Et statussymbol, vores største hovedpine og big business. Søvn er vores nye besættelse

Øverst på Netflix’ slikbutik af et varekatalog, som vi også kalder netflix.com, er der lige nu, mens jeg skriver disse linjer, et program, der hedder Headspace Guide to Sleep. At det ligger her allerøverst – over streamingstjenestens store Elvis Presley-portræt og den seneste sæson af Downton Abbey – betyder to ting: 1) At det er en titel, Netflix gerne vil promovere, og 2) at det er en titel, som Netflix ved, der er stor sandsynlighed for, at vi klikker på. Så det gør jeg selvfølgelig, klikker. 

»Er du stadig vågen?« indleder en kælen speakerstemme, mens kameraet filmer en animeret lilla stjernenat og zoomer ind på et væsen, der sover dybt i sin seng. »I så fald er du ikke alene.«

Stemmen fortsætter med at forklare, at det nogle nætter er svært at falde i søvn eller blive i søvnen. »Og vi ved alle sammen, at det ikke er særlig sjovt at være træt.« 

Headspace Guide to Sleep, fortsætter stemmen, er et animeret selvhjælpsprogram, der »dykker ned i den nyeste søvnforskning« og bruger de bedste søvnforskere og læger, »så vi kan hjælpe dig med at bygge gode søvnvaner«. Målet er at give seeren »de bedste værktøjer til at få en god søvn«, så hun kan »vågne frisk, veludhvilet og med velopladte batterier.«

Hvorfor laver Netflix sådan et selvhjælpprogram, der til dels er populærvidenskabelig formidling, men først og fremmest er meditationsguide, og hvorfor pusher streamingtjenesten det frem på sin forside?

Af to grunde, der hænger sammen: Fordi søvn i mangel af et bedre ord er hipt, og fordi der er ubegribelig mange penge i det. 

Ud over Netflix’ program handler en række af de største populærvidenskabelige bestsellers fra de senere år om søvn, for eksempel Matthew Walker: Why We Sleep (2017), Kathryn Nicolai: Sovebogen for voksne (2020), Arianna Huffington: The Sleep Revolution (2016), Chris Winter: The Sleep Solution: Why Your Sleep is Broken and How To Fix It (2017) og Birgitte Rahbek Kornum: Forstå din søvn (2019).

De ligger næsten alle i samme spektrum mellem populærvidenskabelig formidling og selvhjælp – og derudover er der en vidtvoksende urskov af søvnmeditationsbøger. 

Ud over litteratur køber vi specialdesignede madrasser, dyner, kugledyner, lydbøger, vejrtrækningshjælp, kropsbehandling, teknologi og ikke mindst apps som aldrig før. Ifølge en ny rapport fra BBC Publishing forventes det globale marked for søvnhjælpemidler at vokse fra 81,2 milliarder dollar i 2020 til 113 milliarder i 2025.

Intet tyder på, at pandemien har bremset det forbrug – tværtimod. 

Søvn som statussymbol

Selv sover jeg dårligt og ikke særlig meget. Sjældent mere end seks timer bliver det til, og de fleste nætter er der et par opvågninger eller flere. Sådan har det været, siden jeg for et par år siden blev far. Heldigvis har mit søvnbehov aldrig været særlig stort, og derfor passer det mig udmærket med de få og usammenhængende timer.

Til gengæld er jeg begyndt gerne at sove en kort lur midt på dagen, hvilket er svært at forene med fast arbejde, medmindre kloden som lige nu er ramt af en pandemi, der tvinger os kontorarbejdere til midlertidigt at have et skrivebord tæt på en sofa, som ingen kolleger kan se.

Hvis det havde været for 10-20 år siden, havde jeg sikkert blæret mig med mit ydmyge krav til daglig hvile, hver gang en anledning opstod. Se mig, jeg sover kun seks timer om natten! Det gør jeg ikke. Faktisk er det her første gang, jeg fortæller andre end mine nærmeste om, hvordan jeg sover, for jeg er ikke ligefrem stolt af det.

Måske handler det om, at den gode søvn er blevet et statussymbol på linje med det sunde, økologiske måltid, de rigtige, bæredygtige møbler og den veltrænede krop. Det mener i hvert fald søvnforsker og forfatter Birgitte Rahbek Kornum, der i 2019 udgav Forstå din søvn.

Med søvnen viser vi omverdenen, hvor meget overskud vi har, og hvor sunde vi er, siger hun.

»Det er ikke længere smart kun at sove nogle få timer hver nat. I dag er søvn noget, vi forbinder med sundhed. Man kan sige, at den er endnu et led i selvoptimeringsbølgen. Indtil for ganske få år siden har det været lidt undervurderet, hvor vigtig søvnen er, og det er lidt underligt, for søvn har enormt stor indflydelse på vores helbred,« siger hun.

Det er omkring en tredjedel af livet, vi sover væk. Og på papiret er det et trivielt emne, fordi søvnen jo dybest set er mørk og uforståelig. Den skal overstås, så livet om morgenen kan genoptages. Søvnen er blevet kaldt dødens bror, og i den græske mytologi er Hypnos søvnens gud, mens hans tvillingebror, Thanataos, er dødens gud. De er begge sønner af Nyx, nattens gud.

Men selv om søvnen er svær at forstå, finder vi hver dag ud af mere om den, og derfor bliver den hele tiden mindre mystisk.

»Der er kommet meget mere fokus på søvn,« siger Birgitte Rahbek Kornum. »Og med god grund, for det er faktisk rigtigt, at ligesom man skal huske at spise sundt og dyrke motion, så skal man også huske at passe sin søvn.«

Opmærksomheden skyldes ifølge Birgitte Rahbek Kornum især to ting: For det første har den såkaldte søvnindustri gjort sit indtog. Kun fantasien sætter grænser for, hvor meget data vi selv kan trække ud af vores egen søvn med ure, ringe, apps og andre dimser.

På forbrugerbasis er vi derfor begyndt at interessere os meget mere lavpraktisk for, hvor meget og hvordan vi egentlig sover om natten. Den anden ting, Birgitte Rahbek Kornum fremhæver, er forskningen.

»Der er kommet ret mange virkelig gode forskningsresultater i løbet af de seneste ti år. For bare 15 år siden havde vi meget begrænset viden om, hvad søvn gør ved hjernen. I dag forstår vi langt mere, og vi forstår ikke bare, at søvn er godt, men også, hvorfor søvn er godt. Det hænger sammen med, at der er flere og flere, der forsker inden for feltet, og at der er blevet langt flere fondsmidler,« siger hun og tilføjer, at det først var i dette årtusinde, at søvn som videnskabeligt område blev taget alvorligt.

Søvnløshed

Ud over mere fokus fra forskningen og større individuel trang til selvoptimering kan boomet mærkes hos Dansk Center for Søvnsygdomme. Poul Jennum, der er overlæge på centret, som ligger på Rigshospitalet og er Danmarks største specialafdeling for søvnmedicinske sygdomme, oplyste for nylig til Berlingske, at afdelingens venteliste er historisk lang. Mens der for en snes år siden var et par hundrede undersøgelser om året, er der i dag over 3.500.

»Ser vi på befolkningen som helhed, har opmærksomheden på den perfekte søvn aldrig været større,« sagde han til avisen.

Udviklingen betyder, at vi grundlæggende har en forventning om at sove godt. Og også at vores billede af, hvad der er normalt, ændrer sig. De sygdomme, folk behandles for på centret, er især søvnapnø, narkolepsi og insomni, altså søvnbesvær, og under coronapandemien har endnu flere kæmpet med forskellige former for søvnløshed.

Birgitte Rahbek Kornum understreger, at der endnu ikke er lavet systematiske videnskabelige undersøgelser af vores søvnvaner under corona. Men, siger hun, generelt påvirker stress og bekymring søvn negativt. Og statistikken viser, at stress og nervøsitet er steget i de fleste befolkningsgrupper under pandemien.

Nogle har skullet lukke forretninger, se deres arbejde forsvinde og pludselig acceptere helt nye strukturer i hverdagen. Mange er blevet afskåret fra socialt liv; klassekammerater er blevet adskilt – ligesom familiemedlemmer på tværs af generationer er det.

Andre har til gengæld fundet en stor ro i at arbejde hjemme og har kunnet indrette sig lidt mere efter deres naturlige døgnrytme.

»Det er ekstremt individuelt, hvordan man reagerer – modsat noget mere dramatisk som for eksempel krig,« siger hun.

Jesse Jacob

Afslørende drømme

Amerikanske Roger Ekirch fra Virginia Tech har i årevis forsket i sovevaner og søvnmønstre. Han er mest optaget af den afbrudte søvn, fordi han abonnerer på en idé om, at mennesket i virkeligheden er indrettet til at sove to natlige lure. En første og en anden søvn. Det vender vi tilbage til.

I løbet af det seneste år har Roger Ekirch imidlertid bemærket, at flere og flere klager over at vågne midt om natten og ikke kunne falde i søvn igen. Det handler om forventningen til den gode søvn, det handler om stress og præstationskultur, og det handler om, hvordan teknologiske dimser forstyrrer os.

Men det handler også om coronakrisen, er han sikker på.

»Det handler om den grundlæggende usikkerhed, en verdensomspændende sundhedskrise påfører os, men også det forhold, at mange af os i det små har ændret strukturer og søvnvaner, har en betydning,« siger han.

Roger Ekirch tilføjer, at når corona påvirker vores søvn, så påvirker det også vores drømme. Han taler først og fremmest på egne vegne (»jeg har de vildeste drømme, Rasmus, i mit 71 år lange liv har jeg ikke oplevet noget lignende!«), men han bakkes op af adskillige internationale undersøgelser, som blandt andet er omtalt i det videnskabelige amerikanske tidsskrift Dreaming.

Coronadrømmene opstår på grund af stress, bekymring og den grundlæggende følelse af kaos, mange af os oplever, og vi drømmer ofte om de samme ting. Det er især fester. Vi hensættes til scenarier med store menneskemængder, julefrokoster og festivaler, og mange af os drømmer om at være den eneste uden mundbind i et hav af små blå ansigtsmasker.

Den danske drømmeforsker Michael Rohde ved en hel del om coronadrømme. Han har blandt andet skrevet bogen Sådan forstår du dine drømme, og han siger, at vores søvn påvirkes, fordi vi som mennesker påvirkes.

»Selvfølgelig påvirkes vi individuelt meget forskelligt, men der er ingen tvivl om, at coronakrisen i meget høj grad har påvirket både vores søvn og vores drømme,« slår han fast.

I pandemiens indledende fase og under den første nedlukning afspejlede drømmene i høj grad den udefinerbare frygt, mange af os bar rundt på: Hvad er det hele for noget – og kommer jeg til at dø af det? På fjernsynsskærmen så vi billeder fra Italien, hvor hæren i konvoj kørte ligkister gennem byerne, og de satte sig fast og påvirkede vores drømme.

»Om man vil det eller ej, bliver man påvirket af det,« siger han.

»I vågen tilstand kan vi måske godt bilde os ind, at der er langt til Kina eller Norditalien, og at det jo ikke har noget med os at gøre. Men i det ubevidste sker der alt muligt. Og det, der skete dengang, var, at vi følte os truet og bange. Selv om vi måske ikke viste – eller vidste – det, kunne det aflæses i vores drømme,« siger han og tilføjer, at det også kunne ses i Netto, hvor danskerne styrtede ned for at købe pakkevis af tørgær, som de aldrig fik brug for.

En af drømmenes mange funktioner er nemlig den kompenserende og humørregulerende, forklarer han. De forbinder os blandt andet til det, vi savner, eller det, vi frygter. Når vores indledende reaktioner på pandemien var ængstelige, afspejler drømmene i dag nogle andre ting. Hvordan har jeg det lige nu? Er jeg alene, føler jeg afsavn?

»Og derfor er fest et stort tema i vores drømme. Vi drømmer simpelthen om at være sammen med andre mennesker.«

Det afspejler, at vi har fået et mere afslappet forhold til selve sygdommen og virussen, men at vi i høj grad er påvirkede af verden, som virussen får den til at se ud, hvilket afspejler sig i det ubevidste.

»Drømmene sætter billeder på, hvordan vi egentlig har det med det hele. I vågen tilstand kan vi måske gå rundt og sige til os selv, at vi har det rimelig godt, men vores drømme viser nogle gange noget andet.«

Trumps timer

Først og fremmest er søvnen dog kroppens naturlige restitutionssted, hvor batterierne, som man siger, genoplades efter en dags arbejde. Gennem tiderne har statslederes søvn været evig kilde til samtale og fascination, formentlig fordi deres arbejde anses som ekstraordinært hårdt.

USA’s seneste præsident – yuppien over dem alle – Donald Trump, fik kun fire-fem timer hver nat. Det oplyste hans læge, men Trump selv mente vist, det var et adelsmærke, der sagde noget om hans slidstyrke.

I tilsvarende intervaller – omkring fem timer i sengen og 19 timer på benene – kørte hans forgængere Barack Obama og Bill Clinton, mens de var præsidenter. Efterfølgende har Barack Obama talt varmt om de otte timers søvn.

I forretningsverdenen var det også tidligere kutyme at prale af et lille søvnbehov, men de tider er ovre. Elon Musk har sagt, at han helt præcis får seks timers søvn – han rammer puden klokken et og står op klokken syv, hvor han begynder at svare på de vigtigste mails.

Apples CEO Tim Cook går allerede i seng kl. 21.30, men står så op kl. 4.30 og får på den måde de gode syv timer. Det samme gør Bill Gates, men på en mere normal måde: Han lukker øjnene omkring midnat og åbner dem igen klokken syv.

Under coronakrisen er også de danske autoriteter Søren Brostrøm og Mette Frederiksen blevet spurgt til deres søvn. Med en vis patos har de begge talt om vigtigheden af deres syv timer.

»Jeg dør hver nat, når jeg går i seng,« lyder et Gandhi-citat. »Og næste morgen, når jeg vågner, bliver jeg genfødt.« Den åndelige leder sværgede til den sammenhængende søvn, men måske skal vi i virkeligheden slet ikke sove igennem?

Det er Roger Ekirch fra Virginia Techs hovedpointe, at de otte timers uafbrudte søvn er en meget ny konstruktion. Han har i sine mere end 30 års forskning fundet hundredvis af skriftlige kilder, helt tilbage til Homer, der understøtter hans tese: At vi før den industrielle revolution havde to søvnfaser over en nat.

»De blev kaldt ’første søvn’ og ’anden søvn’. Den første, der blev anset som den vigtigste, lå normalt fra omkring klokken 21 til omkring midnat. Her vågnede man så og var vågen en time eller to, før man faldt i den anden søvn, der varede til lige før solopgang,« fortæller Roger Ekirch.

De op mod tre timer midt om natten, hvor vi var vågne, brugte vi til at sikre os mod indbrud, ildebrand og den slags, men også til mere lystbetonede ting.

»Meget tyder på, at det var i de vågne timer mellem første og anden søvn, at der blev produceret børn. I dag dyrker de fleste af os sex, når vi går i seng om aftenen, men når bønderne kom hjem fra marken, var de som oftest så trætte, at de ikke orkede andet end at spise aftensmad. Så var det jo smart lige at tage tre timers søvn først,« siger han og peger på blandt andet industrialiseringens indretning af vores arbejdsliv og noget så umiddelbart banalt som opfindelsen af elektrisk lys som forklaringer på, at mennesket er gået væk fra den segregerede søvn. 

Jesse Jacob

Milliarder af dollar

Selv om forskerkolleger bakker Ekirch op i, at mennesket i virkeligheden nok slet ikke er skabt til at sove otte timer i streg, er den søvn, vi kæmper om – og betaler i dyre domme for – fortsat den så sagnomspundne sammenhængende.

Indtil for nylig var det sådan, at skrev man: »Hvorfor kan jeg ikke …« i Googles søgefelt, så foreslog søgemaskinen at fuldende sætningen med ordet »… sove«, som Adrianna Huffington har bemærket i bestselleren Søvnrevolutionen (2016). For tiden vil danskerne dog hellere vide, hvorfor vi ikke kan »bestille tid til coronatest«, men »sove« er stadig den danske Googles næste forslag. Det er dermed mere populært end andre fornødenheder som at »sende mms«, »se billeder på Messenger«, »få et samlelån« og »betale med dankort på nettet«.

Ifølge den førnævnte rapport var det globale marked for søvnhjælpemidler sidste år på 81 milliarder dollar, og intet tyder på, at vi kommer til at bruge færre specialmadrasser og apps.

Den måske mest kendte hedder Calm og er en søvn- og meditationsapp udviklet af nogle californiske startup-fyre. Da mediet Zetland i 2019 skrev en artikel om søvnindustrien med udgangspunkt i Calm, var appen blevet downloadet 40 millioner gange. I dag er det sket over 100 millioner gange.

Zetlands artikel kiggede også på madrasproducenten Emma, der er en af de hurtigst voksende start-up-virksomheder i Europa, producenter af sovemasker (mundbindet til den anden del af ansigtet) og de mange softwarevirksomheder, blandt andet Pzizz, som laver brugertilpassede dreamscapes, og Sleepo, som har specialiseret sig i hvid støj, pink støj og naturlyde som regn, fugle og træer, der hvisler.

Søvnindustrien er blevet big business. Og den hænger nøje sammen med menneskets bedste ven, vores iPhone, som de fleste eksperter paradoksalt nok ellers fraråder os at tage med ind i soveværelset på grund af det blå lys, den udsender. Og som den nævnte rapport understreger, er industrien ikke overraskende boomet under coronapandemien.

Husk drømmene

Søvnindustrien har jeg ikke bidraget særlig meget til. I hvert fald ikke til eget forbrug – mine børn har jeg købt alskens aggregater til; hypnoselignende godnatbøger, særlige elektroniske ’sovefår’ og tyngdeposer, som ligesom en kugledyne giver dem en følelse af en tryg hånd på brystet.

Mit eget sovehjerte gør, at jeg selv kan undvære hjælpemidlerne, men jeg sover nok for lidt. Det mener både Roger Ekirch, Birgitte Rahbek Kornum og Michael Rohde. Ifølge Rahbek Kornum gælder tommelfingerreglen om syv-otte timers søvn for voksne stadig, og seks timer vil være for lidt for langt de fleste.

Mine små opvågninger er det imidlertid ikke sikkert, at jeg skal være så ked af, og det med middagsluren er heller ikke en dårlig idé – så længe jeg selvfølgelig kan få det til at passe sammen med resten af mine daglige pligter. For hvis man sover seks timer om natten, men også får en middagslur på en time, så er det faktisk fint, siger hun.

Den største dødssynd, jeg begår om natten, er nok, at jeg tager min telefon med i soveværelset og ligger og glor på den, når jeg alligevel er vågen, fordi mine børn er det. Den skal ud af soveværelset, lyder det samstemmende fra eksperterne. Det blå lys fra skærmen forstyrrer døgnrytmen og søvnen.

Og så skal jeg – mener drømmeforskeren Michael Rohde – tage mine drømme alvorligt.

»Drømme er jo geniale, fordi de kan gøre os bevidste om noget, som er vigtigt i vores liv, men som vi ikke ser i vågen tilstand. De kan fortælle os mere om vores frygt og længsler end noget andet. Derfor skal vi forstå, at når vi drømmer, så gør vi det af en årsag, og at det siger noget vigtigt om, hvordan vi for eksempel er påvirket af pandemien.«

– Så hvad skal jeg gøre? Skrive dem ned?

»Jeg er mere fortaler for at indtale dem.«

»Det gør jeg selv. Jeg har en diktafon liggende på badeværelset, og når jeg skal op og tisse og vågner med en drøm i hovedet, så indtaler jeg den. Helst så hurtigt som muligt og uden at tænde lyset. Hvis man lukker øjnene, kan man nogle gange hurtigt komme i kontakt med drømmen, som ellers var på vej ud af hukommelsen – eller simpelthen blive i den.«

– Og hvad så om morgenen?

»Så er den jo ude af systemet, da jeg allerede har indtalt den. Jeg tager så skridtet videre og lytter til optagelsen, mens jeg tænker på dette enkle spørgsmål: ’Hvordan kan den her drøm på nogen måde være relevant for mit liv – til trods for at den måske virker mærkelig?’«

Da vi afslutter samtalen, lover jeg ham at indtale mine drømme det næste stykke tid, og han lover mig, at jeg bliver klogere på mig selv af det. Og i ugen efter interviewet drømmer jeg blandt andet om, ja, en julefrokost, en ferie i et land, der mindede om Thailand, et utrolig kedeligt redaktionsmøde, en bilflugt, en akavet seksuel affære med en tidligere kollega, en festival og en uhyggelig familiefødselsdag, hvor alle de voksne opfører sig som børn.

Så er det ude af systemet. Er jeg så også blevet klogere, som Rohde lovede mig? Til dels. I hvert fald er jeg blevet bekræftet i, at pandemien ikke bare påvirker mine vågne såvel som mine sovende timer, men at den også huserer i min underbevidsthed.