Essay
Læsetid: 6 min.

At være eneste gæst på et fortryllet museum en sommerdag i byen kan hurtigt bringe ens fantasi på vingerne igen

Forfatter Niels Barfoed fordyber sig i byens dybe stille ro

Patrick Ralph Bentley

Kultur
25. juni 2021

Jeg kender ingen, der ikke har prøvet det. Man sørger for at være i god tid. Det er en regel, man får mere og mere glæde af, jo ældre man bliver. Man når derfor frem behageligt og uden at være stakåndet. Man får lige undret sig over, at der ikke er flere deltagere, der er på vej, hvoraf nogle i reglen er bekendte og hilser. Ikke flere cyklister med skråtaske, der står af geden og parkerer den. Nej, der er ikke alene påfaldende utrafikeret omkring nr. 10, hvor det skulle ske om cirka et kvarter (men – det vil ikke ske). Der er tomt. Og døren er låst.

Det er den forkerte dag. Det er ikke i dag, det er næste søndag.

Aha, men hvad så nu? Hvad gør man, når man skal ligne en, der ved, hvad han vil, og ikke står og måber på et tilfældigt gadehjørne. Beslutsomt retter man blikket mod ingenting og sætter af med stokken. En avant!

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Henriette Lund

Hvilken henrivende tur - som om man selv var med. Tak!

Steffen Gliese, Maj-Britt Kent Hansen, Christian Mondrup og Ole Meyer anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Tak for nogle gedigne anekdoter - og for at understrege, og så understrege nok engang, at Thorvaldsen var kunstner i den i dag ofte oversete periode, der er nyklassikken.
Udenfor landets grænser har man forlængst opdaget det spændende i kunsten, der udfoldede sig dér, ikke mindst i operaen; men den står så langt fra den i Norden så sejersæle romantik, at vi helt har mistet sansen for denne arkitektoniske renhed, som København ellers stadig er så godt repræsenteret med.
I musikken er det selvfølgelig ikke mindst Rossini, der skaber former i overensstemmelse med billed- og digterkunsterne.