Foto
Læsetid: 6 min.

Her er fem vigtige fotos om de emner, vi skriver om hele tiden

Selv om de som bekendt siger mere end tusind ord, kan også billeder komme til kort. Vores fotoredaktør fortæller her, hvordan man illustrerer de mange historier om evigt aktuelle temaer, og viser nogle af de vildeste pressefotos fra de seneste ti år
Fotografiet forestiller aktivisten Greta Thunberg, der står over for pressen, og det viser hendes generations kamp mod ’de voksne’.

Fotografiet forestiller aktivisten Greta Thunberg, der står over for pressen, og det viser hendes generations kamp mod ’de voksne’.

Evgenia Arbugaeva

Kultur
7. maj 2021

Dag efter dag bringer aviserne historier om pandemi, klimaforandringer, om magt og politik og om menneskers liv og lidelser. Med udgangspunkt i fem skelsættende fotos fra de seneste ti år fortæller fotoredaktør Sigrid Nygaard, hvordan man kan undgå klicheer og bringe overraskende perspektiver på de temaer, der går igen og igen.

Klima: Vi kan ikke vise flere isbjørne

Klimafotografi er en stor visuel udfordring. Det er svært at vise klimaforandringer på en måde, så folk forstår, hvad vi står over for, og det er et godt eksempel på et område, hvor fotografiet har sine begrænsninger. Vi har set så mange billeder af jorden, der brænder, og af polerne, der smelter.

Den britiske avis The Guardian har lavet en fotopolitik om, at de ikke længere vil vise sultne isbjørne eller smeltende is. For at vise de menneskelige konsekvenser insisterer avisen på at vise mennesker, der er påvirket af dem. Det kan jeg godt forstå.

Hvis vi skal begribe, hvilken kamp vi kæmper lige nu, giver billedet i toppen af artiklen et mere overraskende perspektiv. Det forestiller aktivisten Greta Thunberg, der står over for pressen, og det viser hendes generations kamp mod ’de voksne’. Jeg synes, at man på mange måder ser noget lillepiget i hendes blik. Hun ligner et barn – et måske også uskyldigt og skræmt barn – der kigger ud på verden.

Billedet er, at det er det øjeblik, hvor Obama har givet Navy SEALs ordren om at dræbe Osama bin Laden.

Billedet er, at det er det øjeblik, hvor Obama har givet Navy SEALs ordren om at dræbe Osama bin Laden.

Pete Souza

Magt: Obamas hofpropagandafotograf er i rummet

På dette foto, som mange vil kende, ser vi daværende præsident Barack Obama omringet af vigtige mennesker fra hans administration, blandt andre udenrigsminister Hillary Clinton og vicepræsident Joe Biden.

Vi er i Det Hvide Hus’ såkaldte Situation Room. Fortællingen om billedet er, at det er det øjeblik, hvor Obama har givet Navy SEALs ordren om at dræbe Osama bin Laden.

Det er et rum, vi meget sjældent har adgang til. Grunden til, vi får det her, er, at billedet er taget af Obamas personlige fotograf, Pete Souza. Fotografiet blev brugt af en masse medier og har siden haft dokumentationsværdi. Sådan er det med mange af Souzas billeder. De er blevet anvendt i sammenhænge, hvor vi til enhver tid normalt ville have benyttet fotos taget af en neutral fotograf. Men alt her er godkendt af Det Hvide Hus.

Vi kalder den slags fotos for handouts – de er godkendt fra det sted, de kommer fra. Hvis det nu var et billede fra Rusland, ville vi altid skrive i billedteksten, at det var godkendt af Putin. Det gjorde vi ikke altid med Souzas billeder. Heller ikke fotoet, hvor han fistbumper med rengøringsmanden. Eller fotoet, hvor han kysser Michelle før en stor tale.

Jeg tror, at Souzas fotos – og mediernes brug af dem – har gjort, at Obama har kunnet tegne et billede af sig selv, som har kolossal betydning for hans eftertid.

Motiver som dette var fuldstændigt eksotisk for bare et år siden. Det viser, hvor hurtigt en hel absurd verdenssituation kan blive hverdag.

Motiver som dette var fuldstændigt eksotisk for bare et år siden. Det viser, hvor hurtigt en hel absurd verdenssituation kan blive hverdag.

Fabio Bucciarelli

Pandemi: En absurd situation bliver hverdag

Det ligner nærmest et maleri og er taget af den italienske fotograf Fabio Bucciarelli i Bergamo i marts 2020, lige omkring da Danmark begyndte at lukke ned. På det her tidspunkt begyndte det lige så stille at gå op for os, hvad der foregik, og i Italien var de altså en måned foran.

Det var første gang, vi så billeder af hospitalsfolk iført de her rumdragter, som hev gamle mennesker ud af deres lejligheder. Vi kunne ikke relatere til det, for mange af os havde aldrig set noget lignende i vores del af verden. Vi var vant til kun at se den slags fotografier fra steder, der ligger langt fra os – som eksempelvis fotos af ebolas hærgen i Afrika.

På Information bragte vi billedet her på forsiden, og jeg kan huske, at jeg fik henvendelser fra læsere, der mente, at det var et skræmmebillede. Jeg syntes, det var med til at understrege truslens alvor.

For nylig havde vi så på avisen en diskussion af, om vi havde set for mange billeder af mænd i dragter, der sænker kister i jorden. Det er interessant, fordi motivet var fuldstændig eksotisk for bare et år siden. Det viser, hvor hurtigt en hel absurd verdenssituation kan blive hverdag.

Når jeg ser på kvinden her, tænker jeg instinktivt: Gad vide, hvad hun og hendes familie tænker om, at hun bliver fotograferet i den her situation? Den tanke får jeg sjældent, når motiverne er længere væk.

Når jeg ser på kvinden her, tænker jeg instinktivt: Gad vide, hvad hun og hendes familie tænker om, at hun bliver fotograferet i den her situation? Den tanke får jeg sjældent, når motiverne er længere væk.

Toby Melville / Ritzau Scanpix

Lidelse: Når frygten stirrer direkte på dig

Dette billede er taget efter terrorangrebet på London Bridge i 2017. Vi ser en kvinde, der ligger på jorden mellem en masse turistpostkort. Hun kigger direkte på os. Det er det mest opsigtsvækkende ved motivet, hendes blik.

Jeg synes, det er interessant, fordi vi ofte ikke har problemer med at vise voldsomme billeder fra Syrien eller Pakistan. Der ser vi mennesker, hvis arme er revet af efter en bilbombe, eller døde små børn. Jo længere væk fra os det er, desto mere løse er vores etiske overvejelser om, hvad vi kan bringe. Når jeg ser på kvinden her, tænker jeg instinktivt: Gad vide, hvad hun og hendes familie tænker om, at hun bliver fotograferet i den her situation? Den tanke får jeg sjældent, når det sker længere væk.

Det med afstand handler ikke kun om, at hun ligner mig – hun er hvid og lyshåret – men også om kultur. Det kan være sværere at genkende følelser fra andre kulturer. Vi kender alle sammen de her fotos af mellemøstlige kvinder, der står med hænderne oppe i vejret og græder, men vi har måske svært ved helt at forstå dem. Selv om fotografi kan vandre over alle grænser, fordi det ikke har et sprog, er der kulturelle ting at læse ind i et lidelsesbillede.

Mads Nissens billede af to homoseksuelle mænd er en del af en historie om homofobi i Rusland. Fotografiet gør det, et nært billede kan: viser en konflikt fra det helt private.

Mads Nissens billede af to homoseksuelle mænd er en del af en historie om homofobi i Rusland. Fotografiet gør det, et nært billede kan: viser en konflikt fra det helt private.

Mads Nissen

Det nære: Hvem vil dog bekæmpe det her?

Mads Nissens billede af to homoseksuelle mænd, der – som fotografen selv beskriver det – har elskov, er en del af en historie om homofobi i Rusland. Normalt når vi dækker den slags, går vi på gaden og tager billeder af de grupper, der er uenige. Så ser vi demonstrationer og homoseksuelle mænd, der har fået bank.

Det her billede, der har vundet ved World Press Photo i 2015, gør noget helt andet. Det gør det, et nært billede kan: viser en konflikt fra det helt private.

Gaden kan vise alt det brutale og de højspændte kampe. Men på det her foto kan vi se, hvad det faktisk er, de her mænd kæmper for. Hvad de ønsker sig. Og det, vi ser, er en æstetisk og smuk situation, som konfronterer os med spørgsmålet: Hvorfor skulle nogen gå på gaden i protest eller ligefrem banke andre mennesker for at bekæmpe det her?

Billedet har en langvarighed over sig, og det er lidt mystisk. Jeg kan godt lide, at det ligner, at de to mænd er vokset sammen. Det er svært at finde ud af, hvordan deres kroppe vender. Et smukt fotografi.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her