Løn
Læsetid: 4 min.

Information-redaktør: »Vi kan desværre ikke kompensere for fortidens synder«

Forfatternes økonomi er til debat, efter det kom frem, at restaurantkæden Meyers giver oplæsende forfattere en gratis frokost i stedet for et honorar. Men betaler Information selv, når vi inviterer forfattere og kunstnere ind i avisen?
Kultur
25. juni 2021
Informations litteraturredaktør, Peter Nielsen, der har været på avisen siden 2004, siger, at hele denne debat om forfattervilkår har givet ham anledning til at se tilbage.

Informations litteraturredaktør, Peter Nielsen, der har været på avisen siden 2004, siger, at hele denne debat om forfattervilkår har givet ham anledning til at se tilbage.

Emilie Lærke Henriksen

En frokost på Claus Meyers restaurant Fasangården var, hvad spisekoncernen Meyers ville kompensere de forfattere, der skulle læse op ved arrangementsrækken »Forfatter i det grønne« på den gamle restaurant i Frederiksberg Have. Det skrev vi her i avisen i sidste uge, og siden har debatten rullet. 

For er det virkelig, hvad deres arbejde er værd? Og hvorfor siger de ikke bare nej, hvis de er utilfredse? Er der monstro et større og strukturelt problem med underbetaling i den branche? Og hvordan hænger forfatternes økonomi i det hele taget sammen?

Her på avisen har vi en del at gøre med forfattere og kunstnere, som vi jo naturligvis anmelder og skriver om, men som vi også fra tid til anden inviterer ind i avisen. Enten i spalterne eller til arrangementer.

Og når vi gør det, får de så honorar for deres arbejde?

I Kulturen på P1 kunne man i denne uge høre, at det anerkendte litterære tidsskrift Hvedekorn, der udgives af Gyldendal og støttes af Kulturministeriet, ikke betaler sine bidragsydere. Hvedekorn-redaktør Lars Bukdahl forsvarede det valg med, at det ikke ville give mening med et snoldet symbolsk beløb på nogle få hundrede kroner pr. tekst, og at der simpelthen ikke var penge nok til at give rigtige honorarer.

– Er vi bedre her i huset?

»Vi giver honorar til forfattere og kunstnere, medmindre det er i forbindelse med lancering af deres egen bog, som vi har udgivet på Informations forlag,« oplyser arrangementschef Maja Hechmann Find, der er ansvarlig for de efterhånden mange arrangementer, der holdes i husets regi.

Det gælder også oplæsningsarrangementer, som for eksempel dem vi afholder i forbindelse med uddelingen af Montanas Litteraturpris, der uddeles i et samarbejde mellem Dagbladet Information, Testrup Højskole og Montana Møbler. Her har vi – fortæller Find – betalt honoroar siden 2018, selv om det er en prisuddeling, hvor en af forfatterne modtager prisen på 100.000 kroner.

»Ansatte forskere og politikere giver vi i udgangspunktet ikke honorar for at optræde i debatter,« siger hun.

Et stykke arbejde uden løn

Så langt, så godt. Men hvad så med spalterne?

Informations litteraturredaktør, Peter Nielsen, der har været på avisen siden 2004, siger, at hele denne debat om forfattervilkår har givet ham anledning til at se tilbage.

»Jeg kan se, at vi har haft nogle formater i det gamle litteraturtillæg, hvor skiftende forfattere i en periode har bidraget på ugentlig basis uden at få betaling,« siger han.

Det drejer sig om to formater. Det ene hed »Elsker/elsker ikke«, hvor en forfatter hver uge lavede en liste over ting, han eller hun godt kunne lide, og en liste over ting, vedkommende ikke kunne lide. Listerne udgjorde et lille selvportræt, som ifølge Nielsen var tænkt som et »lille, let underholdende element«. 

Det andet format hed »Iscenesat« og var en reaktion på, at forfatterne normalt oplever at blive iscenesat af pressefotografer, når de fotograferes til interview. I dette format måtte forfatteren selv vælge, hvordan hun eller han skulle fremstilles, og så skulle fotografen makke ret. Det skabte nogle iscenesatte situationer med forfattere i sportsvogne, med bind for øjnene, med et spædbarn på armen. I den sammenhæng skrev forfatteren så en lille tekst om iscenesættelsen – og den blev forfatteren ikke betalt for. »Elsker/elsker ikke« kørte 2013-2017, mens »Iscenesat« løb et års tid fra 2017-2018.

»Det er to formater, hvor jeg i dag tænker, at forfatteren ikke har lavet et stort stykke arbejde, men dog et stykke arbejde, som vi har opfordret dem til at bidrage med. Og der burde de være honoreret,« siger Peter Nielsen.

Diskuterede I honorar i idéudviklings- eller redaktionsprocessen dengang?

»Nej. For det første, fordi det var et meget lille element. For det andet: Hvis der havde været honorar, havde vi slet ikke lavet elementet. Det havde været alt for dyrt at køre hver uge. Og for det tredje anså jeg det lidt som et alternativt interviewformat, og det er helt normal praksis, at man ikke betaler for interview.«

Bagklogskabens klare lys

Så hvis Thomas Boberg den ene uge skrev et essay og den næste en »Elsker-elsker ikke«, eller hvis Henrik Nordbrandt skrev et digt og den næste uge en »Iscenesat«, så fik de kun honorar for det ene – og ingen løftede et øjenbryn?

»Der har nok været nogen, der spurgte, om man fik honorar, men jeg husker det som helt klar konsensus, at det var der ikke, og sådan var det. Ingen har følt sig snydt, det har været aftalens klare præmis, at man ikke fik penge for det,« siger Peter Nielsen.

»Men den aktuelle sag med Meyers har afstedkommet at se på den praksis, vi havde. Det var en praksis, som i sin egen logik virkede rigtig, men som i bagklogskabens klare lys ikke gør det.«

– Hvorfor er det egentlig så vigtigt at betale for de små formater, når I ikke betaler for deltagelse i et interview?

»Det er helt normal praksis ikke at betale for interview. Her laver journalisten arbejdet, og det er tit i forbindelse med en boglancering. I de her formater bad vi folk skrive en tekst, hvor de trak på deres forfatterskab. En lille litterær tekst, som næsten er at sammenligne med et digt.«

Vil du garantere, at der ikke fremover vil være forfattere, der ikke bliver betalt for deres arbejde i Information?

»Vi vil ikke invitere en forfatter ind, uden at de også får betaling for det arbejde, det er at skabe et unikt stykke litteratur.«

Alle de her gamle tekster – små unikke stykker litteratur – ligger jo stadig på Informations hjemmeside. Kan man ikke betale honorar på efterbevilling?

»I og med at vi heller ikke ville have kunnet betale honorar dengang, er svaret nej. Det kommer vi ikke til. Vi kan desværre ikke kompensere for fortidens synder. Men vi kan love, at vi ikke har lyst til at gentage den praksis, så fremover kan vi gøre det anderledes.«

Serie

Hvad skal en forfatter have løn for?

I juni stod en forfatter stod frem i Information og fortalte om et tilbud fra Meyers om at optræde ved et »forfatterarrangement« uden honorar, men med en frokost på en Meyers-restaurant som godtgørelse. Vi følger den livlige debat, som sagen har affødt.

Seneste artikler

  • Claus Meyer tilbyder igen forfatter nul kroner i honorar for at medvirke i arrangement

    3. august 2021
    Forfatteren Morten Pape er flere gange blevet kontaktet af kokken Claus Meyer med tilbud om at optræde uden honorar til Madens Folkemøde. »De har tydeligvis intet lært,« siger forfatteren. Claus Meyer oplyser, at han selv engagerer sig frivilligt og ulønnet i arrangementet
  • Er 200 kroner for et digt bedre end nul kroner? Det mener redaktører bag nyt magasin

    12. juli 2021
    Det nye magasin Tydelige Tegn vil revolutionere aflønningen af forfattere og kritiserer tidsskrifterne for ikke at honorere bidrag. Redaktør for poesitidsskriftet Hvedekorn og Gyldendals skønlitterære chef afviser kritikken, mens næstformand i Dansk Forfatterforening mener, at debatten kan bidrage til en generel holdningsændring
  • Vi skal honorere forfatteres arbejde med kolde kontanter

    7. juli 2021
    Forfattere er ikke åndeligt ophøjede væsner, som danser rundt og lever af den rene luft og musernes guddommelige inspiration. Forfattere har som alle andre behov for smør på brødet. Derfor er diskussionen om betaling af forfattere vigtig, skriver Erling Nørkær og Samuel Hofmeister Hughes, redaktører på tidsskriftet Tydelige Tegn
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Det er et dårligt argument, at man ligeså godt kan lade være, når man ikke kan betale 'ordentligt'. Nogle få hundrede kroner er nogle få hundrede kroner, f.eks. typisk husleje for en dag, en uges cigaretter eller en god flaske champagne.

Eric Philipp, Anders Olesen, Eva Schwanenflügel, Jan Jensen, Dorte Sørensen, Daniel Joelsen og John Scheibelein anbefalede denne kommentar
Nike Forsander Lorentsen

At snylte på andres arbejde, er vel hvad det kaldes. Helt almindelig i et liberalkapitalist samfund.

Eva Schwanenflügel, Ole Frank og ingemaje lange anbefalede denne kommentar
Kieran Cantrell

Man skal ikke glemme at bidragsydere bliver eksponeret i en avis eller en tidskrift, og det er også en slags belønning?

Daniel Joelsen

@Kieran Cantrell - du har fuldkommen ret. Men mens en enkel optræden vel nærmest kan anses som del af en oplysningspligt, så er DR og TV2’s idoldyrkelse af enkelte kunstnere, komikere, madskribenter, restaurationsejere m.m. nærmest direkte reklame - her inklusive Claus Meyer. Den mand har DR at takke for al den gratis reklame han har fået. Og skal man tro Simon Spies, så selv selv revselsen i Information haft positiv indflydelse på hans indtægt.

Dorte Sørensen

Det må da være en sag for forfatterforeningen.

Men forfatterne få da også en "slags" reklame for deres værk.
Det må være forfatternes egen beslutning om de vil være med med eller uden betaling. Der findes jo meget andet frivilligt arbejde - kan det ikke ses under det.

Men ret"sjovt" at andre politikere og andet godt folk kan forlange flere tusinde kr. for et foredrag, når ikke de vil give en forfatter betaling for oplæsning og tale om sit værk.

Peter Ravn-Olesen

Selvom man næsten ikke tør skrive det i disse spalter, så er der vel også et rimeligt element af udbud og efterspørgsel? - hvis en politiker eller Claus Meyer kan få mange tusinde for et foredrag, så er det vel fordi nogen mener, at ydelsen giver dem en tilsvarende værdi?
En professionel sangerveninde harcelerede overfor mig over, at den mand hun betaler for at reparere hendes pc skal have meget mere i timen end bryllupspar vil betale hende for at optræde. Men svaret er vel, at ydelsen har været pengene værd for hende. Ellers havde hun vel undladt at købe den?
Skal vi udrydde styringen fra udbud og efterspørgsel, så skal Staten lave en lang liste over hvad hvad som helst skal koste. Nej, vel?

Chris Skovgaard, Frank Hansen og Henning Kjær anbefalede denne kommentar

Problemet er at i tiden hvor information ikke har udbetalt betaling for lad os kalde det mindre jobs, der startede alle mulige omstillingsparate iværksættere forskellige virksomheder som ikke betalte løn for oplæringskurser etc. Og der var masser af dem og trendy var de. Med en masse gratis arbejde som grundvilkår....og juicen og grøden var alligevel pisse dyr......

Maj-Britt Kent Hansen

Information udbyder nu en "Læsekreds om den nye europæiske roman". 6 mødegange à to timer - en enkelt gang tre - og med deltagelse af syv forfattere - herunder Rune Lykkeberg samt Peter Nielsen selv og som gave til deltagerne PN's nye bog til en værdi af kr. 300

Koster kr. 3.500. For abonnenter kr. 3000. En pæn timepris at betale for at diskutere litteratur med koryfæer.

Hvis nu 20 abonnenter melder sig, bliver det kr. 60.000. Og trækker vi værdien af boggaven fra, så ender vi på kr. 54.000.

Nu er det, jeg er spændt på at høre, hvad forfatterne, der alle er veletablerede, hver får som betaling for deres medvirken.

"Vi kan desværre ikke kompensere for fortidens synder."

En interessant overskrift, der passe godt til forholdene i Poland år 2021.

HINA, 25.06.2021 14:49:

Polske lovgivere vedtog en lov, der blokerer tilbagelevering af jødisk ejendom, og ingen stemte imod.

Som bekendt har Poland vedtaget en lov, der gør det strafbart at forbinde Poland med noget, der kan opfattes negativ, - også selv om det er beviseligt korrekt.

I fortsættelse har Polands underhus vedtaget en lov, torsdag aften, der kan blokere tilbagelevering af ejendom, herunder jødisk ejendom plyndret af tyske nazister under Anden Verdenskrig, og Israel kaldte loven "umoralsk".

En lov, vedtaget sent torsdag aften, tillader indførelse af regler, der blokerer ikke kun ejendomsrestitution, men også kompensation til tidligere ejere og deres juridiske efterfølgere inden for 30 år fra dato, ifølge eksperter citeret af mediet, Gazeta Wyborcza.

"Det vil gøre det umuligt at returnere jødisk ejendom eller søge erstatning for overlevende fra Holocaust og deres efterkommere såvel som for det jødiske samfund, som Polen har været hjemsted for i århundreder."

For nylig sagde den amerikanske ambassade i Polen, at lovforslaget var "dybt bekymrende". Og nu siger Israels ambassade "Denne umoralske lov vil alvorligt påvirke forholdet mellem vores lande."

Loven blev vedtaget af 309 ud af i alt 460 parlamentsmedlemmer, og 120 oppositionsmedlemmer undlod at stemme. Ingen parlamentsmedlem stemte imod.

I Poland, hvor tyske nazister dræbte seks millioner borgere af jødisk herkomst i 2. verdenskrig, er spørgsmålet om tilbagelevering af beslaglagt jødisk ejendom endnu ikke kunnet løses.

Ole Svendsen

Artiklens sidste sætning er interessant:

"»I og med at vi heller ikke ville have kunnet betale honorar dengang, er svaret nej. Det kommer vi ikke til. Vi kan desværre ikke kompensere for fortidens synder. Men vi kan love, at vi ikke har lyst til at gentage den praksis, så fremover kan vi gøre det anderledes.«"

Den kan omskrives til:
"I og med at vi heller ikke ville betale honorar dengang, så vil vi stadigvæk ikke betale honorar". (...) Vi VIL ikke kompensere for fortidens synder. Men vi kan love, at vi ikke har lyst til at gentage den praksis, så vi fremover (ikke KAN, men VIL) gøre det anderledes.

Peter Nielsen sidste sætning er med andre ord noget værre vrøvl:

Selvfølgelig KAN Information til enhver tid betale forfatterne - hvis Information VIL rette op på fortidens synder. Det vil Information bare ikke.

Moral er godt - og dobbeltmoral er dobbelt så godt!