Klumme
Læsetid: 6 min.

Så langt jeg kan huske tilbage, har søvnen holdt mig vågen om natten

For mig har søvnen altid virket truende og farlig at gå ind i. Først da jeg læste en bog om, hvor uroligt mine forfædre sov, fandt jeg en form for ro med min egen søvnangst

Sara Houmann Mortensen

Kultur
3. juni 2021

Den eneste selvhjælpsbog, jeg har læst i mit liv, som varigt har ændret noget som helst for mig, er en historisk gennemgang af skriftlige kilder til indsigt i de natlige ritualer på de britiske øer i præindustrielle tider. Ti måder at komme igennem natten som en fårehyrde fra Isle of Wight skulle den have heddet, hvis den havde været en selvhjælpsbog. Det var den heldigvis ikke, og forfatteren, Roger Ekirch, gav den i stedet den poetiske titel At Day’s Close: Night in Times. Og efter jeg havde læst den, og efterfølgende interviewet forfatteren, drev jeg folk omkring mig til vanvid med min prædiken.

Jeg er beriget med et arbejdsliv, hvor jeg ofte læser gode bøger og snakker med mange spændende mennesker, men jeg kan ikke huske hverken før eller siden at have en så dyb trang til at råbe til hele verden: »STOP! LYT! I SKAL HØRE NOGET, I IKKE VED, OG SOM KAN ÆNDRE JERES LIIIIIV!«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her