EM i fodbold
Læsetid: 4 min.

Slutrundefodbold handler ikke om at vinde. Det handler om at undgå at blive elimineret

To af slutrundens kynikere tørner sammen på Ferenc Puskás Stadion i Budapest onsdag i skikkelse af Frankrigs landstræner Didier Deschamps og hans portugisiske modpart Fernando Santos
Man kunne forvente et brag af en kamp, når de forsvarende europamestre fra Portugal med træner Fernando Santos (tv.) og de franske verdensmestre med Didier Deschamps (th.) i spidsen støder sammen i aften. Men begge hold spiller en kynisk defensiv stil, hvilket heldigvis blev straffet i sidste uge, da Portugal tabte 4-2 til Tyskland og træner Joachim Löw (mf.).

Man kunne forvente et brag af en kamp, når de forsvarende europamestre fra Portugal med træner Fernando Santos (tv.) og de franske verdensmestre med Didier Deschamps (th.) i spidsen støder sammen i aften. Men begge hold spiller en kynisk defensiv stil, hvilket heldigvis blev straffet i sidste uge, da Portugal tabte 4-2 til Tyskland og træner Joachim Löw (mf.).

Daniel Mihailescu

Kultur
23. juni 2021

Der indtraf et sigende øjeblik i anden halvleg af kampen mellem Frankrig og Tyskland, da Frankrigs landstræner Didier Deschamps gik frem til sidelinjen og råbte til sine spillere:

»Angrib, drenge – men ikke for meget!«

Udbruddet er afslørende, fordi det giver et indblik i den franske landstræners sjæl. Han vil sådan set gerne have offensiv fodbold, men ikke så meget, at det gør noget. Og der må under ingen omstændigheder gives køb på den defensive soliditet.

Det blev også illustreret i opgøret som sådan, for efter Frankrig var kommet foran 1-0 på et tysk selvmål i midten af første halvleg, skulle gallerne ikke mere i den kamp. Alle mand blev dirigeret tilbage på de sidste tredive meter af banen, hvor de stod i tætte kæder og modstod bølge efter bølge af germanske angreb.

Som Wigan Athletic

Hvis man skal være venlig, illustrerede præstationen den disciplin og vilje til selvopofrelse, som det er lykkedes Deschamps at installere hos selv de største primadonnaer på det stjernebesatte mandskab. Alle mand er villige til at ofre sig for trøjen med den franske gallerhanes logo på brystet.

Eller som den franske fodboldkommentator Philippe Auclair bemærkede det:

»Jeg var ikke klar over, at Antoine Griezmann var så god til at spille venstre back,« med henvisning til den ultradefensive position, som FC Barcelonas frontløber indtog i hele anden halvleg for at forsvare franskmændenes snævre føring.

Skal man være en smule mere bidsk, kan man tilføje, at det jo i bund og grund er en nærmest utilladelig måde at behandle det måske offensivt set mest talentfulde mandskab, der findes på den internationale scene i disse år.

Med aktører som Mbappé, Benzema, Griezmann og Pogba er det franske landshold spækket med det, der i moderne trænersprog hedder omstillingsparate angrebskompetencer. Men i landsholdstrøjen bliver de låst fast i Deschamps’ rigide system, der først og fremmest handler om at holde nullet bagude – og så i øvrigt lide på, at Mbappé eller Benzema nok skal putte en kugle eller to i kassen i den anden ende af banen.

»Frankrig spiller som en blanding af Real Madrid, Atlético Madrid og Wigan Athletic,« har fodboldskribenten Alyson Rudd bemærket i en sammenligning, der højst kan betragtes som en betinget ros til den franske landstræners evner til at få en samling af nogle af klodens mest kreative spillere til at optræde med samme spillemæssige udtryk som et mandskab fra den tredjebedste række i England.

Deschamps selv er utvivlsomt skråt ligeglad med denne kritik. Han er vant til at blive undervurderet og ugleset – og har i øvrigt været det, lige siden han selv som aktiv spiller var den ufashionable skraldemand på midtbanen på det stjernebestrøede mandskab, der vandt VM på hjemmebane i 1998. Og han ved, at der ikke bliver uddelt stilkarakterer ved de store slutrunder.

Det er resultaterne, der tæller!

Minimalistisk stil

Den viden deler han i øvrigt med Portugals træner, Fernando Santos. Denne trænermæssige veteran på 66 somre stod også på sidelinjen, da portugiserne vandt europamesterskabet i 2016, og dermed har han demonstreret, at han forstår, hvor meget – eller rettere hvor lidt – man egentlig behøver at levere for at vinde en international slutrunde nu om dage.

Sagen er jo, at Portugals triumf for fem år siden kom til veje via en minimalistisk stil, hvor holdet kun præsterede det absolut nødvendige hele vejen gennem turneringen:

I den indledende pulje sneg de sig videre som tredjebedste treer efter tre gange uafgjort mod Island, Østrig og Ungarn. Og i de to første play off-kampe luskede de sig forbi Polen og Kroatien via henholdsvis en straffesparkskonkurrence og en scoring i slutningen af den forlængede spilletid.

Ja, faktisk måtte man helt frem til semifinalen, før portugiserne vandt en kamp i ordinær spilletid – nemlig 2-0 over outsiderne fra Wales.

At det overhovedet kan lykkes for et mandskab med sådan en resultatliste til at vinde hele baduljen, udgør jo et eller andet sted en kritik af en turneringsstruktur, der i bund og grund belønner spekulationsfodbold.

Men det fortæller også en klassisk sandhed om slutrundefodbold; nemlig at det ikke handler om at vinde, det handler om at undgå at blive elimineret.

Taktisk affære i vente

Der er en subtil forskel på disse to positioner, og dén har både Fernando Santos og Didier Deschamps forstået.

Og det er samme erkendelse, der betinger, at man som neutral tilskuer ikke skal forvente sig noget fodboldmæssigt festfyrværkeri ved aftenens puljekamp i Gruppe F mellem Frankrig og Portugal, selv om begge mandskaber på papiret bugner med offensiv scoringskraft.

Holdene styres nemlig af et par trænere, der som udgangspunkt har det bedst med at overlade boldbesiddelsen til modstanderne og krybe tilbage på egen banehalvdel, hvorfra de kan gøre lynhurtige udfald mod modstandernes mål.

Dette blev senest illustreret af Portugals indsats mod tyskerne lørdag aften på Allianz Arena i München.

Her sendte Santos et hold på banen, hvor de fire spillere i bagkæden var udstyret med ekstra beskyttelse i form af de to spoilere William Carvalho og Denilo Pereira på den defensive midtbane. Koblet med Rui Patrícia mellem stængerne betød det, at Portugal i realiteten trådte frem af spillertunnelen til opgøret med germanerne med et mandskab bestående af syv aktører, der stort set kun havde defensive opgaver.

Det blev de heldigvis straffet for, da det som bekendt lykkedes Joachim Löw og hans tropper at overløbe portugiserne på kanterne. Men der er ikke noget, der taler for, at vi har en mere underholdende match at vente i aften.

Den matematiske sandsynlighed taler for, at både Frankrig og Portugal kan snige sig videre fra puljespillet med en uafgjort, og de beregninger har de garanteret også gjort sig i de respektive landsholdslejre.

Det kan godt blive en lang og taktisk affære på Ferenc Puskás Stadion i Budapest.

Portugal-Frankrig, Gruppe F, DR klokken 21.00

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Peter Andersen

Der er dog ét aber dabei: Frankrig er sikker på at gå videre og sikker på førstepladsen med en sejr, hvilket vil give en kamp mod Schweiz eller Ukraine i ottendedelsfinalen og en venlig kvartfinale mod Kroatien eller vinderen af Spaniens gruppe. Hvis de bliver to'er står den på England på Wembley og som treer vil de møde Belgien eller Holland. De har intet at tabe ved at gå benhårdt efter sejren