Fast & Furious-sagaen er nået til sit tiende kapitel og er på de 20 år, der er gået siden den første films premiere, blevet en kæmpe folkelig succes. I begyndelsen handlede det om illegalt gaderæs i Los Angeles, en bande af tyve i hurtige biler og deres kamp mod ordensmagten. Siden har serien og dens hovedpersoner rejst verden rundt og udført det ene gigantiske og hyperkomplekse kup efter det andet, og der er blevet plads til alt fra cyberterrorister og livsfarlige snigmordere til hemmelige agenter og hævngerrige lejesoldater.
Fælles for de ti film – og utvivlsomt også de efterfølgere, der er i støbeskeen – er muskuløse biler, hårdtpumpede mænd (blandt andre Vin Diesel, Jason Statham og Dwayne Johnson), kurvede kvinder (blandt andre Jordana Brewster, Gal Gadot og Michelle Rodriguez) og hæsblæsende action. Men der er også opbyggelige familieværdier og stor diversitet at finde i Fast & Furious-serien, og som en anden naturlov fordrer det en granskning af de store perspektiver og kuriøse detaljer. Vi har samlet vores favoritter.
De mest skrøbelige maskuliniteter
Fast and Furious-dynastiet er spækket med volumiøse overarme og kæmpende alfhahanner som Dwayne ’The Rock’ Johnson, Jason Statham og Vin Diesel. Muskelbundternes forfængelighed over deres maskulinitet har medført løbende justeringer af kampscener, kunne The Wall Street Journal afsløre i 2019:
»Igennem serien koreograferes kampe for at sikre, at ingen af hovedkaraktererne ser ud som en taber, sagde Michael Fottrell, producer på fem af filmene (...) Ifølge producere og medarbejdere på filmsettene forhandlede hr. Statham, 51 år, en aftale med studiet, der begrænser, hvor meget han kan tæskes på skærmen. hr. Diesel, 52 år, har fået sin yngre søster, der er producent på filmene, til at tælle antallet af slag, han tager. Og hr. Johnson, 47 år, hverver producenter, klippere og kampkoordinatorer til at hjælpe med at sikre, at han uddeler lige så mange tæsk, som han modtager. Da hr. Diesel skubbede hr. Johnson igennem en mur i Fast Five, udgivet i 2011, tog det cirka otte sekunder, før hr. Johnson skubbede hr. Diesel tilbage gennem en anden mur.«
Det handler om familie
Det kan godt være, at Fast & Furious-filmene umiddelbart byder på hurtige muskelbiler og hæsblæsende action, men det er slet ikke det, de handler om – eller det, der er deres største og mest holdbare attraktion. Nej, det er snarere det familiemæssige aspekt af filmene – både når det angår den familie, man er født ind i, og den familie, man selv vælger. Det skrev Alex Siquig i 2017 om i The Ringer, da den ottende film i rækken, The Fate of the Furious, havde premiere:
Fast & Furious-sagaen er »i bund og grund en historie om fællesskab. Forhold. ’Familie’, som de så ofte kalder det. Ja, selvfølgelig sker der stadig fjollede bilting, og der er ikke meget mådehold at se. Men selv kynikerne og filmsnobberne iblandt os kan ikke være helt immune over for seriens klodsede, men oprigtige varme. Fast & Furious-filmenes forvirrende triumf er, at de er kærlighedshistorier. ’Familiedrama’ betyder ikke længere melodramatiske stykker om tre liderlige brødre, der alle er forelsket i den samme overklassekvinde, eller mafiafilm om mafiafædre, som er virkelig frustrerede over deres følsomme sønner. Familie betyder noget større og meget mere komplekst end en høj procentdel af fælles dna eller juridiske dokumenter, der beviser et statssanktioneret ægteskab. ’Familiedrama’ betyder ... racerbiler og opgør med ondskab. Det betyder Fast & Furious.«
Det handler om diversitet
Hovedpersonerne i Fast & Furious-filmene er næsten alle ikkehvide – eller en blanding af hvide og sorte og brune – og deri ligger en anden af seriens store attraktioner. I 2013 skrev Christopher Borelli i The Chicago Tribune om det postraciale samfund i anledning af premieren på Fast & Furious 6:
»Det er en sommerfilmserie med et endnu ikke påskønnet engagement i race og diversitet, som bevæger sig hinsides Will Smith og mindre forsøg på betænksom rollebesætning, hvor stjernerne er flersprogede, multikulturelle, multi-alting. Det handler ikke om fremstilling af robotter eller superhelteangst, men er formet af ungdomsforbryderspekulationsfilmene fra 1950’erne. Filmene er pyntesyge, højtrøstede, fulde af spektakulære eksempler på masseødelæggelse (...) Men de er også en utopisk vision, hvor halvmexicanere, halvkinsere og halvsamoanere står side om side med halvhvide og halvsorte. Det er Ocean’s Eleven uden humor, Disney Channel med halstatoveringer – og diversitet er hverdag (...) Fast & Furious-seriens genistreg er, at den ignorerer den fortællemæssige kliché, at race er et problem, man skal tackle, og accepterer, at race er det, man ser, når man forlader huset. Det er ikke tilfældigt, at der findes en lille gruppe ikke særligt dyre serier, der heller ikke bliver taget særlig alvorligt, hvor race og blandet etnicitet er en livsstil.«
’Fast and Furious’ med fartbødeeffekt
Får Fast and Furious’ fartforherligende fortællinger seerne til at efterligne de hæsblæsende biljagter i virkeligheden, eller til bare at trykke lidt hårdere på speederen? Anupam B. Jena, Aakash Jain og Tanner R. Hicks fra The New York Times satte sig for at undersøge det, og svaret var et klart ja!
»Ved at bruge detaljerede oplysninger om overtrædelser af færdselsloven i Montgomery County i Maryland, var vi i stand til at gennemgå samtlige fartbøder fra 2012-2017. Tidsperioden gjorde det muligt at undersøge effekten af tre film fra Fast and Furious-serien. Vi fandt en stor stigning i gennemsnitsfarten for de billister, der fik fartbøder i weekenderne efter Fast and Furious-premierer. Ved at sammenligne de tre weekender før med de tre weekender efter, kom vi frem til, at hastighederne, som folk fik bøder for, var steget med næsten 20 procent (...) Ved hjælp af data om længde- og breddegrader fra fartbøderne, fandt vi ud af, at de ekstreme fartovertrædelser var koncentreret omkring områder tæt på biografer.«
En kur mod finanskrisen
Både fortællingen om Vin Diesels karakter, eksmekanikeren Dom, der kører i de vildeste biler, og – på metaplan – historien om Fast and Furious-franchisen fungerer ifølge Jen Chaney fra magasinet Slate som et perfekt kulturelt indspark til tømmermændene fra finanskrisen.
»Så alle disse multiplexgummihalse (personer, der ikke kan se væk fra et ulykkessted, red.) Fast-filmene, fordi de tappede ind på en sult efter økonomisk og personlig genoprettelse efter et økonomisk krak? Pffft! De skulle se Vin Diesel køre en Dodge Charger SRT8 gennem næsen på et fly, imens det eksploderer i et flammehav, naturligvis. Men franchisen genstartede sig selv, samtidig med at landet forsøgte at gøre det samme. Forestillingen om, at en actionserie kunne tage det, der uden tvivl var dens værste udgave – altså Tokyo Drift – og derefter gøre det til en byggesten for dens efterfølgende narrativer og derefter møde større økonomisk, anmelderrost succes, end den havde før: Tal om håbets dristighed! Den vidunderligt amerikanske idé om, at alle får en chance til – eller en tredje, fjerde eller Furious syvende – er dybt indlejret i Fast and Furious’ sensibilitet. Uanset hvor mange gange hovedkaraktererne bliver involveret i spektakulære bilulykker, overlever de sædvanligvis for at finde på endnu en latterlig plan, der vil føre til endnu et spektakulært vrag.«
Brug penge, for at tjene penge
37 milliarder: så mange penge har Fast and Furious tjent hjem i seriens første 20 leveår. I serieuniverset er der et næsten symbiotisk forhold mellem penge, der bliver tjent ved biograflugerne, og antallet af biler, huse, fly, busser og tog, der bliver smadret. I 2017 lavede bilforsikringshjemmesiden Insurethegap en opgørelse, som også blev bragt i Politiken, over omkostningerne ved hovedkarakterernes hærgen. Og de er så høje, at de nok kan få de fleste til at ryste på hovedet. 169 beskadigede og 142 totalskadede personbiler, 31 beskadigede og 53 totalskadede bygninger og 37 totalskadede fartøjer af anden slags, beløber sig til godt 3,7 milliarder kroner i skadesomkostninger. I Fast and Furious er det heltene, der smadrer mest med udgifter for 2,3 milliarder, mens skurkene tydeligvis ikke har regnet ud, hvad det hele handler om. Sølle 1,3 milliarder har de gennem årene smadret for. I Fast and Furious bliver 3,7 milliarder brugt til 37 milliarder tjent.
'Fast & Furius 9' har premiere d. 24. juni.
Det´ bare filmtricks.
Små hjerner, små fornøjelser.