Søvn er den nye styrketræning

Kan I huske Blurs sagte kærlighedssang »No Distance Left To Run«?

Vi er tilbage i slutningen af 1990’erne, musikkens verdensherredømme er ligeligt delt mellem Oasis og Blur. Oasis er de slemme drenge, Blur er de følsomme. Og netop følsomheden rådyrker en af tidens hotte filminstruktører Thomas Vinterberg i den musikvideo, han laver til sangen kort efter sit gennembrud med Festen.

I videoen skal bandet overnatte i et hus en nat, mens Vinterberg tager natlinse på og sniger sig rundt og filmer dem. Lidt som i fotoserien, vi bringer i dagens tillæg. Inden da siger de rolige unge mænd ting som: »Jeg er meget nervøs, faktisk, jeg sov slet ikke i går nat« og »Jeg føler mig meget sårbar«.

Så slås guitaren an, alle går til ro, og vi og Vinterberg kommer, måske, tættere på rockheltene.

Når jeg genser videoen, tænker jeg på den artikel, vi i kulturredaktionens serie om søvn bragte om sovende kvinder i billedkunsten. Historisk set, fortæller kunsthistoriker Rosanna Tindbæk her, er den sovende kvinde gennem historien blevet forbundet med det dragende og mystiske.

Sovende børn symboliserede uskyld. Sovende mænd, derimod, blev ofte fremstillet som enten sårbare eller komiske eller begge dele.

»Det komiske består i at udpensle det kontroltab, det er ikke at være ved bevidsthed,« fortæller Rosanna Tindbæk.

»Det kan både være gamle romerske statuetter af sovende vagter, der ligger med bar røv og ikke er i stand til at passe deres arbejde, og malerier fra den hollandske guldalder i 1600-tallet, hvor spøgefulde mennesker driller sovende mænd.«

De seneste 100 år, kunne jeg for egen regning tilføje, har det været en ’kunstnerisk’ drengerøvsdisciplin i sig selv at tegne pikke i panden og på kinderne af fulde, sovende mænd – en måde at demaskulinisere dem på under deres forsvarsløse søvn.

Den idé bryder Blur og Vinterberg altså med. Her vil vi den sovende rockhelt. Stemningen og intimiteten føles som en forandring i vores forhold til maskulinitet.  Sårbarhed – det skriver vi også om i ugens tillæg om ugens Eriksen-drama – er blevet et adelsmærke.

Desuden er god søvn, som vi har beskrevet i søvnserien, de senere år blevet en decideret prestigemarkør – og en milliardforretning. Før blærede man sig med sine få timer på langs, nu blærer man sig med sine 7-8 timer.

Tag bare den nye annoncekampagne, som senge- og dynefirmaet TEMPUR i disse uger har igangsat sammen med herrelandsholdet i forbindelse med EM. På DBU’s hjemmeside kan man læse en nyhedsindpakket annonce, hvor de hylder, at TEMPUR vil hjælpe deres brave spillere med at få den nødvendige søvn. Og i en reklamevideo ser vi simpelthen mænd fra landsholdet, iført rød-hvid kamprustning, få sig en salig lur i TEMPUR’s senge. Søvn, fornemmer man, er i al sin sårbarhed, den nye styrketræning.