Kommentar
Læsetid: 4 min.

Litteraturkritik med konsekvenser

En anmeldelse af en dårlig oversat roman fra nynorsk blev prompte omsat til handling: Romanen er nu trukket tilbage fra det danske bogmarked
Kultur
4. juni 2021
Tormod Hauglands roman ’Om søvn og mørke’ findes ikke længere i en dansk udgave.

Tormod Hauglands roman ’Om søvn og mørke’ findes ikke længere i en dansk udgave.

Forlaget Silkefyret

Kristin Vegos anmeldelse i sidste uges Bogtillæg af den norske roman Om søvn og mørke af Tormod Haugland fik en direkte betydning. Under overskriften »Tormod Hauglands nynorske succesroman maltrakteret i dansk oversættelse« oplistede hun stille og roligt og ved at sammenligne den danske oversættelse med originalen de mange fejl og forstyrrende gengivelser, der var sket i transporten fra nynorsk til dansk.

Den bog, anmelderen sad med i hånden var ganske enkelt en helt anden bog og havde meget lidt at gøre med den roman, der i hjemlandet havde fået en overvældende positiv modtagelse. Efter Kristin Vegos ubønhørlige gennemgang sad man, vil jeg gerne hævde, tilbage med fornemmelsen af en bog, der aldrig burde være udkommet på dansk i den forfatning.

Jeg spåede, efter at vi havde bragt den anmeldelse, at den norske forfatter, hvis værk var blevet så ilde tilredt på dansk, eller hans norske forlag, som er Oktober, ville kræve bogen trukket tilbage fra det danske bogmarked.

Forlaget Silkefyret, der har udgivet bogen på dansk, nåede imidlertid at komme det krav i forkøbet ved selv at trække bogen tilbage. Da jeg mandag spurgte forlæggeren, Allan Lillelund Andersen, som vel at mærke også er bogens oversætter, hvad de havde tænkt sig at gøre, svarede han, at bogen nu var trukket tilbage, og at det var usikkert, om bogen overhovedet ville komme i en ny og forbedret udgave.

Tormod Hauglands roman Om søvn og mørke findes med andre ord ikke længere i en dansk udgave.

Kristin Vegos anmeldelse er et stykke eksemplarisk litteraturkritik såvel som -journalistik. For ja, ved at gå så konkret til værks og udstille uoverensstemmelse mellem det påståede og det faktiske lever den til fulde op til de dyder, der hersker i såvel kritik som i kulturjournalistik.

Det er et lille århusiansk forlag, Silkefyret, der udgiver Tormod Hauglands roman. Forlaget er et énmandsforetagende, og det er som nævnt også forlæggeren selv, der har oversat bogen. Det skulle han nok ikke have gjort, eller i det mindste skulle han have haft nogen omkring sig til at fange de brølere, der let kan opstå, når man oversætter fra nynorsk til dansk og ikke helt behersker sproget.

Åbne grænser

Det er en trist historie. Nok er den konkret og handler om en enkelt bog, men den har også en principiel lære, nemlig at det i høj grad i dag er blevet de mindre forlag og mikroforlagene, der har fået ansvaret for at oversætte og udgive international kvalitetslitteratur i Danmark.

De gør en kæmpe indsats i disse år med at udvælge og viderebringe international kvalitetslitteratur til den danske offentlighed, og på trods af vanskelige vilkår gør de det generelt fantastisk. Det er forlag, som ikke har samme økonomiske rammer som mellemstore og store forlag for at kvalitetssikre i alle de led, der følger med udgivelsen af en oversat bog.

Vi er nemlig endt i en situation, hvor de store og økonomisk stærke forlag har uddelegeret den opgave at udgive økonomisk mere usikre bøger til andre – og så er det, vi kan ende i den her situation, hvor forlag, forlægger, redaktør, oversætter, sprogvasker og korrekturlæser viser sig at være én og samme person.

I langt de fleste tilfælde går det godt, og tak for, at vi har de små forlag til at holde de mentale grænser åbne mod en anden og større verden.

Apropos holde grænserne åbne mod en anden verden, så kan du i dagens Sommerbøger glæde dig til Lone Nikolajsens feature om rejselitteraturen. Personligt aner jeg endnu ikke, om jeg kan rejse nogle steder til sommer. Smittetal, vacciner, rejserestriktioner og det klimaaftryk det sætter, når den velstillede over- og middelklasse kollektivt igen beslutter sig for at krydse de samme fodspor og stier rundt omkring i hele verden, gør det vanskeligt at forestille sig igen for alvor at kunne rejse ud.

Men så er det godt, at vi har en rig rejselitteratur, der allerede har foretaget de rejser på vegne af alle os andre. En af mine yndlingsundervisere på Aarhus Universitet, Frits Andersen, er nok den største kender af rejselitteraturen og dens historie.

Jeg husker, at han i min studietid fik skænket et helt bibliotek fra Aarhus Katedralskole med rejselitteratur, der gik helt tilbage til 1500-tallet og frem. En kæmpe samling af fornemt indbundne bøger, som han pakkede ud af kasser, støvede af og stillede op i et separat lokale.

Han forsvandt ind i biblioteket og kom ud igen nogle år senere som ekspert på rejselitteraturens historie, en doktorafhandling og senest i 2018 bogen Sydhavsøen. Nydelsens geografi, der indbragte ham Georg Brandes-Prisen. Ham taler Lone Nikolajsen også med i sin artikel, hvor der er masser af inspiration at hente til den kommende sommer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Maj-Britt Kent Hansen

Næppe andet at gøre, men hvad betyder det for forfatteren og bogens fremtid?