Foto
Læsetid: 12 min.

Efter mere end 150 år er fotografiet stadig fanget mellem æstetik og sandhed

Siden sin opfindelse er fotografiet både blevet hyldet for nøgternt at registrere virkeligheden og kritiseret for at forskønne det grusomme. Fra manden bag det første fotografiske negativ, til den billedskeptiske kulturkritiker Susan Sontag og den syriske krigsfotograf Mohammed Badra zoomer vi ind på de modstridende idealer, der præger vores forhold til billeder
En løbekonkurrence på et stadion i Idlib, Syrien.

En løbekonkurrence på et stadion i Idlib, Syrien.

Mohammed Badra/EP

Kultur
7. maj 2021

Den berømte amerikanske kulturkritiker Susan Sontag sammenfattede engang fotografiets historie som kampen mellem to modstridende idealer. På den ene side den kunstneriske forskønnelse af virkeligheden og på den anden side ideen om objektiv sandhed. Sidstnævnte var overtaget fra de spirende naturvidenskaber, hvis begyndende storhedstid kolliderede med opfindelsen af de tidligste fotografiske teknikker i første halvdel af 1800-tallet.

Siden da er fotografier blevet bestemmende for, hvordan vi ser verden. Og Sontag er en reference, man ikke kan komme udenom, når emnet er fotografi. I 1977 udgav hun Om fotografi, og i 2003 fulgte At betragte andres lidelser, der begge står som essayistiske klassikere i dag.

Susan Sontag mente, at ting først bliver virkelige, når de bliver fotograferet. Men hun pointerede også, at gentagelsen af billeder i en vis forstand gør dem mindre virkelige – vi bliver billedmætte og ude af stand til at føle eller handle.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Daniel Joelsen

“Ofre for krigen mod terror” er nok en mere rammende undertekst end “En løbekonkurrence . . .”. Og samme billede kunne også bruges om Irak, Libyen eller Afghanistan, hvor vi også med fast hånd har bekæmpet terror.