EM i fodbold
Læsetid: 4 min.

Først var de bange for at score, så dumpede målene ned fra himlen: Måske er Spanien ’genfødt’

Spanien spiller formfuldendt, men kan ikke score mål. Lige indtil onsdag i sidste uge, da de udklasserede Slovakiet 5-0 i Sevilla. Spanien møder Kroatien i Parken mandag aften, og det kan godt blive et brag af en kamp
Luis Enriques Spanien begyndte i vanlig mismodig stil mod Slovakiet i sidste gruppekamp. Álvaro Morata, en mand uden selvtillid og med skæve fødder, brændte et tidligt straffespark, og det hele lignede en parodi på ’tiqui-taca’.

Luis Enriques Spanien begyndte i vanlig mismodig stil mod Slovakiet i sidste gruppekamp. Álvaro Morata, en mand uden selvtillid og med skæve fødder, brændte et tidligt straffespark, og det hele lignede en parodi på ’tiqui-taca’.

AA/ABACA

Kultur
28. juni 2021

Endelig kom forløsningen. Inden kampen mod Slovakiet sidste onsdag på Estadio de La Cartuja i Sevilla havde det spanske landshold spillet uafgjort to gange og kun formået at score et enkelt mål.

Luis Enriques Selección begyndte i vanlig mismodig stil. Álvaro Morata, en mand uden selvtillid og med skæve fødder, brændte et tidligt straffespark, og det hele lignede en parodi på tiqui-taca. Endeløse pasninger frem og tilbage, til siden, bagud, en lille smule frem i banen. Ti minutter senere bolden retur til det centrale forsvar. Gab og om igen. Ikke alene kunne Spanien ikke score. De var også bange for det.

Men så gik der, som Sid Lowe bemærkede i sin The Guardian-klumme onsdag i sidste uge, skæbnespil i den. Som om slovakkerne ubevidst tænkte – og hele fodboldverdenen instinktivt ville have det sådan – at nu skulle spanierne have en hjælpende hånd. Som sagt så gjort. Som en anden volleyballekvilibrist hoppede slovakkernes Martin Dúbravka højt til vejrs og lirkede bolden i eget net. Spanien var foran 1-0.

Målene dumpede ned fra himlen. Ikke af guder med blanke sværd og slebne stridsøkser, men af Enriques udskældte og underligt stjernefraværende mandskab. En trup renset for historisk Real Madrid- og Barcelona-dominans. Uden Sergio Ramos. Uden Gerard Piqué. Uden en Isco, der i en fjern fortid havde drevet gæk med Italien. Uden det ’Italien’, som spanierne (uden at ville indrømme det) havde kopieret igen og igen de seneste ti år, når de af nød skulle forsvare sig. Dét Spanien, jeg selv elsker og nu var vred på, fordi båndet til de allerstørste – Andrés Iniesta, Xavi, Fernando Torres, Iker Casillas, Cesc Fàbregas – var kappet. Enrique, manden med både Barca- og Real-blod i årene, var hverken til balletagtige trekanter med indlagte eksplosioner i bedste ’Pep’ Guardiola-stil eller potent kontrafodbold importeret fra José Mourinhos Real Madrid-år. Det var bare kedeligt.

De holdt vejret på La Cartuja i Andalusien. Jubelbrøl to et halvt minut inde i første halvlegs overtid. Aymeric Laporte til 2-0.

Pause. Kom nu Spanien! Så for satan, Pablo Sarabia i det 56. minut til 3-0. 11 minutter senere Ferrán Torres med hælen, gudhjælpemig, et minut efter indskiftning. 4-0. Og endelig med en lille smule hjælp fra skæbnen, hvem ved, Juraj Kucka med et selvmål til kampens resultat 5-0.

Bagefter kaldte de spanske aviser seancen i Sevilla for en fest. Sid Lowe flirtede med ordet ’genfødsel’. Det mest brugte udtryk var ’forløsning’. Dér var du jo, Spanien.

Krisemøde i Potchefstroom

Spanien er vant til drama både før og under slutrunder. I 2008, da de vandt EM i Østrig og Schweiz, troede ingen på dem. Men de vandt alle kampene, scorede 12 gange, David Villa blev topscorer med fire mål, og La Furia Roja besejrede Tyskland i finalen. Det var deres første trofæ siden 1964.

Ved VM i Sydafrika 2010 tabte spanierne deres første kamp til Schweiz. Dæmonerne piblede frem. Intet hold havde nogensinde vundet et VM efter at have tabt den første kamp. Desuden var der noget alvorligt galt med talismanen på holdet, Andrés Iniesta. Han var klinisk deprimeret og ramt af skader.

Men så holdt de et krisemøde i en pavillon i byen Potchefstroom, som ligger i den nordlige del af Sydafrika. Træner Vicente del Bosque talte med store bogstaver. Det samme gjorde Sergio Busquets, spillernes selvudnævnte tillidsmand, og på en eller anden mærkelig måde fandt Spanien melodien igen (mens franskmændene krakelerede fuldstændig).

25 dage senere havde de slået alle deres modstandere, scoret otte gange, kun lukket ét mål ind og var verdensmestre.

Fra VM i Brasilien 2014 husker man David Silvas fæle afbrænder i kampen mod Holland, der endte med et 1-5-nederlag. Xavier Hernández Creus – bedre kendt som Xavi – blev pillet af holdet, og David Villa lignede en fejlplaceret mand på grønsværen. Nederlaget til Chile i sidste gruppekamp var Spaniens farvel, og det var ikke kønt at se på.

Som bekendt agerede Italien Spaniens onde ånd ved sidste EM, i 2016, og bedre gik det ikke to år senere ved VM i Rusland i 2018, da landsholdstræner Julen Lopetegui annoncerede til offentligheden, at han skulle være træner for Real Madrid efter slutrunden. Et hektisk døgn fulgte, hvorefter Lopetegui blev fyret fra sin post. Fernando Hierro tog over, og forvirringen var komplet.

Alligevel kunne spanierne tage noget positivt med fra kaosset i 2018. Ganske vist måtte de se sig slået af russerne i ottendedelsfinalen, men inden da var de sluttet som nummer et i Gruppe B. Hvis Spanien havde lært at spille som Italien (på trods af hadet til dem), var de samtidig blevet en slags ny udgave af Portugal: Man kan godt fedte sig igennem de første kampe og alligevel gå videre.

Vand i stranden

Alt dét er Luis Enriques mudrede bagkatalog. Triumfer fra en fjern fortid, hvor Spanien var hele verdens kæledægge, til nutidens uro og dårlige resultater.

Men Enrique er også en modig mand. Det krævede ’store nosser’ – som Atletico Madrids Diego Simeone ville sige – at vælge koryfæer som Sergio Ramos, Marco Asensio, Isco og Dani Carvajal fra. Der var gods i ham, da han på et tidspunkt stillede med U21-drengene som landsholdets A-kæde. Den gamle garde skulle ikke vide sig sikker. Alt var oppe i luften, alt var i princippet udskifteligt.

Der er løbet meget vand i stranden siden Spaniens gyldne generation med Ramos, Fernando Torres, Barca-duoen Xavi og Iniesta og ’Sankt Iker’ (Casillas) i buret. Inklusive de åbne stridigheder mellem Barcelona og Real Madrid, da bølgerne gik højest i 2011 og 2012.

Dengang vandt spanierne det hele. Lige nu kan de ikke finde ud af at være kyniske foran mål. Af samme grund luner fuldtræfferne mod Slovakiet som bare pokker, og La Furia Roja kan træde ind i Parken mod Kroatien med lidt større tro på tingene.

Kroatien-Spanien. Ottendedelsfinale. Mandag den 28. juni klokken 18 på DR1.

Serie

Information tager til EM i fodbold

I fire uger kæmper 24 nationer om at være Europas bedste i verdens største sportsgren. EM-dramaet folder sig ud i 11 europæiske værtsbyer, inklusive København. Information stiller i stærkeste opstilling med Bo Walther Kampmann, Cathrine Lundager og Martin Østergaard-Nieslen og leverer den intellektuelle dækning af EM i fodbold med analyser, portrætter, baggrunde og anekdoter.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her