaard-jensen og Søren Fosberg anbefalede denne kommentar
Emil Davidsen

Mange tak for et skarpt, velforberedt og tilpas kritisk interview Rasmus Elmelund.

En stille bøn til at der vil komme bare i nærheden af samme kvalitet over interviews når de rettes mod moderne feminisme, "indvandrings" politik og klima. Det vil absolut løfte et kedeligt lavt niveau på de emner også.

John Liebach, Flemming Berger og Søren Fosberg anbefalede denne kommentar
Poul Anders Thomsen

Nu er jeg, ligesom I andre, ikke specielt enig med Morten Messerschmidt i ret meget, men derfor kan man jo godt følge en rød tråd i hans fremstilling.
Man kan også let opfatte at intervieweren, giver en rimelig retfærdig gengivelse af hvad Morten formentlig har sagt. For hvis man nogen sinde har hørt ham tale i radioen, så er det den samme måde at konstruere sætningerne på. Intervieweren forsøger også at "baite" MM, så han ser lidt mere tosset ud, end folk er flest. men det er tydeligt at MM er på job og er hjemmevandt i den leg. MM kommer jo ikke rigtig på glatis her, men er bare underholdende på sin egen egne facon. Jeg grinede, for intervieweren fik meget meget godt vist hvilket æggehoved MM er.

Flemming Olsen - Ja tak du har ret - og dog. For Estrup blev indenrigsminister i 1865 og var dermed en drivende kraft i opgøret med Grundloven af 1849, og han var med til a forringe den, sætte den tilbage. Så provisorietiden startede FØR BRandes, men der skulle så gå nogle år før den fik vind i sejlene bl.a. som følge af hvaad borgerskabet oplevede som sædernes forfald - fremkaldt af samme BRandes, der jo fortsat er det store dyr i åbenbaringen for Messerschmidt. For er Brandes' forelæsninger i 1871 Stunde 0.
Messerschmidt skal have lov til at forklare hvad der ved tiden før Brandes han synes er så enestående, at han vil have den tid tilbage.
Og hvad siger fru Wessmann til bet' Mortens længsel efter den tid. Det var vist ikke en tid, der tillod modne kvinde at fremføre vovede sange i et telt på Bakken mens de viste både ben og babser.

John Liebach, Klaus Ankerstjerne Eriksen, Alvin Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Nicolaj Ottsen

Frikadelle filosofi, beklager, luftfrikadelle filosofi. Folk har gennemskuet, at DF intet fundament har under fødderne, at DF reelt ingen positiv vision har, men blot lever af hullerne i den ost andre har skabt. DF er blevet lige som Radio Loud - en fortænkt værdipolitisk konstruktion, uden kontakt til autentiske følelser - noget ingen gider lytte til. Sendetilladelsen er inddraget Morten, kontrakten er bare ikke løbet ud endnu.

John Liebach, Kirsten Lindemark, Alvin Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Allan Nørgaard Andersen

Når Messerschmidt insisterer på at ideologi er af det onde, og at hans egne anskuelser i øvrigt er helt uideologiske, så kommer jeg til at tænke på hvordan jeg såmænd selv, sammen med mange andre, i halvfjerdserne anså marxismen for at stå uden for ideologierne, da det jo var en videnskabelig og objektiv beskrivelse af virkeligheden. Den erindring kan hjælpe med at forstå, hvordan M.M. kan overbevise sig selv om at hans egne synspunkter er uideologiske. Hvor uendeligt selvmodsigende hans argumentation så ellers ganske åbenlyst er.

John Liebach, Kirsten Lindemark, John Kierans, Herdis Weins, Alvin Jensen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Sven Elming og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det var meget afslørende at høre Henrik Dahl på P1 udtrykke det videnskabssyn, som han og Messerschmidt vist har tilfælles: en religiøs tro på det, vi i dag betragter som 'logik', men som jo ikke i videnskabelig tradition ikke er andet end et trinbræt på vejen.
Urimeligt fremhævedes også Aristoteles, som jo ganske vist var god til i sin samtid at ræsonnere, men hvis forestillinger jo netop forlængst har vist sig at være netop forestillinger.
For videnskab må forfølge teorierne i jagten på sandheden og undervejs udvikle sit begrebsapparat, ikke lade det for tiden erkendte standse udviklingen fremover.

Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Per Christiansen og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar

'Et parti, som afsværger sig ideologiske sværmerier og besinder sig på den virkelighed, vi nu engang er født i.'
Og den virkelighed er efter DF's opfattelse Danmark før 1871?
Det kan da kaldes sværmeri det vil noget.

Kirsten Lindemark, Klaus Ankerstjerne Eriksen, Poul Erik Pedersen, Alvin Jensen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Marianne Jespersen

Tag ikke fejl - uanset hvor absurd dette fortænkte latterlige indlæg fra M.M. er. Er det helt ham selv, men fremstillet til særlig ære for Informations læsere.
Det er ikke sådan han vil sælge budskabet og df. s forslag blandt df.s potentielle vælgere. Her vil den få med fulde rød-hvide gardiner og "DANSKE" traditioner imod indvandrere, feminister, venstreorienterede, radio og fjernsyn, kulturpersoner etc. med Rindalismen i baglandet. I forrige regeringstid fik df. listet " kristne værdier" ind både i radio- og fjernsyn og folkeskole uden besvær. Der er således grund til at tage det dybt alvorligt .
I forvejen er det lykkedes df. at gøre sig selv delvis overflødige ved at få ikke bare alle de borgerlige partier, men også socialdemokratiet og til dels sf til at overtage deres uanstændige fremmedfjendske politik overfor indvandrere, muslimer, flygtninge m.fl.
De sidste 10-15 års udvikling af fordomsfuld og diskriminerende politiske udtalelser, politik, lovgivning og administrativ praksis kan vi dels tilskrive dfs hæmningsløse indsats, men desværre også den afsmitning og kopiering som de øvrige partier har foretaget. Erfaringen viser, at der ikke findes grænser for hvad man vil tage til sig i politik, hvis bare man tror det kan give vælgergevinst. Se bare på de socialdemokratiske ministre og Rasmus Stoklunds udtalelser. Man kan se til Polen og Ungarn hvor let det går når man først er begyndt glide ad den vej.

Problemet er tosidet, man må bekæmpe det ved enhver lejlighed, især ved fortælle de øvrige partier, at de vil miste vælgere i massevis hvis de kaster lunser i den retning. Samtidig bør vi sikre, at det ikke få lov til at erobre den politiske dagsorden - lad os derfor også holde fast i de reelle politiske problemer boligpolitik, trafikpolitik mv. i den kommende kommunale valgkamp.

olivier goulin, Kirsten Lindemark, Jan Bisp Zarghami, Ib Gram-Jensen, Klaus Ankerstjerne Eriksen, Pietro Cini, Poul Erik Pedersen, Alvin Jensen, Torben Kjeldsen, Søren Bro og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Arne Lund, Bakkesangerindernes storhedstid var faktisk i midten af 1800-tallet, så det er sikkert endnu en grund til at Messerschmidt elsker denne periode langt mere end nutiden..

"Bakkesangerinderne er uløseligt forbundet med Dyrehavsbakken.
Men den stolte tradition startede helt tilbage i starten af 1800-tallet på så fine steder som
d´Angleterre og Det kongelige Teater. Grundlæggeren af Bakkens Hvile var den dengang kendte indehaver af flere andre sangerindepavillonner, “Jøde Andersen”.
Han indledte sin karriere på Dyrehavsbakken i 1866 med åbningen af sangerindeteltet “Sans cous-ci”. Og 11 år efter fulgte Bakkens Hvile."

http://www.bakkenshvile.dk/historien-om-en-sangerindepavillon/

Steffen Gliese

- det var faktisk værre end 'logik' med Henrik Dahl, det var selve 'rationaliteten', han mente, at det skattefinansierede universitet var forpligtet på, men som Eske Willerslev heldigvis meget håndfast kunne redegøre for var en idé underlagt tidens tand som så meget andet, hvad Dahls henvisning til Oldtidens forestillinger er en god påmindelse om. Aristoteles, som han henviste til, mente jo således. at ting trækkes mod jorden, fordi de søger tilbage til 'deres sted'. Tag den, Newton (hvis iagttagelse jo heller ikke til dato er fuldt oplyst).
Næ, det er tydeligvis liberalisten, der taler i Dahl, når han ikke kan erkende, at der er ting, en bestemt videnskabelig skole mener, at han ikke kan udtale sig om, fordi han ikke har bestemte eksistentielle erfaringer: intet er mere mareridtsagtigt for liberalister, end at der skulle være noget, de ikke kan blive.

Erik Pedersen

Hr. Morten Messerschmidt. Grundtvig skrev i 1839, en tid jeg forstår du længes efter og som repræsenterede det kulturelle danske: Sanddru Hedning, tyrk og jøde dem har Gud i grunden kær. Tanker til de kristne i Danmark.

Poul Erik Pedersen

Der er et par ting, der er interessante ved Morten Messerschmidts position:
For det første peger han på at den danske kultur har været under pres i 150 år, siden Brandes forelæsninger om det moderne gennembrud som han påbegyndte i efteråret 1871. Hvis jeg forstår MM korrekt, så er det det moderne gennembrud og Brandes der er årsagen til at kulturen kom under pres. Dette mener jeg godt man kan stille spørgsmålstegn ved. Jeg mener at Messerschmict forbiser at Brandes jo faktisk, i gennembrudsforelæsningerne, analyserede den forgangne europæiske kulturhistorie i de tre toneangivende lande: Frankrig, England og Tyskland. Brandes analyseperiode strakte sig fra den franske revolution i 1789 og frem til revolutionerne i 1848. Brandes pointe var, i den forbindelse, at de danske kulturpersonligheder ikke havde reflekteret over, hvad det var der skete i Europa. Så på den måde er Brandes forelæsninger snarere en kritisk reflektion over en kulturel udvikling, der faktisk allerede var fortid. Set i det lys er Brandes analyser vel i langt højere grad en reaktion på en udvikling, frem for en begyndende undergravning af noget genuint dansk - der, uden Brandes mellemkomst, ville have været i stand til at overleve uanfægtet de næste 1000 år.

I sammenhæng hermed mener jeg også at Messerschmidt, bevidst eller ubevidst, arbejder ud fra en noget ringe forståelse af 1870-ernes danske samfund. Man kan påpege at der allerede da Brandes holdt forelæsningerne var udviklinger i gang, der bidrog til at nedbryde den tradition som Messerschmidt finder vigtig. Dels var bonde- og landbosamfundet under ændring, både produktionsmæssigt og kulturelt. Vægten skiftede fra produktion af korn til eksport til produktion af forædlede husdyrprodukter (bacon, smør). Flere grupperinger havde stillet spørgsmål ved det religiøst definerede verdensbillede, som den danske statskirke stod for. Resultatet var fremvækst af både grundtvigianske og indre missionske menigheder. Der var også tiltag, der sigtede mod at organisere de dårligst stillede på landet: landarbejdere og husmænd. Organiseringer der iøvrigt havde deres historiske oprindelse helt tilbage i 1848 - længe før Brandes påbegyndte sit kulturundergravende virke!
I landets byer voksede arbejderbevægelsen frem, som resultat af industrialiseringen og den deraf følgende nye klassestruktur - ufaglærte og faglærte arbejdere og et borgerskab, delt mellem embedsmænd og industrikapital.
Både udviklingen i bysamfundene og landbosamfundene satte efterfølgende spørgsmålstegn ved den herskende politiske orden, præget af en gammel godsejerelites solide greb om lovgivningsmagten. Dette blev så kernen i den politiske kamp for det parlamentariske demokrati, som sluttede med den første Venstreregering i 1901.

Det er alle disse forhold man må have med i sine betragtninger, når man skal vurdere Messerschmidts drømme om en tilbagevenden til tiden før Brandes, angiveligt, kulturnedbrydende virksomhed. Et kernespørgsmål bliver derfor: vil man kunne rulle udviklingen tilbage, til tiden før fremvæksten af det moderne samfund? Her mener jeg, man med rette kan havde sine tvivl!
I tillæg: er der grund til at ønske sig tilbage, til tiden før det moderne samfund? Her mener jeg svaret må være et entydigt nej! Fordi prisen da vil være, at vi ofrer den demokratiske grundordning som vi har haft for samfundsudviklingen - siden 1901. Demokratiseringen er nemlig også en del af modernitetens verden!

mvh. poul.

Poul Genefke-Thye, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Pietro Cini anbefalede denne kommentar

Hvis vi skal smide den kultur der fødte af det moderne gennembrud over bord bliver der ikke meget tilbage af litteraturen efter 1871.
Vi må vinke farvel til J.P. Jacobsen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Sophus Claussen, Gustav Wied, Martin Andersen Nexø, Hans Kirk, Jeppe Aakjær (også ham? ja vist!) , Agnes Henningsen, Tom Kristensen, Hans Scherfig, Klaus Rifbjerg, Leif Panduro, Henrik Stangerup
Tilbage bliver: Jakob Paludan, Martin A. Hansen, Frank Jæger (lidt tvivlsom), Albert Dam
Der bliver sgu lidt tomt på bibliotekernes hylder. De kan måske bruges til pjecer med DF's kulturpolitik?

Hanne Ribens, Christel Gruner-Olesen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

Ole Falstoff:
Jeg er enig i at inkludere Aakjær. Han har en mindre håndfuld sange og digte, der er ganske revolutionære. De adresserede især landproletariatets elendige vilkår, i årene op til udstykningerne og ophævelsen af adelens priviligerede ejendomsret til jorden i 1919. Den sociale vrede og indignation er udtalt, såvel som drømmen om et opgør med de herskende forhold.
Det er ikke en side af forfatterskabet, der er helt så kendt som de mere lyriske billeder fra landbosamfundet og landbolivet. Men den hører med!

mvh. poul.

Steffen Gliese

Aakjær og Skjoldborg hører bestemt med, ikke så meget i kraft af sangene, men de socialt indignerede romaner og foredrag.
Det værste er dog, at analysen overser, i hvor høj grad MM allerede har fået sin vilje - med den nyromantiske bølge, der har indtaget scenen og fortrængt den sunde fornuft.
Nu er det vigtigere at imødekomme 'retsfølelsen' fremfor positive og negative konsekvenser af straf.
Og videnskaben dyrkes religiøst i stedet for solidt forankret i en kritisk position, der analyserer herskende forestillinger og de underliggende magtforhold.

Poul Genefke-Thye, Poul Erik Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Poul Genefke-Thye

Kønsneutrale toiletter er da en glimrende idé! Både mænd og kvinder har da ofte oplevet at måtte stå og trippe, indtil det toilet, der passer til deres køn, bliver ledigt.
Jeg glemmer ikke, da jeg for mange år siden for første gang var i Finland og stod fortabt på en øde jernbanestation og så på to døre. På den ene var der et "M" og på den anden et "N" - at det stod for "Miehille" og "Naisille"var ikke til nogen hjælp, men det ville kønsneutrale toiletter have været!