Feature
Læsetid: 7 min.

I den vestlige kunsthistorie er kvinder, der sover, noget af det mest gådefulde

Den vestlige kunsthistorie er fuld af sovende kvinder. Vi har fået en kunsthistoriker til at guide os gennem motivets historie fra antikkens og renæssancens belurede skønheder til dengang i 1800-tallet, da malerne for alvor blev interesserede i, hvad der foregår inde bag de lukkede øjenlåg

Frederic Lord Leighton: ’Flaming June’ (1895)

Wikimedia Commons

Kultur
11. juni 2021

Man ved, man har at gøre med en markant tendens i den vestlige kunsthistorie, hvis der er blevet gjort nar ad fænomenet på den legendariske satirehjemmeside The Toast, som excellerer i sarkastiske billedtekster til klassiske malerier. En af de morsomste billedserier på siden hedder (oversat til dansk) »Kvinder, der uden held prøver at sove i den vestlige kunsthistorie« og er en parade af ældre malerier af sovende kvinder, der bliver gloet på, forsøgt vækket eller får løftet et slør eller tæppe af sig. Billedteksterne harcelerer over de typisk mandlige voyeurer på billederne, der stirrer betaget på kvinder, som ligger sensuelt henslængt i søvne, og er stort set en variation over temaet: »Det er uhøfligt at stirre på folk, der sover, gå ud og find en vågen at stirre på i stedet.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

ingemaje lange

Tak for spændende artikel med virkeligt interessante links:)

Thomas Østergaard

Men kronhjorte er trods alt noget mere fascinerende.

Sören Tolsgaard

Uden adgang til artiklen googlede jeg på emnet, og konstaterede med forbløffelse, at Sir Frederic Leighton's 'Flaming June' forsvandt i flere årtier - efter modernismens gennembrud - og at genren i tiden omkring billedets genfund i 1960'erne var så lidet værdsat, at det blev solgt for en slik!

https://en.wikipedia.org/wiki/Flaming_June

Pre-Raphaelitterne, især de 'mytiske' motiver, har dog i høj grad gjort come back siden, og nu er et maleri som dette vel nærmest uvurderligt. Den flammende gul-orange kulør henviser antagelig til foråret og det spirende liv, som fostres af den drømmende, kvindelige urform. Tør man mon overhovedet tolke den slags anno 2021, eller at mandens urform - lig sædcellens - er agiterende, penetrerende og konsumerende?

Apropos kultur og sprog kaldes myten om den sovende skønhed 'Sleeping Beauty' på engelsk og tilsvarende på mange syd- og østeuropæiske sprog, mens vi betegner skønheden som 'Tornerose' på dansk og andre nordgermanske sprog. Kan det mon dække over en kulturel forskel?

Angelsakserne har kredset meget om emnet, også med fokus på kvindens perspektiv, jvf. nærliggende temaer som 'The Lady of Sharlott' og *Damsel in Distress'. Der kan vi knap være med, og man må nok medgive, at engelsktalende har meget foræret i et poetisk sprog og en righoldig litteraur, som lever videre i populærkulturen, uden at publikum nødvendigvis aner ret meget om baggrunden.

The Band Perry - If I Die Young
https://www.youtube.com/watch?v=7NJqUN9TClM

Og om end foræringen naturligvis også omfatter en masse sludder og sladder ;-)

Thomas Østergaard

Joh, men jeg synes nu stadig at artiklen skylder at sandsynliggøre at vestlige kunstnere i højere grad end alt mulig andet har fundet sovende kvinder et fascinerende emne, i højere grad end f.eks. sovende mænd.

Grundlaget for at erklære det for en "markant tendens" synes at der er blevet gjort grin med det på et obskurt ukendt website, som var aktivt i 3 år inden det blev lukket p.g.a manglende interesse, under det grundlæggende motto "We strive to be intersectionally feminist. We are pro-choice. We are pro-queer. We are pro-trans. We strive to feature writing from women of all ethnic backgrounds"

Alt i alt forekommer trenden med de Bragolinske grædende børn i 70'erne ganske betydeligt mere forstyrrende. Også fordi den gennem masseproduktion blev bakket op af forbrugerne, der vel alt andet lige er en betydeligt bedre indikation af samfundstendenser end de der skøre kunstner-boheme-weirdos. Og lur mig om mænd var den drivende kraft bag ophængningen af de rædsler.

Apropos skøre kunstner-boheme-weirdos burde der vel være et grundlag for en artikel om de her croquis-kurser hvor man betaler en fattig studerende for at være model, hvorved der opstår et ansættelsesforhold. Jeg er ret sikker på at kursisterne er overvejende til spindesiden, men ligesom artiklen hiver jeg mit datagrundlag ud af en vis legemsdel.

Sören Tolsgaard

Thomas Østergaard -

Kender man sine klassikere, er man næppe i tvivl om, at den sovende (kvindelige) skønhed har fyldt meget i europæisk mytologi og folklore.

Googling på Dornröschen, Sleeping Beauty, La Belle au Bois Dormant, og hvad hun ellers kaldes, kan i hvert fald hurtigt anskueliggøre, at denne historie har haft vid udbredelse i eventyr og folkesang. Tornerose var et vakkert barn ;-)

Også Schneewittchen, Snow White, Blanche-Neige, og hvad hun ellers kaldes, faldt i en dødlignende søvn, og mange andre historier har lignende motiver.

Nu er det desværre sådan, at Walt Disney's fortolkning popper op overalt på nettet og overskygger de mange andre kompositioner, malerier, tegninger og raderinger, som findes af disse eventyr.

Men sjovt nok fik netop Tornerose/Sleeping Beauty, som var Disneys hidtil største tegnefilm, meget begrænset succes. Da den udkom i 1959 var motivet ved at være passé. Nu var kvindens frigørelse på dagsordenen, også i borgerlige kredse. Pigerne gik i stramme jeans eller lårkort og tidens hits var 'Do the Locomotion' og 'Tag med ud og fisk' ...

Viktoriatidens sovende skønheder har dog gjort comeback og er højt estimerede, hvor som helst der endnu findes mænd, som tør være ved Torneroses gådefulde tiltrækning.