EM i fodbold
Læsetid: 4 min.

Statistikken er tydelig: Danmark kommer i finalen mod Italien!

Med danske øjne har EM indtil nu været en følelsesmæssig rutsjetur. Vi skal ikke hjem, vi skal videre. Men EM har også budt på italienske lækkerier, tysk styrke i glimt og franskmænd, der uden de store dikkedarer kan slentre hele vejen til finalen. Vi tager pulsen på UEFA’s coronaforsinkede fodboldshow
Dét er Danmark: suveræn xG-faktor, et ocean af chancer og en høj målscoringsdiversitet. Vi skal ikke bare videre. Vi skal vinde det hele. Kom an Italien, Tyskland og Frankrig! skriver Bo Kampmann Walther.

Dét er Danmark: suveræn xG-faktor, et ocean af chancer og en høj målscoringsdiversitet. Vi skal ikke bare videre. Vi skal vinde det hele. Kom an Italien, Tyskland og Frankrig! skriver Bo Kampmann Walther.

Stuart Franklin

Kultur
24. juni 2021

Italien er faktisk de bedste. Der er næppe noget andet fodboldland, hvor klicheerne hober sig mere op end i Italien. Det er catenaccio, benhårde defensiver – og et mål i ny og næ. Kampe vindes 1-0, og det er bedre at undgå at tabe end at vinde stort. Sådan er italienere bare, lyder myten. Der er alenlangt til Johan Cruyffs romantiske slogan: Det er bedre at tabe smukt end at vinde grimt.

Men lige nu vinder Italien smukt. Roberto Mancini har sammensat en harmonisk trup, der nok forstår at forsvare sig (de har trods alt veteranerne Leonardo Bonucci og Giorgio Chiellini nede bagved), men frem for alt spiller forrygende offensivt. Mancini har taget det bedste fra Serie A-hold som Atalanta, Inter og Napoli og kreeret et mandskab befriet for megastjerner og støjende egoer. Se bare Portugal, hvor alting partout skal bygges op omkring Cristiano Ronaldo.

To kampe inde i turneringen havde Italien scoret flere mål end alle andre (tre mod Tyrkiet og tre mod Schweiz) og desuden skabt flest chancer (27 styk) – bortset fra Danmark. Deres målpotentiale, som udregnes i den såkaldte xG-faktor (baseret på faktorer såsom hvor skud på mål kommer fra, hvor mange forsvarere, angriberen står over for, samt hvilket type angreb, det drejer sig om, red.), overgås kun af Holland.

Rent statistisk burde Italien altså vinde EM.

Eller er Frankrig faktisk de bedste? Les Bleus var heldige med at få et enkelt point mod Ungarn, og kampen mod Tyskland blev afgjort til deres fordel på et selvmål. Det er EM’s mest stjernespækkede trup. Karim Benzemas underkendte mål mod Tyskland (der var snævert offside) blev fejret i ekstatisk forbrødring, hvor især Kylian Mbappé, EM’s allerstørste stjerne, lignede én, der spontant ville føde Benzemas børn. Olivier Giroud har affundet sig med sin plads i hierarkiet (lavere end Mbappé og Benzema), og selv boldaristokraten Antoine Griezmann har det tilsyneladende glimrende med at forsvare mere end at angribe.

Bortset fra sporadiske lynglimt af Mbappé har Frankrig ikke leveret seværdig, offensiv fodbold. Charmerende underhunde som Holland, Wales og Tjekkiet har været et langt sjovere bekendtskab. Det samme gælder Tyskland og Danmark.

xG-faktoren

Det er tankevækkende, at hvis Kasper Hjulmands drenge kunne formå at konvertere blot en tiendedel – sådan cirka – af alle de chancer, de har, til mål, så ville vi på papiret være det suverænt bedste hold. Her er vi som sagt i selskab med Holland og Italien. Lad os kalde dem de uimponerede mandskaber fra anden række.

Italien viste tænder lige fra starten af EM. Men kigger vi alene på kampen mod Rusland i mandags, ja, så er Danmark helt i top, både hvad angår scoringer, xG-faktor og angreb, der resulterer i målchancer. Danmark er desuden heller ikke som andre nationer afhængig af bestemte typer til at score de vigtige mål (modsat Portugal, Frankrig og vores modstander på lørdag i ottendedelsfinalen, Wales). Tre af målene mod Rusland blev sat ind af forsvars- og midtbanespillere.

Statistikken er tydelig: Danmark kommer i finalen mod Italien!

Eller gør vi? For der er lige de dér tyskere. Die Mannschaft spillede slutrundens måske indtil nu mest besnærende fodbold mod Portugal. Kampen endte 4-2 til vores sort-hvide naboer, og tyskerne er lige nu EM i en nøddeskal: Formationen er 4-2-3-1 (sådan stiller stort set alle op). Kontraløb er ikke noget, man fedter med (selv om det er hamrende effektivt, bare spørg Portugal, Italien og Frankrig). Og endelig så minder Tyskland om Danmark: Høj xG-faktor, dog uden at score. Topunderholdende fodbold. Og så lige pludselig: mål på stribe!

Men hvem vinder så?

Frankrig, fordi de har den bedste organisation. De står simpelthen bedst på banen. De vinder kampe, også når de er uinspirerede. Tyskland kan drille gevaldigt, fordi de spiller lækkert fodbold. Italien, fordi de stemplede så overbevisende ind, og fordi de scorer mange mål.

Og Danmark. Hvorfor? Fordi vi, hvis vi gentager de gode takter på lørdag mod Wales, kan hapse førstepladsen på en række afgørende parametre: Vi kan opnå den bedste xG-faktor. Vi har desuden vist, at vi kan omsætte et hav af chancer til scoringer (som vi gjorde det mod Rusland).

Og hvad der er nok så væsentligt: Kig på varmekortene, dér, hvor spillerne er på banen, især når der bliver scoret. Pierre-Emile Højbjerg er nede på den defensive midtbane, hvor han fordeler boldene, og vupti, så er han ude på flanken tæt ved baglinjen. Thomas Delaney tager hele turen fra midtercirklen og frem i boksen flankeret af vores ’rigtige’ angribere Yussuf Poulsen og Martin Braithwaite. Andreas ’AC’ Christensen som dundersparkende målscorer fra 25 meters afstand.

Eller Joakim Mæhle. På papiret spiller han højre back. Men måske har Kasper Hjulmand sagt til ham: ’Du skal bare spille på banen. Dér, hvor det nu passer dig.’

Og så videre. Vi er over det hele.

Dét er Danmark: suveræn xG-faktor, et ocean af chancer og en høj målscoringsdiversitet. Vi skal ikke bare videre. Vi skal vinde det hele. Kom an Italien, Tyskland og Frankrig!

Serie

Information tager til EM i fodbold

I fire uger kæmper 24 nationer om at være Europas bedste i verdens største sportsgren. EM-dramaet folder sig ud i 11 europæiske værtsbyer, inklusive København. Information stiller i stærkeste opstilling med Bo Walther Kampmann, Cathrine Lundager og Martin Østergaard-Nieslen og leverer den intellektuelle dækning af EM i fodbold med analyser, portrætter, baggrunde og anekdoter.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jens Christian Jensen

Synd for dig at du ikke kan lide fodbold. Men det er altså verdens mest populære sportsgren, så du må nok finde dig i at der er ekstra fokus på det når der er EM og VM.

Det er trods alt kun hvert andet år der er en slutrunde. Det kan man vel nok holde til hvis man anstrenger sig bare en lille smule.