Premiere
Læsetid: 4 min.

Kanye West tilbyder healing med sit nye, kristne album – og masser af ventetid

Ventetid er en del af pakken, når verdens største ego Kanye West har verdenspremiere på et album. Det skete denne gang under en kæmpe glorie på et stadion i fødebyen Atlanta. Her gav en rødklædt West en stum pantomime til musik, der lover saliggørende healing

Torsdag aften på Mercedes-Benz Stadium i Kanye Wests fødeby Atlanta var der verdenspremiere på det længe ventede album Donda.

LYNX / Ritzau Scanpix

Kultur
24. juli 2021

Kanye West er overraskelsernes mester, men der er flere selvfølgeligheder forbundet med udgivelsen af hans nye, 10. album Donda.

Selvfølgelig er forsinkelse en del af både verdenspremieren og udgivelsen af perfektionisten og PR-rævens nye album.

Selvfølgelig går hyperegoet West rundt og lytter til sig selv, sit eget album med sejrende gestikulationer og klædt så udråbsagtigt som muligt til verdenspremieren – der selvfølgelig foregår på et stadion.

Og selvfølgelig er der en kæmpe glorie over folkets hoveder til selvsamme verdenspremiere på den kristent genfødte stjernes nye album.

Det skete torsdag aften på Mercedes-Benz Stadium i Kanye Wests fødeby Atlanta, hvor der ikke er restriktioner på forsamlinger. West gav 5.000 billetter væk til ansatte og elever på lokale uddannelsesinstitutioner, resten var udsolgt med over 40.000 mennesker til begivenheden på det amerikanske football-stadion.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her