EM i fodbold
Læsetid: 5 min.

I aften kan England tage et skridt ud af smerten

Siden 1970 har Tyskland vundet alle internationale playoff-kampe mod England. Men i aften er England svage favoritter. Og de kan vinde langt mere end bare en plads i kvartfinalen
Det er femte gang, at England og Tyskland mødes i en playoff-kamp ved en international slutrunde i moderne tid. Ved de fire forrige opgør har germanerne sejret. Men denne gang må englænderne imidlertid betragtes som svage favoritter.

Det er femte gang, at England og Tyskland mødes i en playoff-kamp ved en international slutrunde i moderne tid. Ved de fire forrige opgør har germanerne sejret. Men denne gang må englænderne imidlertid betragtes som svage favoritter.

Mike Egerton

Kultur
29. juni 2021

I England har de en landsholdssang, der går lige i hjertekulen på enhver engelsk fodboldtilhænger.

»Three Lions« hedder den. Og det fine ved den er, at den i modsætning til andre fodboldslagere hverken er lalleglad, nationalistisk eller triumferende. Tværtimod er det en vemodig og bittersød hyldest til dette evigt uheldige og underpræsterende landshold, der gennem årene har rejst så mange forhåbninger og bragt så megen sorg til nationens fodboldhjerter.

Tonen bliver slået an allerede i de første verselinjer, hvor det konstateres, at »everyone seems to know the score, they’ve seen it all before« med henvisning til de mange gange, resultatet er gået imod englænderne i de afgørende kampe. Og sangen – der blev komponeret op til EM i 1996 – fortsætter med at hamre lige ind i traumerne på ethvert bankende fodboldhjerte fra The white cliffs of Dover og opefter med en beskrivelse af de tredive års smerte, som nationen på det tidspunkt havde gennemlevet, siden den erobrede sin eneste internationale titel i form af VM-trofæet i 1966.

Men sangens virkelig clou er omkvædet; en velkomponeret og kompliceret lag-på-lag-konstruktion, der nærmest får en hypnotisk effekt, når ordene »It’s coming home, it’s coming home, it’s coming – football’s coming home«, fletter sig ind i hinanden og former et lydbillede, der på den ene side er langt mere facetteret end de melodilinjer, landsholdssange normalt plejer at blive bygget op om, men som samtidig er uendeligt let at synge med på og blive suget ind i.

Gascoigne slukkede anlægget

Sangen blev komponeret af Ian Broudie fra britpop-bandet The Lightning Seeds i samarbejde med tv-værterne Frank Skinner og David Baddiel, og den fik ikke ligefrem nogen begejstret modtagelse, da den blev præsenteret for den engelske EM-trup i landsholdslejren før slutrunden.

David Baddiel mindes, at midtbanespilleren Paul Gascoigne rejste sig og slukkede for musikanlægget midt under afspilningen af nummeret, og så blev der ikke sagt mere om dét.

Men ude på lægterne begyndte den at få fat; i starten bare som en slags mumlen, en understrøm af lyd fra tilhængerne – men så i form af et uventet gennembrud, da selvsamme Gascoigne i puljekampen mod Skotland scorede turneringens mål i form af en helflugter, som han selv havde lagt op til ved at vippe bolden over en skotsk forsvarer.

Pludselig lød det fra alle kanter af stadion: »It’s coming home, it’s coming home …«

Det var publikum selv, der tog ejerskab til sangen i lykkerusen efter målet mod de nordlige arvefjender.

Siden da har »Three Lions« stået som en dybtfølt og autentisk fortolkning af englændernes relation til deres nationalmandskab. Som en ode til denne evigt forhåbningsfulde fodboldnation, der ankommer til alle slutrunder fulde af udvendig optimisme men med en indre vished om, at det er dømt til at ende i smerte (igen).

Ja, faktisk blev denne pointe understreget med »Three Lions« som det primære redskab allerede i forbindelse med Englands exit fra EM i 1996.

Turneringen sluttede som bekendt for det engelske nationalmandskab med nederlag til Tyskland efter straffesparkkonkurrence i semifinalen; og efter kampen tog Baddiel – der også privat er en lidenskabelig fodboldtilhænger – hjem til sit hotelværelse i dét, han selv har beskrevet som »følelsesmæssig lammelse« for at være alene med sin sorg.

Men da han lå på sengen og kæmpede med at komme overens med tanken om endnu en knust slutrundedrøm, kunne han pludselig høre sin egen sang strømme op til ham nede fra gaden:

»Football’s coming home,« lød det fra de fodboldtilhængere, der vandrede forbi dernede.

Hvor er det livsbekræftende, tænkte Baddiel. Selv i mørket efter dette knusende nederlag har de stadig overskud til at synge.

Men så gik det op for ham, at der var noget galt. Ordene lød ikke rigtigt. Og så forstod han det: Det var ikke englændere, der gik nede på gaden og skrålede.

Det var tyskere.

Moralen er så tydelig, at den nærmest blinker i bøjet neon: Ikke bare havde germanerne stjålet den engelske drøm om Europamesterskabet fra dem. Nu tog de også deres sang.

Og som Baddiel konstaterer: »Jeg havde lyst til at kaste fjernsynet efter dem.«

Gareth Southgate misbrugte det afgørende forsøg, da England ved EM 1996 tabte til Tyskland i semifinalerne efter en straffesparkskonkurrence.

Gareth Southgate misbrugte det afgørende forsøg, da England ved EM 1996 tabte til Tyskland i semifinalerne efter en straffesparkskonkurrence.

Arkivfoto

Et skridt ud af smerten

I aften er der dog ingen grund til at kaste fjernsyn efter nogen. For i aften har englænderne mulighed for at tage det hele tilbage – og samtidig tage et vigtigt skridt ud af den smerte, der i mellemtiden er blevet forlænget til femoghalvtreds år.

For i aften tørner englænderne og tyskerne sammen på Wembley Stadion i en kamp, der vil afgøre, hvem der går videre til et kvartfinaleopgør mod enten Sverige eller Ukraine.

Det er femte gang, at England og Tyskland mødes i en playoff-kamp ved en international slutrunde i moderne tid. Ved de fire forrige opgør har germanerne sejret. Men denne gang må englænderne imidlertid betragtes som svage favoritter.

Det skyldes til en vis grad, at England indtil videre har spillet solidt turneringsbold og endnu ikke indkasseret en scoring, men i endnu højere grad, at Tyskland – som noget helt usædvanligt for denne velordnede fodboldnation – fremtræder som noget af en rodebunke.

Den tyske landstræner, Joachim Löw, famler tydeligvis stadig efter sin foretrukne formation og startopstilling. Og det er noget, der har vakt kritik i hjemlandet.

»Löws hold er en kaotisk byggeplads,« skrev Tysklands førende fodboldmagasin, Kicker, således for nylig.

I den tyske fodboldoffentlighed handler debatten op til kampen mod England især om, hvorvidt landstræneren skal ofre en af sine veltjente kræfter til fordel for Bayern Münchens 18-årige wunderkind, Jamal Musiala (der pudsigt nok har spillet ungdomslandskampe for England, før han meldte sig under den tyske fane).

Musiala blev skiftet ind i den sidste puljekamp mod Ungarn og leverede en strålende præstation, der blandt andet indbefattede en assist til Goretzkas afgørende udligning til 2-2.

»Han gjorde det bedre på ti minutter, end alle de øvrige angribere gjorde det i de foregående firs,« bemærkede den gamle landsholdsanfører Lothar Matthäus efter kampen.

Og nu banker teenageren altså kraftigt på til selve startopstillingen.

Selv med Musiala på banen er man dog i Tyskland afklaret med, at man for en gangs skyld ikke kan bryste sig med favoritværdigheden i et opgør med englænderne. Men man finder trøst i alle de vigtige sejre, som Der Nationalelf tidligere har høstet mod netop denne nation. Og især ligger der en vis tryghed i visheden om, at hvis opgøret skal afgøres i straffesparkkonkurrence, så ligger det psykologiske overtag hos germanerne.

Eller som Lothar Matthäus formulerer det:

»Vi er ret gode til at sparke straffespark. Hvis det hele skal afgøres fra 11-meter-pletten, så er vi favoritter.«

Kamp: England – Tyskland, kl. 18.00 på TV3+

 

Serie

Information tager til EM i fodbold

I fire uger kæmper 24 nationer om at være Europas bedste i verdens største sportsgren. EM-dramaet folder sig ud i 11 europæiske værtsbyer, inklusive København. Information stiller i stærkeste opstilling med Bo Walther Kampmann, Cathrine Lundager og Martin Østergaard-Nieslen og leverer den intellektuelle dækning af EM i fodbold med analyser, portrætter, baggrunde og anekdoter.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jimmy Hansen

Undskyld for potentielt at bedrive skamros, men fremragende og nuanceret artikel om fodboldens fascinerende væsen.

ingemaje lange

Så enig,Jimmy. Og jeg interesserer mig overhovedet ikke for fodbold,men har lige delt artiklen til højre og venstre. Og får virkelig lyst til at se kampen .

Jørgen Mathiasen

Man kunne lade Martin Østergaard-Nielsens artikel synke ned i glemslen. Herregud, det er jo 22 voksne mænd, der løber efter en bold, og en anden medarbejder har også forklaret, at det hele alligevel drejer sig om penge.
Men så har Information sat stikordet "Kultur" på artiklen. Ganske vist gælder der i den danske debat, at man ikke kan skelne mellem kultur og kunst, men her drejer det sig vitterligt om kultur. Og et par enkelte andre ting.

En helt fantastisk fusentasterregering med en svindler og en løgner af en premierminister, - det er ikke skældsord men alt sammen dokumenterbart, har, et par dage efter at sundhedsminister Hancock er gået af i vanære, tænkt sig at fylde Wembley stadion til en potentiel supersprederbegivenhed i aften med henblik på at få folk til at glemme epidemiens hærgen i UK og til fordel for al det vrøvl, englændere plejer at sige om fortiden, inden de stemmer på Johnson.

Tager vi The Sun som sandhedsvidne, og det er der utallige grunde til at gøre, så vil en engelsk sejr i aften efter 5 forbandede Brexit-år lukke munden på Makron og Merkel, som nu vil forbyde briter at tage på ferie, og den vil få de satans tyskere ned med nakken. Det vil simpelthen redde sommeren for briterne.

Den vil desuden bane vejen for, at man gennemføre nye superspreder-begivenheder ved at afvikle turneringens sidste finalekampe på Wembley hos en britisk regering med en anløben moral i forbund med UEFA.

Der er sådan set nok at skrive om for en fodboldjournalist, især hvis man kan se, at det ikke alene drejer sig om skillinger, men jeg satser i stedet for på, at Tyskland vinder i aften. Så er der måske et par ting, vi kan blive fri for at høre på.

Birte Pedersen, Eva Schwanenflügel og Søren Bro anbefalede denne kommentar

De mange penge i engelsk fodbold har gjort det nemmere at købe en udenlandsk spiller end at optræne og uddanne lokale talenter. Så nu er der langt mellem snapsene.

Birte Pedersen

England vandt 2 - 0 til orientering.