Landstræner Kasper Hjulmand tilbød ham ellers at tage et par dage fri. Andreas Christensen – ’AC’ blandt venner og fans – havde lige løftet Champions League-pokalen højt i luften sammen med Chelsea-kammeraterne efter sejren over Manchester City. Ferie ville Christensen ikke have noget af. Sammenholdet blandt de danske landsholdsspillere var mere tillokkende end at hvile en lille stund på laurbærrene.
Det er AC i en nøddeskal, siger dem, der kender ham.
Spol frem til det 79. minut mod Rusland i Parken, den 21. juni. Thomas Delaney afleverer bolden ind i russernes målfelt, og Martin Braithwaite header til den. Matvei Safonov, Ruslands målmand, parerer hovedstødet. Jens Stryger Larsen får fat i bolden og puffer den videre til Simon Kjær. Endnu en redning fra Safonov. Nu triller bolden ud af det russiske målområde.
En dansk spiller kommer stormende fra dybet af banen for at møde den. Det er Andreas Christensen. Han tordner til kuglen – »et dommedagshug«, brøler DR’s Andreas Kraul – og den smasker op i nettaget uden chance for Safonov. Danmark er foran 3-1 over Rusland. Og festen er kun lige begyndt.
Nu skal de hjem. England har også meget mere brug for en sejr efter nederlag på nederlag.