Ugens anbefalinger: God fodboldpodcast med mismodig irer og underholdende tv om biller

Der findes så mange spændende kulturoplevelser derude. Hver uge anbefaler Informations kulturskribenter noget af det, som de synes, flere burde kende til.

 

A friend in need is a friend in Skuldborg

Satirepodcast: 57. afsnit af ’Undskyld vi roder’ (tilrettelagt af Kasper Nielsen og Brian Lykke). Kan høres gratis på r8dio.dk

Det foreløbige højdepunkt i podcasten Undskyld vi roder om livet på den fiktive radiostation r8Dio indtraf 37 minutter henne i sidste uges 57. afsnit. Radiodirektør og daglig leder af kultur- og multihuset Stjernen i Skuldborg, Klavs Bundgaard, har været sygemeldt, og den fungerende radiodirektør har været lidt for entreprenant og blandt andet inviteret radiomanden Mikael Bertelsen som potentiel investor. På et møde afviser Bundgaard tilnærmelserne fra Bertelsen, som forsøger med en ihærdig salgstale:

»Det er det, man siger i England: Every … cloud …« siger han, og højst overraskende stemmer Bundgård i: … »has a … silver … linning.«

»Nothing ventured nothing gained!« råber de begge og efterlader lytterne vidunderligt rundforvirrede.

»Ej, hvad fanden er det, der sker,« spørger Bundgaard perpleks.

»Hvad er det med den stemme?«

»Are you Mikael? Mikael from …«

»Ej, stop!«

»Nej, fandeme nej! Bloody hell!«

»Are you the little Klaus Lad?«

»I’m Klaus, yes!«

Det viser sig, at de to har gået på sprogskole sammen på Isle of Wight i midten af 1980’erne og har boet sammen i to måneder, hvor de kun måtte tale engelsk.

»You were blond when you were 16, and you had a little moustache,« siger Bundgard.

»And you were the best frisbee player on the team,« svarer Bertelsen.

Mere løfterigt kunne afsnittet ikke slutte end med denne kulsorte bromance.

Rasmus Elmelund

 

Klog og sjov fodboldpodcast

Fodboldpodcast: Football Weekly. Kan høres gratis, hvor du finder dine podcasts.

Hvis man vil, kan man høre fodboldpodcasts fra solopgang til solnedgang. Så meget, ofte middelmådig fodbolddækning, bliver der hver dag spyttet ud i æteren. Jeg gjorde det engang selv i en længere periode og kan ikke anbefale det.

Vil man nøjes med en time eller to om ugen, der tager én rundt i alle sportens afkroge, så er The Guardians Football Weekly stedet at gå hen. Her styrer værten Max Rushden med sikker og humoristisk hånd lytteren igennem diskussioner om alt fra spillet på banen til de større politiske og økonomiske interesser, som altid er til stede i baggrunden, når bolden er rund.

Rushden er god, men det er medværterne, der på hver deres skønne afart af engelsk løfter programmet: Barry Glendenning, en underspillet og lettere mismodig irer, der ofte lyder, som om fodbold rager ham en høstblomst. Phillipe Auclair, fransk sanger og fodboldekspert, med blik for spillets poetiske sider. Og den godmodige norske Lars Sivertsen. Bare for at nævne et par stykker. De mestrer det sjove og det seriøse på samme tid, og man skal også lede længe efter en bedre dækning af kvindefodbold, når Faye Carruthers er i studiet.

Her i EM-dagene går holdet i studiet én gang om dagen med friske analyser, så der er masser at gå om bord i.

Johann Sten Nielsen

 

Helger blæser storm i piletræerne

Børnelydbog: ’Vinden i Piletræerne’, oplæst af Anne Marie Helger, kan findes på flere lydbogsapps blandt andet e-reolen og Mofibo

Når Anne Marie Helger læser sætningen: »Landskabet lå nøgent og fuldstændig bladløst omkring ham, og han tænkte, at han aldrig havde set så dybt ind i altings inderste væsen som den vintereftermiddag, hvor naturen sov sin dybe, årlige slummer og syntes at have sparket klæderne af sig,« gør hun det, så man længes efter vinter på en overfladisk sommerdag. Og fra hendes mund bliver de små, temmelig lavdramatiske begivenheder i livet ved floden, som Muldvarp, Rotte, Grævling og Tudse deler, præcis lige så store og afgørende, som de opleves for de små dyr.

Det er tredje gang, min søn og jeg læser Vinden i Piletræerne. Den klassiske, meget britiske børnebog af Kenneth Grahame fra 1908. De første to gange læste vi forskellige illustrerede udgaver, men denne gang ville tilfældet eller lidt guddommelig intervention (jeg tabte mit ene brilleglas på Dyrehavsbakken i weekenden og kunne derfor ikke se en bjælde), at vi endte med en version indlæst af Anne Marie Helger.

Og mens eventyret, oplæst af en gennemsnitligt forælder uden særlig meget formidlingsmæssig swung, er en oplagt godnatbog, er det ikke indsovningsmateriale med Helgers vibrato. Det bliver simpelthen for spændende, om Vandrotten kan finde madkurven efter en uheldig kæntring, eller om Tudse undgår fængsel efter episoden med automobilen. Heldigvis går børnene på ferie i dag, og jeg kan i stedet anbefale et sted i skyggen med en kop te, drukket af en stor kop i noget engelsk fajance. Med underkop.

Anna von Sperling

 

Vildt begejstret billejagt

Naturformidling på tv: ’1 døgn, 2 hold, 3 dyr’. Kan ses tirsdage på TV 2 eller på TV 2 Play.

Hvor pæne rapsmarkerne og bølgeskvulpene end er, er den danske natur ret stille og rolig at se på, men det har ikke forhindret folkene bag TV 2-programmet 1 døgn, 2 hold, 3 dyr i at lave vaskeægte underholdende tv om de biller, fugle og gnavere, der findes derude.

Programmet fungerer som en slags To fag frem (hvis man kan huske det fra 1990’erne) for naturvejledere, hvor to hold dyster om, hvem der først kan finde bestemte danske dyrearter i deres naturlige omgivelser. Det ene hold udgøres af tv-værten Sebastian Klein og naturvejlederen Morten D.D. Hansen, det andet af biologerne Vicky Knudsen og Bjørli Lehrmann. Femte sæson er lige begyndt og rummer forhåbentlig lige så gyldne øjeblikke, som dengang Vicky Knudsen lå langs med en væltet skovfyr i håbet om at se en sky og grå bille, der kaldes en tømmermand.

Pludselig var den der, og Vicky Knudsens stemme skælvede, som havde hun vundet en Oscar:

»Jeg har svært ved at beskrive, hvor glad jeg er,« sagde hun.

»Det er det fedeste lille dyr, og den ser så gnaven ud og har de her lange antenner, og den begynder at hvæse ad os. Jeg vidste slet ikke, den kunne lave advarselslyde!«

Så pilede den forstyrrede tømmermand væk hen over træstammen, og de to naturkendere børstede fyrrenålene af bukserne og tog videre for at finde en natugle.

Lone Nikolajsen