Der findes mennesker, man har svært ved at forestille sig nationen foruden. Bent Melchior var af en sådan begavelse, et sådant menneskeligt nærvær og en så humanistisk og moralsk standhaftighed, at savnet melder sig umiddelbart.
Fornuftens, oplysningens, moderationens og anstændighedens stemme er således nu forstummet. I over to menneskealdre prægede Melchior den danske debat, deltog gerne, når han fandt det fornødent, og tav, når det ikke var. Den rationering af udsagn og meninger betød, at Melchiors ord fik så meget desto større vægt.
Det bemærkedes, når rabbineren, siden den mangeårige overrabbiner og siden igen den gamle forhenværende overrabbiner, lagde cigaren, rømmede sig og stilfærdigt sagde sin mening.
I Bent Melchiors sene år efter pensioneringen i 1996 var der oftere end før anledning til at kalde de hidsige til orden, de uforsonlige til forsoning og tale de uforstandige til indsigt.
Ja, han var godt nok en hædersmand.
@Bent Melchior
Ære være Bent Melchiors minde, dit minde vil leve videre gennem generationer.
Et menneske fuld af livserfaringens visdom og med den teologiske indsigt i særklasse er desværre gået bort.
Et lille meget betydningsfuldt skridt mod religionernes forståelse menneskenes forståelse for hinanden det skridt bragte Bent Melchior videre til os alle. Med en seismografisk forståelse for hvad det modsatte religionskrig had og fordomme kan bringe med sig forekom Bent Melchiors ord altid at være ord som efterlod os alle i tænksomhed og eftertanke. Mere loyal kan den filosofi ikke være overfor det jødiske folk og det jødiske trossamfund
Tak Bent Melchior ære være dit minde for evighed.
KFK
Så fint og så sandt, og tak for de ord, Georg Metz.
Selv kendte jeg kun Bent Melchior indirekte gennem diverse medier - og måske nok overfladisk ved flere møder (hilsner) på københavnske gader og stræder. Alligevel er jeg en smule knust over denne dags nyhed. En hædersmand, ja et stort menneske, som åbenlyst mødte enhver med varme og respekt - og således var et sandt forbillede for en forvirret verden. Måtte vi alle på den måde ære hans minde!
Tak for en fin nekrolog. Men et spørgsmål nager mig: hvad var Melchiors syn på konflikten med palæstinenserne og dens løsning?
@ Peter Ravn-Olesen
Hans syn har altid og i alle ting været tilpasset den til enhver tid aktuelle situation, men Bent Melchior var generelt modstander af al krig og fortaler for forhandling og en tostatsløsning. Du kan se et øjebliksbillede af dette, som blev bragt her i Information for 12 år siden. https://www.information.dk/indland/2009/01/bent-melchior-kan-tale-propor...
For mig har han altid været en inspirationskilde. Både min far og min stedfar var venner med ham, så jeg mødte ham jævnligt i min barndom og ungdom. Lige siden onsdag morgen har gået rundt med en hul og tom følelse i brystet og hvis jeg skal sætte ord på tabet, så er de ganske godt fundet i nekrologen herover:
"Fornuftens, oplysningens, moderationens og anstændighedens stemme er således nu forstummet."
Kendte ikke Bent Melchior, men holdt utrolig meget af ham. Tak for en detaljeret og hjerte varm hyldest.
PS : @Peter Ravn-Olesen, ikke idag, ikke i denne sammenhæng.
”Som 18-årig drog Bent Melchior til Israel og kæmpede våben i hånd på de da hårdt trængte nybyggeres side mod araberne, i øvrigt sammen med vennen Herbert Pundik.” Ikke mere og på netop sådan en skændig facon skriver hr. Metz om Bent Melchiors livslange indsats for det racistiske Israel i Palæstina, selv om det burde være det absolut væsentligste at forholde sig til i vurderingen af denne mands meritter. Han meldte sig efter 2. verdenskrig som frivillig i det, som zionisterne kalder ”Befrielseskrigen”, men som i virkeligheden var en racistisk motiveret etnisk udrensningskrig, der som bekendt medførte trekvart million palæstinenseres voldelige fordrivelse fra deres hjemland. Han har herefter og frem til sin død til hver en tid på ferm vis forsvaret den forbrydelse mod menneskeheden, som hedder Israel. Til dette formål har han, der promoverede sig selv som "fredens mand", spillet på hele det repertoire, som han mestrede så godt, mod kritikere af Israel: Fra paternalistisk bebrejdelse over floromvunden tågetale til perfide karaktermordsangreb på de hædersmænd, som han vel mente, at han alligevel ikke kunne fordreje hovederne på. Tænk på hans svinske angreb på den tidligere socialdemokrat og Europaparlamentsmedlem Torben Lund, da denne tillod sig at spørge til danske jøders stilling til Ariel Sharons terror mod palæstinenserne! Om Torben Lund udtalte denne "humanist": "Derfor, Lund, får du titlen antisemit med ret til at bære samme, og du er nærmeste kollega til Hansen fra Greve, der også praler med at være racist." (Jonni Hansen var formand for det danske nazistparti). – Næppe nogensinde har hykleriet, forstillelsen og den himmelråbende uvidenhed været så udbredt, selv hvor man havde håbet mindst at finde den!