I den coronahærgede sommer 2020 proklamerede Donald Trump, at han ville forbyde det kinesisk baserede TikTok i USA. Reaktionen viste sig prompte på det sociale medie, hvor teenagere sørgede og rasede over den potentielle lukning i videoer fulde af vrede, sorg, endda gråd.
Det indgød fornemmelsen af, at de voksne havde fundet teenagernes hemmelige hule, hvor de kunne få lov til at være sig selv, og nu ville rive den ned.
Det lykkedes af juridiske årsager ikke at lukke tjenesten i USA, og i mellemtiden er TikTok bare vokset og vokset. App’en er nu blevet downloadet to milliarder gange globalt.
Som med al anden teknologi er der både fordele og ulemper ved TikTok. Og i hvert fald lærer folk at fatte sig i korthed – i videoer på op til 60 sekunder, men typisk nede på 15 eller 30 sekunder.
Billie Eilish med ukulele i munden
Det er her, at børn og unge i dag bruger store dele af deres liv. 62 procent af brugerne er mellem ti og 29 år, og brugerne er dagligt på tjenesten i 52 minutter. Og langt de fleste videoer har musik på lydsporet, hvilket har konsekvenser for kommende generationers forhold til musik.
Det måtte undersøges.
Så deres udsatte medarbejder hoppede i tidens akut største kaninhul. Og jeg kan lige så godt med det samme sige, at det har været en krasbørstig og følelsesbetonet tur. Med hovedpine og lattertårer, med bekymring for musikkens fremtid og håb for ungdomsgenerationen til følge.
Jeg har fået billige grin og dyrekøbte erfaringer ud af, hvad der bedst kan beskrives som en slingrevals mellem at følge mit kulturkritiske instinkt og mine allerdummeste drifter.
Jeg har set Billie Eilish få tårer i øjnene af grin og stikke hovedet på en ukulele i sin mund. En hund knurre af en gummihund ved sin madskål. En kvinde, der går i spagat til sangen »W.A.P.« i et tilsyneladende tomt palæ.
Folk uploader på livet løs. Der er virkelig sjove mikrokomedier, hvor en enkeltperson spiller forskellige roller i korte jokes, der udleverer parforhold eller hykleriske forældre. Der er hacks og brugsanvisninger, og der er masser af videoer, der er svar på andres videoer – en helt central del af TikToks fødekæde. Der er dyrevideoer med høj nåååårh-faktor og imponerende trin-for-trin-makeup-forløb. Og så er der helt utrolig mange dansevideoer, endda med en del drenge i aktion.
Det er naturligvis morskab og selvpromovering, men det er også tydeligvis et emotionelt identitetsprojekt for mange brugere – hvilket forstærkes af musikken, der jo er så ekstremt identitetsskabende især i de unge år.
Sange får dagligt hundredtusinder af nye liv, når de fortolkes i alskens farver og former af brugere på TikTok. Og musik får lov til at ledsage dagbogsnotater og minihistorier om depression eller forelskelser, eller den inspirerer til dans.
Nogle gange dikteres koreografien af kunstneren selv, som det skete med Drakes »Toosie Slide«, som var designet til at hitte på TikTok med sin medfølgende video, hvor den canadiske rapstjerne pædagogisk demonstrerede den tilhørende dans. Der er blevet lavet 4,5 millioner individuelle videoer til nummeret.
Langt mere spændende er det, når virkelig dygtige dansere/koreografer, men også bare kids selv finder på deres danse – som har ført til et krav om ordentlig kreditering på TikTok og er blevet en mulighed for at blive influencer, skriver The New York Times. Således er hver dag på TikTok en fest. Og det er værd at checke ud, for der er meget at lære om musik i dansens fortolkning af den, ja, musikken kan antage helt nye betydninger og muligheder.
Stumfilmen genoplivet
Det er også værd at bemærke, at den menneskelige kreativitet på TikTok har hundrede år gamle aner.
Der er ofte burleske eller groteske elementer i videoerne, og man kunne sammenligne nogle af de mere fortællende videoer med det flyvske, sprælske, farverige vaudeville-teater med udspring i det sene 1800-tal.
Eller med stumfilm! Asta Nielsen og Chaplin ville have haft kronede dage på TikTok. Ja, mange videoer er netop en slags stumfilm, hvor mimik og gestik er afgørende fortælleredskaber – tilsat tekstskilte og musik, som stumfilmene jo også var i gamle dage, hvor en tangentbokser leverede lydspor i biograferne.
Det er ministumfilm, hvor brugerne bliver stadig bedre til at fortælle en historie eller en komisk situation på utrolig kort tid. YouTube med jetturbiner. Og i lange stræk kan det minde om filmen Top Secret!, der i 1984 lovede en joke i minuttet. På TikTok er det bare hvert halve minut.
TikTok animerer til kreativitet, ikke mindst fordi brugerfladen er nem og fuld af muligheder såsom greenscreening – altså at klippe sig selv ind i enhver form for baggrund, om det så er et månelandskab eller en mund.
Gamle hits revitaliseres
TikTok er baseret på kinesisk funderede Musical.ly, hvor folk lip-syncede – altså mimede – til musik i 15-60-sekundersvideoer. Et format, der klart var inspireret af den Twitter-ejede videotjeneste Vine. Musical.ly blev så i 2017 købt af ligeledes kinesiske ByteDance og blev året efter transformeret til TikTok.
Altså har TikTok udgangspunkt i det euforiske og hypnotiserende ægteskab mellem musik og video.
Og i dag er branchens blik kontaktlimet til TikTok, for der er en enorm spillover-effekt – altså dét, at brugerne går fra TikTok og ind på streamingtjenester for at høre sangene i fuld længde. Og så begynder pengene for alvor at rulle i musikbranchen.
Nogle gange revitaliseres gamle musikklassikere. For eksempel Fleetwood Macs »Dreams«, der blev et hit-på-ny, specifikt takket være videoen med fyren, der skatede med et fast greb i en kørende bil.
Og der er en nyere klassiker, Lady Gagas »Paparazzi« fra 2008, som har fået en tidlig renæssance i år. Der er pt. 64.700 videoer med sangen som lydspor. For eksempel med to kissemissende kvinder, en lyksalig knægt greenscreenet ind i en himmel af fyrværkeri og så den mere foruroligende: En knægt ligger livløs under vand i en swimming pool med teksten: »Ten year old me pretending to be dead in the pool to see if anyone cared.«
Her er det tydeligt, at man ikke nødvendigvis skeler så meget til teksten (om en romantisk/seksuel besættelse), men i stedet lytter til det følelsesmæssige udtryk i sangen, i det her tilfælde det ekstatiske omkvæd.
Lokal folklore og dans
Naturligvis har stjernerne lugtet lunten, og nu detonerer også Justin Bieber, BTS, Drake og Beyoncé på TikTok.
Men Lil Nas X kom før dem allesammen med hans brug i 2018 af TikTok til at promovere sin nu ikoniske »Old Town Road«, der viste, at TikTok-popularitet udmærket kan veksles til god gammeldags hitliste-dominans. »Old Town Road« er den single, der har ligget længst nummer et i USA ever, 19 uger i træk i 2019.
Den næste store banger var i 2020 med rapperen Megan Thee Stallions »Savage«, der blev soundtracket til en gigantisk dansetrend på TikTok – 23,1 millioner forskellige videoer er der blevet uploadet.
Selv The Rock var med på den.
Dernæst så Beyoncé sit snit til at besøge pøbelens medie som den dronning, hun er – altså kun på aristokratisk gæstevisit hos pøbelen, ikke via egen TikTok-konto (som hun ikke har). Det skete på remixudgaven af »Savage«, som også blev et hit. Og for eksempel affødte en hurtig gennemgang af tidligere tiders dancecrazes.
Og, voila, således fandt stjernerne ud af, at tricket var at hægte sig på en mindre musiker, der havde fået instant fame på TikTok – og så udgive et remix, hvor de rappede/sang/dansede med på hittet.
Det mest kontroversielle af den slags møder var mellem den amerikanske popstjerne Jason Derulo, der samplede fra den ukendte, newzealandske producer Jawsh 685’s lystige instrumentaltrack »Laxed (Siren Beat)« oprindeligt postet i 2019.
Derulo sang i 2020 hen over den og omdøbte den til »Savage Love« – men havde ’glemt’ at få tilladelse til det. Altså udnyttede en stjerne sin berømmelse til at profitere på en ukendts arbejde.
Men det slap Derulo ikke fra. Sagen endte i et forlig, hvor Jawsh 685 kom til at stå krediteret som kunstner side om side med Derulo på den nye udgave af sangen, nu kaldet »Savage Love (Laxed Siren Beat)«.
Selv Dame Judi Dench lavede en TikTok-dans til tracket og bidrog dermed til den såkaldte Culture Challenge, hvor en del tiktokkere optrådte i traditionelle klædedragter – i en respons på Jawsh 685’s oprindelige intention med tracket. Han er af halvt samoansk, halvt maorioprindelse og havde lavet nummeret som en hyldest til sine rødder.
Da den sydkoreanske superstjerne-septet BTS så bidrog til det nu amerikansk-newzealandske nummer, så strøg »Savage Love (Laxed Siren Beat)« ind som nummer et på den amerikanske singlehitliste.
Også herboende dansk-chilenske Molina nyder godt af TikTok. Ja, hun må have en god indkomst kørende eftersom hendes hit »Hey Kids« – der hittede først på TikTok – nu har 19,5 millioner plays på Spotify.
Og så er der den førnævnte TikTok-first mover Lil Nas X. Han har revitaliseret sin karriere med sit aktuelle hit »Montero (Call Me By Your Name)« og den vilde, homoerotiske video, som har kastet virkelig sjove vits-TikTok-videoer, skaterdanse, kristne lejrbålssvar og alskens anden ramasjang af sig.
Et perfekt mix af queer stolthed, religiøs provokation, seksuel udfordring, sjov, dans og musik.
Censur og data-høst
Desværre er Tiktok langt mere topstyret og langt mindre brugerdrevet, end tjenesten signalerer. Det sociale medie kontakter eksisterende og kommende stjerner for at sikre, at de har optimale vilkår på app’en – og guider dem også til sponsorater og andre måder at tjene penge på.
Og så er det TikTok-chefer, der kuraterer indhold og hjælper med at beslutte, hvilke videoer, der skal gå viralt.
Da Megan Thee Stallions PR-folk i 2020 ønskede at fokusere på tracket »Captain Hook« fra hendes minialbum Suga, så foreslog TikTok i stedet, at man testede fem tracks på appen, skriver Bloomberg Businessweek.
De forskellige sanges performance blev så overvåget, og her overstrålede »Savage« de andre tracks. Den placerede TikTok så på deres playlister og som bannerreklamer centrale steder såsom TikToks Sound library, hvor folk finder den musik, de vil bruge til deres videoer. Og så blev »Savage« et megahit. En selvopfyldende profeti, kunne man også kalde det.
Altså er der en meget styret proces bag mange af appens hits.
TikTok har også animeret til frygt – jævnfør Trumps mislykkede forsøg på at lukke tjenesten i USA. Få apps har i den vestlige verden inkarneret angsten for overvågning mere end TikTok. Ejet af et kinesisk selskab og med rig mulighed for at høste ansigter til ansigtsgenkendelsesteknologi. Hvis altså TikTok gjorde noget ulovligt på den front, hvilket aldrig er blevet bevist.
Til gengæld har anklagerne om politisk censur klæbet mere til tjenesten. Det er for eksempel svært at finde videoer omhandlende situationen i Hongkong.
Og TikTok betjener sig af samme problematiske overvågning og høstning af data om vores adfærd på nettet som andre sociale medier, ikke mindst amerikanske Facebook.
Frankenstein-skizofren pop
Man kan også tale om kulturelle ulemper – eller i hvert fald udfordringer.
TikTok er således et farvel til sangen, som vi kender den. Hvis ikke man forlader TikTok og hører sangen i sin fulde længde på streamingtjenesterne, så står man tilbage med et 15-30 sekunders udpluk.
Altså er der ikke tid til både vers og omkvæd for slet ikke at tale om intro, outro eller bro. Det er bare en catchphrase fra et vers eller et klip af et vanedannende omkvæd, som man finder på TikTok. Og det er et tab.
Men det er naturligvis også spændende.
I hvert fald er det en forandring – på godt og ondt – for musikbranchen, hvor man uvægerligt vil spekulere i at have en loop-venlig 15 til 30 sekunders del af en sang. Gerne noget kækt, fyndigt, umiddelbart ørehængende, ikke ulig omkvæd og hook, som vi allerede kender det fra pop.
Og det kan føre til nogle virkelig catchy hits. Men forvent også, at sange blivere kortere, måske ultrakorte – og at fokus i pop flyttes fra den fulde sangskrivning til kun sjove delelementer. Ja, at vi kan komme til at opleve mærkværdigt skizofrene sange fyldt med hooks. Altså korte musikalske fraser, som man simpelthen ikke kan få ud af hovedet igen – om de så er sungne eller affyret på keyboard eller elguitar.
Fremtiden kan byde på masser af Frankenstein-tracks, hvor kun dele af skaberværket er ved bevidsthed.
Nye teknologier har altid påvirket musikken, om det så var mikrofonen eller firesporsspolebåndoptageren, el-guitaren eller computeren.
Men TikTok kan helt enkelt gå ind og korte sange ned til euforiske orgasmer på 30 sekunder uden den klassiske sangskrivnings strukturelle dyder.
Røvsyge magthierarkier
Der er også de mørke sider af selve kulturen på TikTok: mobbevideoer og nogle brugeres afhængighed. Samt genskabelsen af røvsyge magthierarkier: skønhed, sejhed, muskler, balder af stål, vaskebrætter, faste bryster, stramme kroppe. Narcissisme ad libitum. Glider man ned ad dén del af videofloden, er der kun selvhad eller kulturel desillusion i vente.
Udmattet skyller jeg i hvert fald i land ude i virkeligheden efter at have dykket i milliardhavet af videoer på TikTok.
TikTok føles uendeligt og er uoverskuelig, og jeg kan anbefale i det mindste at finde de rigtige at følge og at arbejde med hashtags, så man er lidt mere proaktiv i sin søgen.
Og så må denne midaldrende signatur også erkende, at han stadig kan finde mening i den hele sang, spillefilmen, romanen. Kald mig bare gammeldags – eller interesseret i tanker og kunst, der ikke kan koges ned til 30 sek. Selv om de naturligvis også har sin ret. Det ved vi fra Twitter og Piet Heins Gruk.
Det ligger i hvert fald fast, at TikTok er blevet en magtfaktor, og derfor skal tjenesten undersøges og kritiseres på lige fod med andre magthavere som Facebook og Twitter. Også selv om langt det meste indhold ligner uskyldig morskab – for også i sjov kan man drukne.
LOL Ralf <3