Det er ingen tilfældighed, at regeringen satser på Holstebro som nyt kulturelt centrum

Det er en glad borgmester, der tager telefonen torsdag eftermiddag. H.C. Østerby har de seneste 11 år forsøgt at sætte Holstebro på det kulturelle landkort med investeringer i kunst og talentudvikling. Derfor er det en sejr for ham, at byen nu er blevet tildelt 60 kunstneriske studiepladser på universitetsniveau, som regeringen vil flytte fra København til den vestjyske by som led i regeringens udspil ’Tættere på – flere uddannelser og stærke lokalsamfund’.

»Det er kronen på det værk, vi har arbejdet på i mange år omkring kultur og talentudvikling,« siger Holstebros borgmester siden 2010. »Jeg ser det som en cadeau til vores indsats.«

Der er tale om 30 studiepladser med musikprofil, som skal tages fra musikuddannelserne i København. De sidste 30 pladser er fra Den Danske Scenekunstskoles danseuddannelser, som bliver tvangsflyttet.

Rektor på Scenekunstskolen, Mads Thygesen, er skeptisk ved udsigten til at skulle flytte 30 studiepladser (ud af små 200) til den anden ende af landet.

»Uddannelserne er blevet benchmarked på højeste internationale niveau og tiltrækker undervisere og studerende fra hele verden. De er meget attraktive, blandt andet fordi de bliver udviklet i tæt samarbejde med det lokale aftagermiljø, og det er helt nødvendigt for at bevare den høje kunstneriske kvalitet. Jeg siger ikke, at det ikke kan lade sig gøre, men jeg er nysgerrig på at finde ud af, hvad der er tænkt om det,« siger han.

Rektoren er også bekymret for, at det tværfaglige samarbejde, der kommer af at være mange uddannelser samlet ét sted, bliver svækket.

»I København har vi et meget stærkt tværfagligt miljø, hvor man har tæt kontakt med de øvrige uddannelser. Det her forslag peger i en anden retning.«

Stærkere er reaktionen fra Peter Mark Lundberg, direktør for brancheforeningen Dansk Teater, som undrer sig over, at de ikke er blevet hørt.

»Jeg tror ikke, man skaber gode løsninger ved at flytte knappenåle rundt i landet. Det tror jeg, man gør ved at gå i dialog med alle interessenter om, hvordan vi skaber den bedst mulige uddannelse. Det her virker som en Christiansborg-skrivebordsøvelse, hvor man flytter folk rundt som marionetdukker,« siger han og tilføjer:

»Det er enormt vigtigt, at der er adgang til kunst og kultur, og dermed også kunstneriske uddannelser, i hele landet. Men om det bliver en succes eller ej, kommer helt an på, hvor mange penge der bliver investeret. Hvis man blot tager de samme penge og smører dem tyndere ud, vil de eksisterende uddannelser blive dårligere. Tidligere centraliserede man og lukkede afdelinger over hele landet for at spare. Nu flytter man så ud. Hvis man tror, man sparer penge ved det, så skal man have mere fantasi, end vi har i vores ellers kreative branche.«

Kultur som løftestang

At det lige blev Holstebro, der fik studiepladserne, er ingen tilfældighed, mener Dorte Skrot-Hansen, som er lektor emerita og tidligere leder af Center for Kulturpolitiske Studier ved Københavns Universitet.

Siden den daværende borgmester Kaj K. Nielsen i 1966 betalte 210.000 kroner for skulpturen Kvinde på kærre (Maren å æ Woun i folkemunde) – en tidlig Alberto Giacometti, som i dag er omkring 100 millioner kroner værd – har Holstebro markeret sig som en kommune med en aktiv og ekspansiv kulturpolitik. På første linje i kommunens vision står der, at Holstebro vil »sætte den kulturelle dagsorden lokalt, nationalt og internationalt«, og det har Holstebro gjort med blandt andet Odin Teatret, som har ligget i byen siden 1966, mener Dorte Skrot-Hansen. I dag rummer byen desuden et talentakademi med linjer inden for dans, musik, kunst og design og musical og teater.

Anita Graversen

»Holstebro var den første by i Danmark, som brugte investeringer i kultur som en løftestang. Det var med til at sætte Holstebro på landkortet fra at have været en ukendt stationsby, hvor toget allerede var kørt. Der har været et aktivt kulturliv og en aktiv kulturpolitik i byen i mange år,« siger Dorte Skrot-Hansen.

»Især på teaterområdet har Holstebro og Odin Teatret været et knudepunkt uden for storbyerne. Så hvis man skulle flytte dele af teateruddannelsen ud, er det ikke det værste sted at vælge. Især hvis man kan bygge videre på traditionerne i området, så uddannelsen får en ny vinkling og ikke bare bliver en klon af den københavnske,« mener hun.

Bump på vejen

Men hvis det skal lykkes at gøre Holstebro til et nyt kulturcentrum for unge kunstnerspirer, må man først overkomme et par gedigne udfordringer, advarer Palle Rasmussen, professor emeritus fra Aalborg Universitet med speciale i uddannelsesforskning.

»Den ene er at få skabt et ordentligt fagligt miljø, når man kun flytter få studiepladser ud. Her er det afgørende, at man kan koble sig på et produktionsmiljø, som findes i forvejen. Ellers er det en længere sag at bygge op,« siger han.

»Den anden udfordring er at skabe et tiltrækkende socialt miljø, så de unge mennesker vil flytte til stedet. Lidt firkantet sagt vil unge mennesker i Danmark helst bo i større byer. Jeg siger ikke, at det ikke kan lade sig gøre, men jeg siger, at det er svært.«

Både i sin egen forskning og på sin egen arbejdsplads har han set, hvor svært det kan være for uddannelser uden for storbyerne at få unge til at slå sig ned frem for at pendle frem og tilbage.

»Jeg var ansat på Aalborg Universitet næsten fra begyndelsen, og dengang havde man netop nogle af de udfordringer. I starten boede mange studerende og undervisere ikke i byen, fordi de pendlede fra Aarhus. Det kan underminere studiemiljøet og kvaliteten af uddannelserne,« siger Palle Rasmussen.

Han mener dog, at et par ting taler for, at det skal lykkes for Holstebro. For det første er mange villige til at flytte sig for at få de eftertragtede kunstneriske studiepladser. For det andet er Holstebro så langt fra Aarhus, at mange simpelthen ikke vil orke at pendle.

»Der er en rimelig chance for, at de studerende, som bliver optaget, vil flytte med, fordi alternativet simpelthen er for besværligt,« siger Palle Rasmussen, som også peger på Holstebros lave boligpriser som en ekstra faktor.

Blåstempling

I Holstebro er borgmester H.C. Østerby ikke bekymret for, at byen ender som et pendler-pitstop for de kommende kunstnerspirer.

»Vi har allerede et godt studiemiljø. De seneste 15 år har vi satset stort på talentudvikling med et talentakademi, hvorfra flere er kommet videre til diverse kunstneriske uddannelser. Vi har et campusområde og er i gang med at skabe nye ungdomsboligmiljøer. Vi kan bygge oven på noget eksisterende, og derfor er jeg sikker på, at vi kan tiltrække unge fra et stort område, ligesom nogle af dem, som allerede er her, kan blive boende og tage en bachelor- eller kandidatuddannelse i stedet for at flytte til Aarhus,« siger han.

– Lad os sige, at jeg er ung og har et godt øje til en af uddannelserne, men er loren ved at bo i Holstebro. Hvad er din salgstale til mig?

»Ha! Det er en markedsføring af, hvad Holstebro indeholder. Vi kan ikke slås med Aarhus eller København, når det kommer til mulighederne i byen, men vi kommer til at tilbyde et højt fagligt niveau med dygtige undervisere. Og så har Holstebro en nærhed med landets ældste gågade, som oser af atmosfære.«

Borgmesteren håber, at de nye studiepladser kan være med til at markere Holstebro som en ny dansk kulturmetropol.

»Det synes jeg, vi har været på vej til at blive længe, og det her er blåstemplingen. I 1965 var arbejdsløsheden høj, og befolkningen var dårligt uddannet. Da sagde borgmesteren, at vi var nødt til at satse på kultur og uddannelse, og så var det, at vi fik Maren og Odin Teatret. Det var en investering, og uden den havde Holstebro ikke været det samme sted som i dag. Nu giver regeringen os en anerkendelse ved at give os de her studiepladser.«

Han vil dog ikke love arbejdspladser til samtlige 60 studerende.

»Vi har en balletskole, som har været en stor spiller i 25 år, vi har Operaen i Midten, og vi har flere andre aktører i det professionelle miljø. Der er ikke lige så mange arbejdspladser som i København, det siger sig selv, og der vil ikke være plads til, at alle 60 kan blive i Midt- og Vestjylland, når de er færdiguddannede. Men vi kan fastholde nogen i vores område,« lyder det.

Rektor bakker op

Mens det ligger fast, at de 30 studiepladser er en udflytning af Den Danske Scenekunstskoles uddannelser i dans og koreografi, så ved man endnu ikke, hvor den anden halvdel, dem med musikprofil, skal komme fra – kun at de bliver taget fra »de kunstneriske uddannelser i København.«

Det kunne eksempelvis være Rytmisk Musikkonservatorium. Men her er rektor Henrik Sveidahl, som i 2017 udarbejdede en rapport om fremtiden for landets kunstuddannelser for Kulturministeriet, hvor han foretog en omdiskuteret sammenlægning, ikke imod regeringens planer.

»Jeg kan sagtens forstå det politiske ønske, og jeg kan også godt se rationalet i at vælge Holstebro, for det er en kommune og et miljø, som i lang tid har været meget engageret i kulturpolitik og uddannelse. Det er afgørende med lokal opbakning og engagement, hvis sådan noget skal lykkes, så jeg synes, Holstebro er godt set,« siger konservatorierektoren, som understreger, at han kun ved, hvad han har kunnet læse i pressen.

»Udfordringen bliver at opretholde kvaliteten inden for de økonomiske rammer, der bliver udstukket. Spørgsmålet er, om man kan gøre det på en måde, så de eksisterende uddannelser ikke bliver forringet. Men jeg kommer ikke til at tale imod idéen bag.«

Han mener dog også, det er afgørende, at Holstebro rent faktisk får kunstnerspirerne til at flytte til byen, fordi kunstuddannelserne har brug for et levende og aktivt studiemiljø – også uden for undervisningstimerne.

»Hvis de studerende ikke bliver en del af lokalmiljøet, får man ikke den ønskede effekt. Der bliver det afgørende, hvilken type uddannelser man kommer til at tilbyde, og om der kommer til at være en stærk sammenhæng med de lokale institutioner, spillesteder og faciliteter. Hvis det ender som en satellitby, vil det være ærgerligt.«