Feature
Læsetid: 21 min.

Har vi stadig brug for rejsebøger i 2021? Det korte svar er ja

En af litteraturens fornemmeste egenskaber er at give adgang til andre steder, end der hvor læseren selv befinder sig, og en af de bedste genrer til netop det er rejsebogen. Men hvor står rejsebogen egentlig i en verden ramt af corona og klimakrise? Vi tegner et portræt af genren
En af litteraturens fornemmeste egenskaber er at give adgang til andre steder, end der hvor læseren selv befinder sig, og en af de bedste genrer til netop det er rejsebogen. Men hvor står rejsebogen egentlig i en verden ramt af corona og klimakrise? Vi tegner et portræt af genren

Katrine Bælum

Kultur
4. juni 2021

Da jeg gik fra at læse børne- og ungdomsbøger til at læse bøger skrevet til voksne (og voksenaspiranter som mig selv), var rejsebøgerne de første, jeg kastede mig over. I mine første pubertetsår i midt-90’erne var der nærmest tale om en besættelse, hvor jeg pløjede mig igennem alle de beretninger fra de varme og de kolde lande, jeg kunne finde på folkebiblioteket i Grenaa.

Det gav et sug så stærkt som selveste Golfstrømmen (man var vel lidt dramatisk anlagt), når jeg læste om mine litterære helte Troels Kløvedal, Knud Rasmussen, Thor Heyerdahl og de lokale rejsebogsforfattere fra Djursland, Hjalte Tin og Nina Rasmussen, og deres strabadserende rejser hen over verdenshavene, rundt om Arktis og ned gennem Afrika.

Intet virkede mere tillokkende end at komme ud over de såkaldte stepper og se så store dele af verden som muligt.

I hvert fald ikke før jeg flyttede hjemmefra og blev glad for at færdes i de samme cirkler uge efter uge og vinke til folk, jeg kendte, på gaden. Det ændrede også mine læsevaner, og rejseskildringen blev en genre på linje med alle mulige andre.

Og så alligevel.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Kenneth Krabat

Hov! Hvor er thomas bobergs rejsebøger? I hvert fald hans Americas er monumental.

Daniel Joelsen

Hvis bøger er til for at gøre os klogere og hjælpe os at respektere miljøet og den globale opvarmning, så er det nok ikke rejsebøger der skal promoveres. En gang var det godt at udforske andre kulturer, men om folk har lært af det er svært at sige. Vores agressive fremfærd, fortsatte racisme, krige og pegen fingre af andre kulturer og religioner tyder ikke på det. Våben, trusler og isolering fra verdenssamfundet syntes at være de virkemidler nutidens politikere hels vil bruge.

Jeg tror at vi har mere behov for indsigt i andre menneskers tanker, kærlighed, længsel og smerte. At forstå at undertrykkelse fører til had. At mødre og børn der bliver behandlet som krigsfanger, ikke kan medføre noget som helst godt. Vi skal reducere hadet, lysten til at straffe og og forstå at hvis vi fucker verden fucker vi os selv.

Maj-Britt Kent Hansen

Carsten Jensen mangler vel også. Og Arne Falk-Rønne - selv om det er længe siden, at han skrev.

Man skal rejse, mens verden er ny og ung for en - og mens man endnu har udlængsel.

Behovet for rejseguider vil være der, som nye generationer støder til. Det er grunden til, at madopskrifter - også på de velkendte retter - kan blive ved med at udkomme.

Decideret rejselitteratur er en anden genre, som jeg sjældent har dyrket, men indeholder den andet og mere bagateller samt forfatterens ego, og kaster den et kvalificeret blik på det samfund, der besøges, så kan den fænge.

Maj-Britt Kent Hansen

>>> andet og mere end ...