Læserbrev
Læsetid: 2 min.

Mikkel Krause Frantzen, du anmelder ikke min bog, du lægger et program ned over den

Forfatter Mikael Josephsen går ind i debatten om, hvordan hans bog ’de andre’ er blevet anmeldt i Politiken
’Min bog er ikke blevet anmeldt godt af medlidenhed. Men på grund af godt sprog, form og æstetik, indblik og omsorg for personerne,’ skriver Mikael Josephsen.

’Min bog er ikke blevet anmeldt godt af medlidenhed. Men på grund af godt sprog, form og æstetik, indblik og omsorg for personerne,’ skriver Mikael Josephsen.

Jesper Houborg/Skovsnogen

Kultur
21. maj 2021

Jeg blev naturligvis glad, da jeg læste Peter Nielsens forsvar for min bog de andre, som netop er udkommet, og som blev anmeldt dårligt i Politiken af Mikkel Krause Frantzen. Som den eneste dårlige anmeldelse i øvrigt. I Information spørger MKF, om jeg som tidligere misbruger skal have særbehandling, allerede der skævvridder han igen problematikken omkring sin anmeldelse. Selvfølgelig skal jeg ikke det, det er og bliver produktet, der ligger på bordet foran ham, som det hele handler om.

Men MKF anmelder ikke min bog. Det ligner mere, at han vil positionere sig selv, nu andre anmeldere har været begejstrede. Han lægger sit litteraturpolitiske skema ned over den og ser, at den ikke passer ind. Den er jo blandt andet ikke skrevet af Asta Olivia Nordenhof, der efter anmelderens mening former stoffet, i modsætning til mig, der ikke bearbejder stoffet. Der tager han grueligt fejl, bogen er omskrevet otte gange for netop at bearbejde og forme stoffet, være tro mod den særlige gruppe mennesker, jeg skriver om.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her