BOGNYT
Læsetid: 4 min.

Her er en håndfuld rejser, Adda Djørup pønser på at foretage i løbet af sommeren – i ånden

Er man så heldig at nå at læse Italo Calvinos ’De usynlige byer’ fra 1972, før graven kalder, så er livet ikke gået én forbi. At rejse er at leve, ja-ja, men at leve er at læse
Er man så heldig at nå at læse Italo Calvinos ’De usynlige byer’ fra 1972, før graven kalder, så er livet ikke gået én forbi. At rejse er at leve, ja-ja, men at leve er at læse

Anna Wittenkamp Rich

Kultur
25. juni 2021

Hver uge bringer forfatter Adda Djørup dig bognyheder og litterær sladder fra det store udland, faglitteratur såvel som skønlitteratur.

SIDSTE OMGANG

Det er sidste omgang før sommerferien, og Bognyt er dedikeret de læsere, der ikke føler sig fristet til at bevæge kroppen ud i den stadigt coronabefængte verden fuld af potentielle restriktioner såsom mundbind, krav om coronapas, smalle time slots til museer og seværdigheder, flyaflysninger, pludselig sygdom og død – men stadig er rejselystne. Her følger, til inspiration, en håndfuld af de rejser jeg selv pønser på at foretage i løbet af sommeren – i ånden og med helt unikke rejseguider.

 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Henrik Plaschke

Tak for denne smukke omtale af Italo Calvinos De usynlige byer.

Men hvor Adda Djørup naturligt nok vælger at tage sit udgangspunkt i bogens begyndelse – hvor den lange tur starter med de to fangers samtale i fængslet – vil jeg vende mig mod bogens slutning.

Det er Stor-Khanen (Kublai Khan) og Marco Polo, der diskuterer ud fra Marco Polos mange beretninger og fjerne byer.

”Kublai spørger Marco: Du som udforsker landene og ser tegnene, du må kunne sige mig hvilken af disse fremtidsvisioner, de gunstige vinde bærer os imod.”

Stor-Khanen siger:

"Alt er forgæves, hvis den endelige havn kun kan være helvedes by, og hvis det er derned i dybet strømmen suger os i en stadig snævrere spiral".

Og Polo svarer: "De levendes helvede er ikke noget der kommer en dag; hvis helvede eksisterer, så er det her allerede, det er det helvede vi bebor til daglig, som vi skaber for hinanden. Der er to måder, man kan undgå at lide under det på. Den første falder mange let: man kan acceptere helvede og blive en del af det, således at man ikke ser det mere. Den anden er risikabel og kræver stadig opmærksomhed og øvelse: man må søge efter det der midt i helvede ikke er helvede, man må lære at genkende det, få det til at vare og give det plads til at gro." (Calvino, De usynlige byer, Rhodos 1979, p. 161-2).