Interview
Læsetid: 6 min.

Lydia Sandgren: »Engang sad jeg på cafeerne i Gøteborg og forstod ikke så meget af det hele«

At kunne forblive et nysgerrigt menneske, som er interesseret i andre menneskers vilkår er et fundament, man kan komme langt med, siger Lydia Sandgren, der har brugt ti år på sin debut, den 700 sider lange psykologiske roman ’Samlede værker’

Den svenske forfatter Lydia Sandgrens ’Samlede værker’ er noget så behageligt trygt som en klassisk episk og tidskrævende dannelsesroman.

Jessica Gow

Kultur
18. juni 2021

»Jeg ville udforske kærligheden i dens mange former,« siger Lydia Sandgren. »Jeg ville skrive begærets og kærlighedens grundlæggende kvaliteter frem. Vi er i stand til at knytte os stærkt til andre mennesker og til at ønske os et eksklusivt bånd til dem.«

»Jeg ville skrive en kærlighedsroman, som ikke begrænser sig til den romantiske forelskelse. Jeg hittede derfor på en menneskelig trekant,« fortsætter Lydia Sangren.

»Martin er arbejderklassefyren, som forsøger at bryde igennem som forfatter, men ikke evner det og i stedet bliver forlægger. Gustav er det fordrukne overklasseløg, som bliver en stor kunstmaler. Superdygtige Cecilia bliver Martins kæreste og Gustavs muse. Trekanten er en psykologisk erfaring, som de fleste af os kender. Der er dig og mig og så en tredje. Der er forældrene og en selv. Eller der er to kærlighedspartnere, som har fantasier om en tredje. Når den tredje så dukker op, kan det åbne for følelseslivets ekstremer.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her