I denne uge har Qanon en fest med en skilt Bill Gates, og Paradise Hotel-festen stoppede brat

Hver uge samler vi på Informations kulturredaktion et potpourri over kulturelle begivenheder og særligheder, som har optaget os.

Vi kalder det Ugen på kulturgangen.

Er Melinda Gates en mandlig klon?

Bill og Melinda Gates skal skilles. Efter 27 år er det slut mellem Microsoft-grundlæggeren og hans filantrop-viv. Og så er den i princippet ikke længere. Qanon: ’Hold min øl’. For internettets konspirationsteoretiske fortrop er i fuld gang på Gab, Telegram og de andre platforme, som de er venligt henvist til, skriver The Independent. En teori er, at Bill opdagede, at hans kone var blevet udskiftet med en mandlig klon. »Den nuværende version af ’Melinda’ er en fyr, der er ikke noget, der får mig til at ændre holdning til den sag,« skrev en bruger på Telegram.

En mere fræk forklaring er, at Melinda havde forladt Bill til fordel for USA’s Brostrøm, Dr. Anthony Fauci, mens youtubeprædikanten Alex Jones mente at vide, at Mrs. Gates var blevet utilpas med alle de mennesker, der døde af den COVID-virus, som hendes mand havde sluppet løs – eller vaccinen imod den, det er uklart – og frygtede, at hendes mand ville »dræbe flere end Hitler«.

Men det er ikke kun Qanon og co., der har været i gang. Wall Street Journal kæder skilsmissen sammen med afsløringerne af, at Bill Gates ved flere lejligheder mødte den pædofilidømte Jeffrey Epstein og citerer en anonym kilde for, at Melinda Gates var »bekymret« for relationen.

Anna von Sperling

 

Kunstforskning for millioner

The Lunatic Future for the Depressed Planet and the Flanet. Med så æggende en titel er det intet under, at billedkunstner Henriette Heise har fået halvanden million til et forskningsprojekt lavet for Statens Museum for Kunst. Hendes projekt er ét ud af 19 kunsthistoriske projekter – herunder to gæsteprofessorater – som i alt har fået 28,2 kroner i støtte af Novo Nordisk Fonden.

Den største bevilling på fire millioner skal gå til at studere skulpturer fra Danmarks kolonifortid, mens Karen Benedicte Busk-Jepsen fra Kongernes Samling får 860.000 kroner til at genopdage Adelgunde Vogt, Danmarks nok første professionelle kvindelige billedhugger.

Andre af modtagerne skal bruge pengene på at forske i alt fra Bjørn Nørgaards »flygtige virke« og Henri Matisse til nydelsens rolle i queerfeministisk kunstpraksis.

Jesper Olsen

 

Mysteriet om den kæmpestore kridtpenis

Bornerte bilister må slå blikket ned, når de passerer en nøgen, køllesvingende kridtkæmpe på en bakke i engelske Dorset. Med sine 55 meter og en lodret erektion, der gør køllen rangen stridig, er Cerne Abbas-kæmpen lidt af et syn. Han er også lidt af et mysterium. Er det Herkules? En sagnomspunden kæmpe? En satiretegning af statsmanden Oliver Cromwell?

Nu har et forskerhold knækket halvdelen af gåden. Et års sedimentanalyser viser til forskernes forbløffelse, at kridttegningen stammer fra den senere angelsaksiske periode omkring det 10. århundrede. »Jeg havde regnet med det 17. århundrede,« siger en »lamslået« seniorarkæolog ifølge The Guardian. Opdagelsen gør dog ikke forskerne klogere på, hvorfor de lokale i sin tid tegnede kridtkæmpen og hans to køller på bakkeskråningen.

Jesper Olsen

 

Propaganda i Netto

I denne uge blev Nettos gratisblad Lime, som du nok har passeret en gang eller to uden at bemærke det, Danmarks mest omtalte publikation. Årsag? Jo, Danmarks største kvindeblad, som Lime kalder sig selv, havde nemlig statsminister Mette Frederiksen på forsiden med rubrikken: »Hele Danmarks Mette«. Og så kørte bussen.

 

Henrik Qvortrup kaldte det på Twitter for »skamløs propaganda«, Pernille Skipper påpegede, at hun da også var blevet kaldt »Bossladyen Skipper«, og meme-magerne gik amok i kreative variationer over tilbudsaviser for den fiktive kæde ’Metto’, hvor makrel, DF’s udlændingepolitik og agurk er til salg for billige penge. Fra de højere lag i Nettoledelsen blev der undskyldt, og kædens politiske uafhængighed stadfæstet.

Johann Sten Nielsen

 

Svensk ’Paradise Hotel’ skrottet efter angivelige overgreb

Opskriften på realityprogrammet Paradise Hotel er, at man tager en gruppe smukke unge mennesker, isolerer dem i luksuriøse omgivelser med konstant kameraovervågning og ser, hvor langt de vil gå for henholdsvis at score og vinde over hinanden.

Den slags bliver mindre sjovt at se på, hvis deltagerne begynder at opføre sig aggressivt og seksuelt grænseoverskridende, sådan som en deltager i den svenske udgave af programmet angiveligt gjorde. En 21-årig fyr blev i efteråret sendt hjem fra optagelserne efter at have forsøgt at rive bh’en af en deltager, raget en anden kvindelig deltager i skridtet og mødt hendes afvisning med vrede og hån.

Afsnittet, hvor han blev sendt hjem, blev vist i april, og efterfølgende har produktionsselskabets håndtering af sagen mødt så megen kritik, at man har droppet at vise resten af sæsonen. Også produktionen af en ny sæson af det lignende program Ex on the Beach er skrottet, fordi man »ikke tror, at det er, hvad seerne ønsker lige nu,« som en pressemedarbejder fra Discovery Networks skriver til svenske Expressen.

Lone Nikolajsen

Filmkrigen mellem Disney og bio fortsætter

Når den næste Marvel-film, Black Widow, endelig har verdenspremiere den 9. juli, bliver det ikke muligt at se den i Nordisk Films eller CinemaxX’ biografer i Danmark. Disney, der ejer Marvel, har annonceret, at Black Widow samme dag har premiere på streamingtjenesten Disney+, og det vil biograferne ikke finde sig i.

En simultanpremiere kan få stor betydning for deres indtjening, og angiveligt kræver Disney samme høje pris for filmen af biograferne som ellers. Lignende overvejelser er grunden til, at man lige nu ikke kan se Nomadland eller Godzilla vs. Kong i ret mange danske biografer. Og noget tyder på, at 2021 vil byde på flere af den slags konflikter.

Spørgsmålet er, hvem der vinder den krig, og om biograferne i virkeligheden ikke risikerer at skubbe folk fra sig ved ikke at vise de store, attraktive film. Omvendt virker det grådigt af Disney, og man må på biografernes vegne håbe, at der oven på et år med corona ikke er tale om en art new normal, men en undtagelsestilstand, som stopper igen.

Christian Monggaard

De tyske natklubber ER kulturinstitutioner

I tysk kultur står festen for rigtigt mange mennesker lige så højt, som operaerne gør det, og museerne og koncertsalene gør det. Intet Berlin uden legendariske Berghain (og den legendariske kø for at komme ind eller blive afvist) – og intet postpandemisk liv i de store byer generelt uden klubben, dansen og hengivelsen til en helt anden tilstand end hverdagens (medmindre man bliver afvist, naturligvis).

Det er de tyske magthavere helt med på. I hvert fald, skriver bl.a. The Art Newspaper, er de med på, at det ikke er ubetydeligt, at klubberne årligt tiltrækker tre millioner turister, der skyder 1,5 milliarder euro ind i den tyske økonomi. Så nu har den tyske forbundsdag, på opfordring af utrætteligt arbejde fra klubejere og støtter i den såkaldte Clubcommission, stemt for at kategorisere klubberne som kulturinstitutioner med hvad dertil hører af særlige rettigheder og beskyttelse fra gentrificering. Lad festen overleve og fortsætte, og lad alle, der afvises ved døren, drømme om, at livet derinde er som en scene fra Babylon Berlin.

Katrine Hornstrup Yde