Mediestøtte
Læsetid: 10 min.

Hvorfor skal staten holde hånden over aviserne?

Det nye medie Frihedsbrevet frasiger sig proaktivt mediestøtte og puster dermed nyt liv i en gammel debat om, hvorfor alle større danske medier egentlig er på støtten. Ifølge chefredaktør Mads Brügger trænger hele systemet til en grundig revision
Mads Brügger er chefredaktør for det nye medie Frihedsbrevet, som gik i luften i lørdags, på Grundlovsdag. Mediet har på forhånd frasagt sig mediestøtte og genbesøger dermed debatten om et økonomisk skævvredet Mediedanmark.

Mads Brügger er chefredaktør for det nye medie Frihedsbrevet, som gik i luften i lørdags, på Grundlovsdag. Mediet har på forhånd frasagt sig mediestøtte og genbesøger dermed debatten om et økonomisk skævvredet Mediedanmark.

Finn Frandsen

Kultur
8. juni 2021

Information omsatte sidste år for 133 millioner kroner. Godt 25,5 af dem kom fra Slots- og Kulturstyrelsen, og det er en ikke ubetydelig portion af statens skønne støttekroner.

Næst efter Kristeligt Dagblad er Information nemlig den avis, der får allermest statsstøtte. Topscoreren modtog sidste år 28,985 millioner kroner, mens de seks aviser B.T., Berlingske, Ekstra Bladet, Jydske Vestkysten, Jyllands-Posten, Nordjyske og Politiken delte tredjepladsen med hver 17,5 millioner kroner.

Forklaringen på den fordeling er, at loftet for produktionsstøtte sidste år var 17,5 millioner kroner, men at der derudover findes en særlig supplementspulje, som blev oprettet i 2007, og som de to førstnævnte aviser på grund af deres størrelse og produktions- og distributionsforhold har adgang til.

Det vender vi tilbage til.

Mediestøtte generelt – og supplementsordningen i særdeleshed – er blevet diskuteret i årevis.

Med nye medier som Zetland og Føljeton og ikke mindst det spritnye digitale nyhedsmedie Frihedsbrevet, der gik i luften i weekenden, og som adskiller sig fra sine konkurrenter ved proaktivt at frasige sig mediestøtte, er diskussionen genoplivet. Frihedsbrevets chefredaktør og direktør, Mads Brügger, mener, at det fremmer et medies uafhængighed fra staten at give afkald på støtte.

Det har han ihærdigt forklaret de seneste uger, blandt andet i TV 2’s mediemagasin Presselogen:

»Jeg synes, det er mærkeligt – og urovækkende – at stort set al medievirksomhed er understøttet eller ejet af staten. For den, der betaler for orkestret, bestemmer musikken,« sagde han og nævnte som eksempel, at »en avis som Information, der ville lukke med et tocifret millionunderskud i morgen, hvis den ikke fik støtte af staten, står i en meget sårbar situation«.

I udsendelsen fik han opbakning fra blandt andre TV 2 Nyhedernes souschef, Jacob Kwon, som sagde, at man som medie kan være sårbar, hvis man modtager mediestøtte: »Gør man det, er det jo ikke op til en selv at beslutte sin økonomi fremadrettet. En 100 procent fri og uafhængig presse harmonerer dårligt med en presse, der er 100 procent støttet af staten,« sagde Kwon.

Konkurrenceforvridende

Et af de andre nye medier Zetland var også repræsenteret i programmets panel, og under diskussionen bragte chefredaktør Lea Korsgaard supplementsordningen op:

»Vi (Zetland, red.) omsatte sidste år for 23 millioner kroner, og 2,7 af dem kom fra staten. Nogle af vores konkurrenter – Kristeligt Dagblad og Information – får henholdsvis 29 og 25 millioner kroner fra staten,« sagde hun om ordningen, som hun i en mail til Information kalder »en riiiiiimelig konkurrenceforvridende størrelse, som ovenikøbet giver Information og Kristeligt Dagblad et økonomisk incitament til ikke at vokse og komme ud til så mange danskere som overhovedet muligt.«

»Hvilket bare er vildt ud fra et skatteydersynspunkt, synes jeg,« tilføjer hun i mailen og henviser ellers til Zetlands direktør, Tav Klitgaard.

Han siger til Information, at mediestøtte på mange måder er »pissegodt«, fordi det er med til at sikre et pluralistisk mediebillede. Men den måde, hvorpå støtten uddeles, finder Klitgaard af flere årsager problematisk.

»Det største problem er, at kriterierne for uddeling tager udgangspunkt i en medievirkelighed, der ikke findes længere,« siger han med henvisning til, at man kun kan søge om støtte som skriftmedie.

Tav Klitgaard mener, at støtten som minimum bør revurderes, så den bliver teknologi-, organisations- og platformsneutral.

»I dag støttes medier, som gør ligesom Information og Zetland: Har fastansatte medarbejdere, der skriver om lidt af hvert i en høj kadence. Men det er ikke nødvendigvis det, der skaber det bedste mediebillede for demokratiet.«

Smagsdommeri og nådsensbrød 

Frihedsbrevets Mads Brügger så også gerne, at hele systemet blev »godt og grundigt revideret«, som han formulerer det over for Information. Chefredaktøren understreger dog, at han ikke er »talebaner« og imod enhver form for mediestøtte, tværtimod går han for eksempel stærkt ind for en idé om statsstøttet public service.

»Men mediestøtten er et besynderligt system, der er præget af en uudtalt form for smagsdommeri, hvor nogle kan få støtte og andre ikke kan, og det forbliver uklart, hvorfor det er sådan,« siger han og spørger: »Hvorfor kan et journalistisk kvalitetsmagasin som Euroman for eksempel ikke få mediestøtte? Det giver ikke nogen mening.«

En anden grund til, at hele mediestøtteloven bør gentænkes, er ifølge Mads Brügger, at dele af støtten har karakter af ’nådsensbrød’. Forstået på den måde, at medierne får lige til øllet, så de kan overleve – men så heller ikke mere.

»Jeg tror, det ville bringe noget godt med sig, hvis man for eksempel sagde til en avis som Information: ’Nu får I et ordentligt skud pulver.’ Lad os prøve at tænke højt: 100 millioner, 200 millioner. I får det her store tilskud, og så har I en periode med medvind på cykelstien – men så er det også make or break. Så må I fremover klare jer selv. Det, tror jeg, ville få Kristeligt Dagblad eller Information til at tænke stort,« siger han og opsummerer, at det, han egentlig drømmer om, er, at mediestøtten blev uddelt, så den paradoksalt nok kunne hjælpe de privatejede selvstændige medier af med mediestøtten.

Men forklar mig lige, hvorfor det er så meget bedre at være afhængig af en kapitalistisk ejerkreds end af staten? Den ejerkreds, der betaler gildet, er vel hele vejen rundt enige med dig, når det kommer til kritik af statsstøtten – men kan Frihedsbrevet så være kritisk over for ejerkredsen?

»Det er rigtigt, at vi har en ejerkreds, som har investereret i os, men vi har også en robust udgivererklæring, der redaktionelt stiller os fuldstændig frit og uafhængigt i forhold til ejerkredsen. Den sikrer, at vi kan være lige så kritiske over for ejerkredsen som over for alle andre,« siger han.

»Den skal stå sin prøve den kommende tid.«

Og når du taler om, at staten bestemmer den musik, som de private statsstøttede mediers orkester spiller, hvad er det så for konkrete historier, der ikke er blevet skrevet eller undersøgt af de her frie eller statsstøttede medier?

»Jeg ønsker ikke at pege fingre ad andre medier. Men jeg kan tage afsæt i, hvad jeg selv har oplevet. Og jeg har meget præsent i hukommelsen Radio24syv, som jeg betragter som eksempel på, hvad der sker, når man bider af den hånd, der fodrer en,« siger han.

Her henviser han til historien om, hvordan den nye public service-station Radio24syv, der ofte kritiserede magthaverne og i sin otteårige levetid var indblandet i talrige politiske kontroverser, blev tvunget af regeringen og Danske Folkeparti til – hvis den skulle fortsætte med at sende – at flytte sit hovedsæde mindst 110 kilometer fra København. Som bekendt overtog den Aarhus-baserede R4dio FM4-båndet, mens ungdomskanalen Radio Loud vandt det DAB-udbud, der ellers blev omtalt som »skræddersyet« til Radio4syv.

Mads Brügger tilføjer, at man jo sagtens kan bedrive gedigen, fremragende og kritisk journalistik, selv om man modtager millioner af støtte hvert år, men at det, der ligger ham på sinde, er »optikken«:

»For danskerne ser det mærkeligt ud: Hvordan kan det være, at stort set alle vores aviser er støttet af staten? Det vil være sundt og godt og rigtigt, at man tager et opgør med det,« siger han.

Fra nødhjælp til særordning

Og lad os så vende tilbage til det store spørgsmål: Hvorfor er stort set alle medier støttet af staten?

Danskerne har betalt licens, siden Statsradiofoniens oprettelse i 1925. I 1960’erne opstod flere økonomiske særordninger, der begunstigede pressen betydeligt, men det var først i begyndelsen af 1980’erne, at egentlig mediestøtte opstod herhjemme. Det skete med indførelsen af distributionsstøtte, som i høj grad blev rettet mod økonomisk udsatte udgivelser. Mens de midler, der blev fordelt via hovedordningen, blev spredt jævnt blandt aviserne på baggrund af deres udgifter, kunne de mindre aviser også få tilskud fra en supplementspulje, hvis de opfyldte en række krav.

I 1994 nedsatte statsminister Poul Nyrup Rasmussen fra Socialdemokratiet et mediepolitisk udvalg, som anbefalede en fastholdelse af de eksisterende økonomiske ordninger, men foreslog en udvidelse af adgangen til porto- og distributionsstøtte og indførelsen af en ’nødhjælp’ til dagblade i økonomiske vanskeligheder. Pengene blev brugt til at hjælpe Information og Kristeligt Dagblad igennem deres økonomiske vanskeligheder. Det er denne supplementsordning, som trykte landsdækkende nyhedsmedier, der udkommer minimum fire dage om ugen og har et samlet oplag på under 40.000 eksemplarer pr. udgivelse, i dag kan få tilskud fra. De eneste publikationer, der opfylder disse betingelser, er – tada – Kristeligt Dagblad og Information. Og det er altså særligt denne ordning, Zetlands direktør, Tav Klitgaard, er utilfreds med:

»Det er bestemt ikke, fordi vi ikke synes, Information og Kristeligt Dagblad er superstøtteberettigede,« forsikrer han.

»De bliver bare støttet af forkerte grunde. Vi skal ikke støtte af hensyn til trykpressen, men på grund af fedt indhold, der når ud til brugerne,« siger han og tilføjer, at man ved at støtte én distributionsform begrænser incitamentet til at innovere inden for andre.

»Det er innovationshæmmende – og så er det konkurrenceforvridende, fordi man vælger at støtte én distributionsmetode frem for en anden, og fordi den støtte også omfordeles til indholdsproduktion.«

Informations chefredaktør Rune Lykkeberg siger, at han godt kan forstå Tav Klitgaards pointe, men også at det grundlæggende må være sådan, at den journalistik, der støttes, er »fri og uafhængig og relevant for hele Danmark«.

»Og det er dyrt at lave fri og uafhængig journalistik, der undersøger magtudøvelse. Men det er også et gode til samfundet,« siger han. 

For Information og Kristeligt Dagblad er det ekstra dyrt, eftersom aviserne løser en dobbelt opgave: De holder produktionen og distributionen af en gammel printavis til hele landet kørende, samtidig med at de er i gang med at udvikle sig til helt nye digitale medier.

»Jeg har intet problem med, at vi får støtte til den dobbelte opgave og den store overgang,« siger han og tilføjer, at han imidlertid heller ikke synes, supplementsordningen er »skruet sammen i himlen« og skal gælde til evig tid. 

»Den er et produkt af en historisk situation, som naturligvis forandrer sig.«

– Men kan det nogensinde være retfærdigt, at Kristeligt Dagblad og Information får mere i støtte end alle andre aviser?

»Ja, hvis du vil have et marked, hvor der er frie og uafhængige medier uden for de tre store koncerner, som dominerer markedet (JP/Politikens Hus, Berlingske Media og Jysk Fynske Medier, red.), der løser den opgave, er det en god idé at støtte dem. Og for min skyld skal de nye medier, som også leverer kvalificeret journalistik, også gerne have mere i støtte,« siger han.

Slikker ikke staten i røven

At statslig mediestøtte nu igen er til diskussion, synes Rune Lykkeberg er utrolig positivt. Men han er grundlæggende uenig i Mads Brüggers præmis om statsstøtten som farlig:

»Den virkelige og farlige trussel, vi ser i andre demokratier mod den frie presse, kommer ikke fra offentlig støtte. Den kommer derimod fra meget stærke økonomiske interesser og kapitalkoncentrationer. Derfor synes jeg generelt, at mediestøtte i Danmark er en rigtig god investering i noget, som et frit samfund har brug for.«

– Har Mads Brügger ikke en pointe, når han siger, at den, der betaler for orkestret – staten – også bestemmer musikken?

»Der findes ingen evidens for, at vi i den objektive virkelighed ikke skulle være gået lige så kritisk og offensivt til staten, partierne og de offentlige magthavere som til alle mulige andre.«

»Det er klart, at det er en principiel problematik, at staten står for rundt regnet en femtedel af Informations omsætning. Derfor er det også en praktisk opgave at sørge for, at det aldrig nogensinde kommer til at gøre os mindre kritiske eller uafhængige. Men når markedet ikke leverer det i sig selv, har jeg ingen som helst problemer med, at staten giver tilskud til det, som er et fundamentalt gode for samfundet. Vi får jo ikke pengene for at slikke regeringen i røven og spille trompet for deres fantastiske lovforslag, men for at være radikalt kritiske.« 

Interesseorganisationen Danske Mediers formand, Jesper Rosener, kalder mediestøtteloven en »utrolig vigtig investering i dansk demokrati«. I begyndelsen af 2020 kom organisationen med et forslag til en omlægning af støtten, der lægger op til en styrkelse af de regionale og lokale medier og et opgør med techgiganterne. Blandt andet vil man skabe en midlertidig pulje på 140 millioner kroner, der skal finansiere den digitale omstilling lokalt og regionalt og tilføre yderligere 100 millioner over fem år. Derudover lægger Danske Medier op til en sænkelse af titelloftet, så hvert enkelt af de medier, der i dag modtager mest, vil få mindre mediestøtte, mens mindre medier vil få mere.

Samtidig barberes supplementspuljen med 12 procent.

Jesper Rosener ønsker ikke at udtale sig om Zetlands holdning til supplementsordningen, men siger, at det er »virkeligt positivt og glædeligt, at to så vigtige dagblade som Information og Kristeligt Dagblad står stærkere, end de har gjort før – samt at de støtter op om en reduktion af supplementspuljen.«

Den vel nok mest magtfulde mand i dansk dagspresse, Stig Ørskov, er næstformand i Danske Medier. Han er også adm. direktør i Danmarks største avishus JP/Politikens Hus og vicepræsident i den indflydelsesrige medieorganisation World Association of News Publishers. Han henviser til formandens udtalelser, men skriver i en mail til Information:

»Det glæder mig usigeligt, at Information og Kristeligt Dagblad udvikler sig så stærkt, som tilfældet er. Det giver forhåbninger om, at de snart vil kunne klare sig uden den store ekstrastøtte, hvilket ville være skønt for dem.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Nielsen

Mads Brüggers store ego skygger nogle gange over de banebrydende ideer. Jeg er i princippet imod statsstøtte messer han. I princippet! Det hørte vi ikke meget om da han sad i direktørstolen på radio 24/7.
Handler den nuværende vision måske også om at frikende sig selv og give mediestøtten skylden for den skæbne der overgik radio 24/7
Men spændende bliver det da, at se om om det er mere end store ord og varm luft.

Steen K Petersen, Arne Albatros Olsen, Espen Bøgh, Mogens Holme, Alvin Jensen, Inge Lehmann og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Marie-Christine Poncelet

I Frankrig 10 milliardære ejer 89,9% af de daglige avis, 55,3% af tv kanal og 40,4% af radiokanal. Hvordan kan disse medier være uafhængig når de kan kun eksistere tak være disse milliardæres penge.
Når man har følget i årenes løbet avis som Le Monde, Liberation, Le Nouvel Obs som nu ejes af oligarder, er der sket en enormt udvikling fra at være magthavernes kritiske til at være mere eller mindre intetsigende.
Mads Brûggers kritiserer statsstøtte til medier men accepterer milliardæres penge , hvordan kan han lade os tro at han hans nye mediehuset: Friheden, bliver fri Hvorfor skulle jeg have større tillid til særlige topfolk fra erhvervslivet end til statsstøtte? Det har jeg ikke, i hvert fald viser Mads Brûggers hvor han står.

Rolf Andersen, Anna Regine Irgens Bromann, Jeppe Bundgaard, Arne Albatros Olsen, John Scheibelein, Mogens Holme, Katrine Damm, René Petersen, Estermarie Mandelquist, Anker Nielsen, Alvin Jensen, Palle Bendsen, Steen K Petersen, Martin Lau, Peter Høivang, Pia Nielsen, Peter Wulff, Bjarne Andersen, P.G. Olsen, Torben K L Jensen, John Andersen, Ruth Sørensen, Carsten Munk, erik pedersen, Bjarne Jørgensen, Erik Pedersen, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar

Mads B, som på mange områder er en klog, talentfuld og spændende mand, kan jeg slet ikke forstå i dette forsøg på branding af endnu et netmedie.
Af flere grunde. Men forskning har vist, at de selskaber, der betaler til en bestemt forskning, får en mere positiv forskning. Derfor har det ikke rod i virkeligheden, at kapitalinteresserne kun vil give store summer for at sikre "friheden". Og der vil nok før eller siden gå Berlingske/A.P. Møller i den.

I øvrigt mener jeg, at en mediestøtte skal kunne hjælpe landets reelt eneste anderledes avis bedre. ARBEJDEREN, som jeg i perioder har læst, er bedre end sit rygte og hører til på paletten af de input, DK trænger.
Ligeledes må statsstøtte kræve et minimum af journalister i lokalområderne. Både lokal- og regionalaviser har nu så få skrivende, at de ikke kan betjene demokratiet med bare lidt dybere spadestik end hvad de får serveret.

Per Torbensen, Alvin Jensen, Steen K Petersen, Pia Nielsen, erik pedersen, Eva Schwanenflügel og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det virkeligt interessante er, at pressen gang på gang gentager det automatiske synspunkt, at den, der betaler, bestemmer musikken; men når det kommer til mediestøtten får piben en anden lyd.
Det er selvfølgelig det rigtige synspunkt, vi skal tilbage til en stat, der vil skabe rammer for virke, sådan som det var, før NPM og neoliberalismen ødelagde den garanti for frihed, som staten i velfærdssamfundet ellers stod for, altså at staten først og fremmest med sin finansiering satte et kvalitetsstempel på aktiviteterne, der ellers var overladt til faglig selvforvaltning og ubureaukratisk praksis.

Steen K Petersen, John Andersen, Jan August og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Erik Pedersen

Mads B. Kan da ikke tro nogen hopper på den at Frihedsbrevet er uafhængig. Erhvervslivet har naturligvis altid varetaget deres egne interesser. Nu er Mads Brugger erhvervslivets lakaj, hvad han også er helt klar over.

Arne Albatros Olsen, John Scheibelein, Mogens Holme, Katrine Damm, Steen K Petersen, Alvin Jensen, Pia Nielsen, Peter Wulff, Ruth Sørensen, erik pedersen, Steffen Gliese og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar

"Holde hånden under".

Jeppe Bundgaard, Flemming Berger og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Alene navnet på avisen giver mig brækfornemmelser

Maj-Britt Kent Hansen, Arne Albatros Olsen, Torben Nielsen, Mogens Holme, Katrine Damm og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Danny Hedegaard

Man kunne starte med at kræve at medier på print, lukker deres udgivelser på print.

For udelukkende at udgive på digitale platforme.

Jeg er godt klar over at aviserne stadig tjener pengene på print.

Men ved at afvikle udgivelser på print, reducerer man også produktions udgifterne med de ca 50 %, som i dag går til trykning og distribution.

Man kunne forhøje mediestøtten, for at kompensere herfor i en periode.

Indtil forbrugerne har vænnet sig til at medierne ikke udkommer på print, og over tid derfor vil vænne sig til at betale for digitalt indhold.

Vi burde også hver og en betale 150 kr om måneden i digital skat, blot for at have internet adgang.

Pengene kunne samtidig med en afvikling på print, gå til selvsamme medier, der i dag bløder tabte annonce indtægter til Google og facebook.

Vi har en generation af unge mennesker, som ikke vil betale for adgang til nyheder, og som kun bruger sociale medier:-(

Vi ser at politikerne kører envejs kommunikation på sociale medier, og at fake news og konspirations teorier vinder stadig større udbredelse.

Samtidig med at professionel kritisk journalistik, køres ud på et sidespor af selvsamme udvikling.
Uden at nå det publikum, som parkerer sig selv i selvvalgte ekko kamre, og som derfor udgør de potentielle nye vælgere til fremtidige ledere som Trump og Bolsanero.

Så ja, både mediestøtte og public service har en berettigelse i en tid, hvor facebook og Google undergraver deres eksistens grundlag.

Men print bør dø, det er som med ÅOP!

Du kan investere selv med 0,2 % i ÅOP på Nordnet.dk, men samme kan koste mellem 1 og 2 % i banken.

Det handler som det første om at reducere omkostninger, for at kunne levere det samme produkt for en laver produktions udgift.
Her er det bedre at pengene går til løn til graver journalister, end til trykning og distribution af indhold som vi selv kan browse på pc eller smartphone.

Venlig hilsen
Danny Hedegaard

Jeg så noget af en udsendelse som Mads Brüggers var del af, - en historie om / fra Afrika, og handlende om Dag Hammarskjöld og det flystyrt i Nordrhodesia (Zambia), som blev hans død.

Det var så ynkelig og plat; 2 tropehjelme, 2 gamle - nærmest uduelige metalsøgere, og sluttelig et par cigarer der skulle nydes som afslutning på eftersøgningen af dele fra det omtalte flystyrt - 55 år senere.

Jeg slukkede for programmet.

Steen K Petersen og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar

Brügger kan vel bare kontakte Murdoch, hvis han mangler lidt kapital. Murdoch ved nemlig meget om frie, fuldstændig uafhængige privatejede medier.

Danny Hedegaard, Anna Regine Irgens Bromann og Palle Jensen anbefalede denne kommentar