Interview
Læsetid: 11 min.

Hollandsk stjernehistoriker: Mennesket er slet ikke så slemt, som vi tror

Rutger Bregman blev en internetsensation, da han i 2019 revsede en forsamling af verdens rigeste til økonomitopmødet i Davos. I sin seneste bog argumenterer han for, at vi bør gøre op med ideen om, at mennesket er egoistisk af natur – og i den forbindelse er der god grund til at glæde sig over janteloven

Rutger Bregman.

Stephan Vanfleteren

Kultur
4. juni 2021

»Vi har vænnet os til at tro, at mennesket er egoistisk af natur, men det passer ikke. Faktisk er de fleste mennesker ret anstændige.«

Ordene kommer fra Rutger Bregman. Den hollandske historiker og journalist er blot 32 år, men han er allerede på vej mod en status som en intellektuel verdensstjerne. I de seneste år har han høstet store roser for sine to bøger og er blandt andet blevet sammenlignet med israelske Yuval Noah Harari. Bestsellerforfatteren bag de populærvidenskabelige nyklassikere Sapiens og Homo Deus har selv anerkendt Bregmans bøger for at »udfordre ham til at se menneskeheden i et nyt lys«.

Selv tager Bregman den slags med ophøjet ro. Han har da også gunstige betingelser for at bevare begge fødder solidt plantet i jorden; han bor og lever i Houten, en lille by lidt uden for Utrecht i det centrale Holland.

»Det er et meget stille og kedeligt sted, hvor der aldrig sker noget,« siger han uden den mindste snert af ironi i stemmen, da jeg fanger ham på en Zoom-forbindelse.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Yes, Janteloven er bestemt en god lov. Den garanterer os alle vi er lige gode - ingen dårligere end andre.
Når Janteloven siger "du skal ikke tro du er noget", lægger den samtidig i luften, du ikke skal tro du er noget andre ikke også er. Med andre ord, "andre er lige så gode som dig".

Så hvis du trækker Janteloven som argument til at understøtte egne synspunkter kan det hænge på et ego der generelt ikke er blevet stillet spørgsmål ved.

Menneskets såkaldte naturtilstand er vanskelig at greje, alene når vi kigger/interagerer visuelt med et andet menneske, begynder vi/det at påvirke (alt muligt).

Menneskets skiftende kulturelle og sociale (herunder situationelle) tilstande kan vi derimod i udstrakt grad, og med tid/ressourcer nok, i nogen grad greje og beskrive - endda med visse verifikationsmuligheder. Vi kan også med indtil flere ret simple og logiske psyko- og sociologiske forklaringsrammer forstå fænomener som janteloven, som kan opleves i medfør af mindst to (indimellem samvirkende) dynamikker/fænomener: 1) Primitiv gruppetænkning, hvor gruppens eget konfliktstof overføres på bestemte individer - og 2) modoverføring fra individer, som konflikter med manglende (forventet/savnet) anerkendelse/beundring fra givne grupper. Janteloven kan således være udtryk for (gensidig) stigmatisering mellem grupper og individer - og det er vigtigt at huske på at anerkendelse (modsat beundring) er et realt, menneskeligt behov.

Jan Fritsbøger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er meget sjovt, jeg er aldrig vokset op med eller blevet påvirket af denne ide om menneskets iboende ondskab, og det har altid farvet min tro på, at ting kan løses og i sidste ende bliver det, hvad jeg jo også hidtil har fået meget ret i, men det handler jo netop også om kultur overfor natur, hvor man også skal passe på med at drive Hobbes' mytiske forklaringer for langt ud: de handler mere om en oprindelse, der fører til en orden, om en slags korrektiv til bibelske myter, synes jeg.
Hvad vi har, er en menneskehed, der kan tænke, og som reflekterer over de omstændigheder, der gør sig gældende, ofte med henblik på at forbedre dem, og som regel ikke bare for sig selv. Når vi taler om den egoistiske trang i mennesket, må vi også indse, at driften imod det ene eller andet ikke er en essens, men en reaktion på omstændigheder, der er opstået igennem konkrete historiske valg. Der er ingen, der siger, at det er godt at anskaffe sig større biler for at vise, at man har et betydeligt hartkorn, det er tværtimod et umådeligt spild af ressourcer, ikke mindst ens egne, der betyder, at man arbejder mere, end godt er - eller at arbejdet i sig selv bør være den fornøjelse og tilfredsstillelse, der kan gøre bilejerskab til en rent praktisk foranstaltning, der ikke behøver at blive besmykket med andet.
Alt for mange er nødt til at ty til store biler for at gøre sig interessante. De skulle hellere arbejde på blive interessante i egen ret, fordi de fortjener den opmærksomhed, det giver.

Jan Fritsbøger

mennesket har potentiale til både empati og ren egoisme,
og når vi lever i en kultur hvor grådighed og egoisme belønnes, vil det se ud som om at det er helt naturligt at være en grådig egoist,
og når empati gøres til noget "forkert" med platte slagord som pladderhumanisme kan det kun forringe samfundet og menneskelig trivsel,
en del af årsagen er muligvis magtens korrumperende effekt, og fænomenet at man let bliver grådig af overflod,
men at de "ydmyge skal arve jorden" tror jeg faktisk er sandt, for kun en ydmyg og nøjsom menneskehed har en chance for at overleve på det helt lange sigt,
så forsøg selv at blive en ydmyg og beskeden person så kan du blive en positiv faktor,
i stedet for det grådighedsdrevne egocentrerede skadedyr som mennesket også kan være.

Kurt Nielsen

Mennesket er af mennesket selv beskrevet som en primat. Og med god grund eftersom den opfører sig til punkt og prikke som alle andre primater.