Feature
Læsetid: 9 min.

Regnskabets time er kommet for Hollywoods bøller

Hollywood har et problem med mobning, viser en undersøgelse, og jagten er gået ind på filmbranchens mobbere. Ellen DeGeneres og Joss Whedon har været i offentlighedens søgelys, og nu retter opmærksomheden sig mod en af de mest magtfulde filmproducenter Scott Rudin, der angiveligt har terroriseret sine ansatte gennem fire årtier
Den 62-årige Scott Rudins voldsomme temperament og grænseløse adfærd har været kendt i årtier i Hollywood, men først nu får det konsekvenser for den succesfulde producer.

Den 62-årige Scott Rudins voldsomme temperament og grænseløse adfærd har været kendt i årtier i Hollywood, men først nu får det konsekvenser for den succesfulde producer.

Charles Sykes

Kultur
17. april 2021

Den amerikanske filmproducent Scott Rudin, en af Hollywoods mest produktive og magtfulde, optræder på forsiden af det seneste nummer af film- og branchemagasinet The Hollywood Reporter.

»Bølle,« (Bully) står der med fede typer under et splintret fotografi af Rudin. Og inden i bladet er der en lang artikel om, hvordan Rudin gennem de seneste 40 år angiveligt har terroriseret sine underordnede medarbejdere, mens han har produceret den ene oscarnominerede film efter den anden – blandt andre No Country for Old Men, The Social Network, Lady Bird, There Will Be Blood – og en masse populært og rost tv og teater. Rudin er for eksempel et af blot 16 mennesker nogensinde, som har opnået EGOT-status – det vil sige, at han har vundet både tv-prisen Emmy, musikprisen Grammy, filmprisen Oscar og teaterprisen Tony.

Aaron Sorkin, Coen-brødrene, Wes Anderson, David Fincher og Greta Gerwig er nogle få af de prominente filminstruktører, Rudin har arbejdet sammen med – og ifølge artiklen i The Hollywood Reporter opført sig pænt over for. Men selvsamme artikel er et sandt rædselskabinet af historier om assistenter og menige medarbejdere i Rudins produktionsselskab, der fortæller, hvordan de er blevet ydmyget og fysisk og psykisk mishandlet af producenten, som har et heftigt temperament og tilsyneladende nyder at trampe på andre mennesker.

Efter Harvey Weinstein er Scott Rudin den anden virkelig magtfulde filmboss, der bliver fældet af sin egen dårlige opførsel – mens andre kendte skikkelser i den amerikanske underholdningsbranche kritiseres for deres. Verden har forandret sig, og bøller og mobbere tolereres ikke længere, heller ikke i Hollywood.

Uhæmmet opførsel

I 2012 smadrede Scott Rudin angiveligt en computerskærm ned over en assistents hånd, fordi assistenten ikke kunne skaffe plads på en udsolgt flyafgang. Skærmen splintredes, og assistenten måtte på hospitalet. Han indgik efterfølgende en aftale om økonomisk kompensation med Rudin.

»Vi var alle chokerede, fordi vi vidste ikke, at den slags kunne ske i det kontor (...) Det var et nyt niveau af uhæmmet opførsel – en mangel på kontrol, som jeg aldrig før havde set på en arbejdsplads,« siger en af Rudins daværende medarbejdere, produceren Andrew Coles, til The Hollywood Reporter.

Andre tidligere ansatte – hvoraf nogle helt har forladt underholdningsbranchen, fordi de blev så traumatiserede af at arbejde for Scott Rudin – fortæller om umenneskelige arbejdsvilkår, om trusler, ydmygelser, raserianfald og sågar genstande, der blev smidt efter dem: bærbare computere, glasskåle, klipsemaskiner, bagte kartofler. De beskriver stemningen på Rudins kontor som angstfyldt og arbejdsdage, der begyndte klokken fem-seks om morgenen og ikke sluttede før klokken otte om aftenen. Medarbejdere var udmattede og stressede, nogle begyndte at tabe håret, andre fik mavesår, mens andre igen valgte at kopiere Rudins opførsel og terroriserede dem, de havde under sig.

Nok er nok

62-årige Scott Rudins voldsomme temperament og grænseløse adfærd har været kendt i årtier i Hollywood. I en artikel i The Wall Street Journal i 2005 anslog Rudin selv, at han havde haft 119 forskellige assistenter i de foregående fem år. Alligevel er det først efter, at #MeToo ramte verden i efteråret 2017, at han bliver stillet til regnskab for sine handlinger. Mulige sagsanlæg mod Rudin er gennem årene blevet stoppet med enten penge, forfremmelser eller andre karrieremuligheder – eller også har de forurettede parter ikke turdet sige fra, men bare bøjet nakken og gået deres vej.

Enkelte hændelser, der har involveret andre hollywoodkendisser, som Rudin har haft en konflikt med, er endt i medierne, men er altid blevet beskrevet som en del af det ofte barske og beskidte spil bag kulisserne og har aldrig fået konsekvenser for ham. Og så sent som i 2010 skrev The Hollywood Reporter – erkender magasinet selv nu – en artikel, der på den ene side kaldte Rudin for »den mest frygtede mand i byen« og på den anden side beskrev ham som »spektakulært charmerende«.

Efter mange års mere eller mindre stiltiende accept har filmbranchen fået nok – og ikke kun af Harvey Weinstein og Scott Rudin.

Ud med Joss Whedon

Sidste år kom det frem, at den ellers så populære talkshowvært Ellen Degeneres, der har som motto, at man skal være god ved hinanden – »be kind« – åbenbart slet ikke selv er så god ved sine ansatte. Tre af hendes ledende producere blev fyret, fordi de skulle have bidraget til mobningen af visse medarbejdere, og Ellen måtte undskylde for det dårlige arbejdsmiljø, der har eksisteret bag kameraet på hendes show. Seerne fældede dom med det samme, og hun har mistet over en million ugentlige seere i denne sæson i forhold til sidste, hvilket er tæt på halvdelen af hendes totale seertal. Det lå tidligere på 2,6 millioner mennesker og er ifølge The New York Times nu nede på 1,5 millioner.

En anden indflydelsesrig, heltedyrket skikkelse i film- og tv-branchen, hvis karriere hænger i en tynd tråd, er instruktøren og manuskriptforfatteren Joss Whedon. Han har blandt meget andet skabt tv-serien Buffy the Vampire Slayer, der betyder alverden for mange mennesker, og instrueret to succesfulde Avengers-film for Marvel/Disney. Men Whedon, der altid har slået sig op på at være en vaskeægte feminist, der både professionelt og privat kæmper kvindernes sag, er angiveligt ikke så renfærdig, som han gerne vil give indtryk af.

For fire år siden offentliggjorde hans ekskone en tekst, hvori hun outede ham som hykler og fortalte, hvordan Whedon igennem hele deres 15 år lange ægteskab havde bedraget hende utallige gange med andre kvinder – og konsekvent løjet om det – samtidig med at han udtrykte sin store solidaritet med kvinder ude i offentligheden. Siden er flere skuespillere på hans tv-serier og film, både mænd og kvinder, trådt frem og har beskrevet Whedon som en manipulerende supermobber, der ikke ligefrem har skabt et positivt miljø på sine film og serier. Første sæson af Whedons seneste serie, The Nevers, har næsten lige haft premiere på HBO, men det er allerede annonceret, at han ikke vender tilbage for at lave anden sæson.

Accept af mobning

At Hollywood har et problem – et stort problem – med bøller, mobning, sexchikane og overgreb, er ikke nogen hemmelighed. Det blev understreget i oktober 2020, da The Hollywood Commission for Eliminating Harassment and Advancing Equality in the Workplace offentliggjorde en ny rapport om emnet. Rapporten konkluderede, at problemet »kun bliver forstærket af industriens magtubalance«, og det fremgik, at kvinder, især yngre kvinder, i langt højere grad end mænd oplever mobning og seksuelt krænkende adfærd, og at det som oftest er mænd, der mobber og krænker.

»I Hollywood bliver mobning accepteret som en del af ’man gør det nødvendige’ på vej op,« sagde kommissionens forkvinde, universitetsprofessor, advokat og aktivist Anita Hill, i forbindelse med rapportens offentliggørelse. Kommissionen blev nedsat af blandt andre Lucas Film-chef Kathleen Kennedy lige efter afsløringerne af Harvey Weinstein.

»Mobning var måske engang en accepteret standard, men i 2020 forstår arbejdere den skade, som et miljø fuld af ydmygende fornærmelser og sarkasme, skældsord og genstande, der smides i vrede, kan forårsage. Og fornedrende, vulgært og nedsættende sprog og opførsel fører til sexchikane og anden overgrebsagtig adfærd. Det er på tide, at Hollywood forpligter sig til at behandle alle arbejdere med fundamental menneskelighed og værdighed.«

De fleste – en del flere mænd end kvinder – af de små 10.000 adspurgte i rapporten mente, at der var sket fremskridt, siden #MeToo-bevægelsen første gang manifesterede sig, mens det blandt de yngre generationer, især kvinder under 39, var kun godt halvdelen, der syntes, at det gik bedre. Der stod videre i rapporten: »Underholdningsindustrien er desværre yngleplads for mobbere, som typisk er meget ambitiøse, opportunistiske, kampberedte, magtfulde og konkurrencemindede. Mobbere, der længe er blevet undskyldt med, at ’sådan er tingene bare’, har ofte ledende stillinger og sætter tonen for alle andre.«

Udnyttende mænd

Som rapporten altså mere end antyder, er Hollywoods problemer med mobning ingenlunde noget nyt. Tværtimod er de lige så gamle som Hollywood selv, og den del af dem, der handler om sex, symboliseres af den såkaldte ’casting couch’ – casting-sofaen.

Som forfatteren og filmkritikeren Thelma Adams skrev i en artikel i branchebladet Variety i 2017: »Sex og skandale, magt og privilegier, sårbare skønheder og udnyttende mænd: Historien om casting-sofaen er så typisk for Hollywood, at tanken om seksuel udnyttelse i bytte for adgang er blevet hvidvasket og reduceret til navnet på et banalt stykke polstret møbel.«

Man kan sige, at seksuel udnyttelse og mobning nærmest er bygget ind i den måde, som branchen og miljøet er skruet sammen på, netop fordi det handler om, hvem der har magten til at gøre hvad – finansiere en film, hyre og fyre en instruktør og de øvrige filmarbejdere, opbygge og nedrive en stjerne. I gamle dage indsamlede fixere – der var ansat af de store filmselskaber til at klare eventuelle skandaler, en stjerne måtte rode sig ud i – også snavs om selvsamme stjerner, ikke mindst dem i skabet. Takket været disse oplysninger havde studiebosserne så en klemme på stjernerne, skulle det blive nødvendigt at banke dem på plads i en eller anden sammenhæng, det være sig økonomisk, arbejdsmæssigt eller politisk.

»Farerne for kvinder i Hollywood er placeret som landminer – fra en skuespillerindes debut til hendes svanesang, hvor moguler som Harry Cohn efter sigende ikke ville give starletter som Marilyn Monroe eller Kim Novak roller, medmindre de aflagde prøve i sengen,« sagde filmkritiker og -historiker Carrie Rickey til Thelma Adams og Variety.

Frynsegoder til magtfulde moguler

Det hele begyndte med en anden af det gamle Hollywoods store moguler, nemlig Louis B. Mayer, der i 1924 grundlagde det hurtigt temmelig betydningsfulde Metro-Goldwyn-Mayer, MGM, og som truede unge, håbefulde stjerner med at ødelægge dem og deres familier, hvis ikke de gik i seng med ham. I det hele taget var det normen for de fleste af Hollywoods magtfulde mænd, der mente, at de var berettiget til alt, hvad den by, de selv havde opbygget, havde at byde på af frynsegoder – også selv om de frynsegoder var andre mennesker, både mænd og kvinder.

Judy Garland, der begyndte som barnestjerne, og Marilyn Monroe blev pint og plaget og udnyttet af de mænd, der havde ansvaret for deres karrierer, og begge kvinder røg siden ud i misbrug, havde store psykiske problemer og forsøgte at begå selvmord. Tingene er blevet bedre siden da, i hvert fald på overfladen, men mobberne og magtmændene findes stadig.

Scott Rudin har sit eget produktionsselskab, men har arbejdet tæt sammen med alle de store filmselskaber, samtidig med at han har opført sig som en enevældig konge a la de gamle studiebosser. Der er ikke eksempler på seksuelle overgreb begået af ham – ikke i artiklen i The Hollywood Reporter – men utallige eksempler på groft misbrug af magt, kernen i alle former for overgreb i Hollywood dengang og nu.

Det nye er, at hvor Mayer, Cohn, Jack Warner og alle de andre skikkelser fra gamle dage slap fri, fordi ingen turde at lægge sig ud med dem, ja, så er der ikke længere plads til overgrebsmænd og mobbere som Harvey Weinstein og Scott Rudin i Hollywood.

Som producer Andrew Coles siger til The Hollywood Reporter: »En del af den forandring, vi gerne vil se i branchen, kommer af, at man begynder at tale åbent om disse ting, nævner navne, fortæller om, hvad der rent faktisk skete. Og man får ikke fripas for at have mishandlet folk. Jeg er ikke bange for Scott Rudin.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her