Interview
Læsetid: 6 min.

Når Veronika Katinkas digte blev enten for ironiske eller følelsesladede, skar Anna Juul dem fra

Anna Juuls alter ego Veronika Katinka Martzens digtroman startede som en ufokuseret parodi på den danske litteratur, men endte som et mere helstøbt værk. Undervejs blev digte med helt rendyrkede følelser og hårdkogt ironi skåret fra. Sidste afsnit i serien om kunstens efterladenskaber besøger poesien

Anna Juul udgav i 2019 digtromanen ’Jeg bruger min krop som et møbel’ under alter egoet Veronika Katinka Martzen. Da bogen lå færdig med sine 236 sider, var der i alt udeladt 40 siders materiale.

Emilie Lærke Henriksen

Kultur
6. august 2021

Når man har brugt en betydelig mængde tid på at krænge sit indre ud i et digt, må det være særligt ømt at skulle fravælge tekster til en endelig digtsamling. Og endnu sværere, når det er redaktøren, der er ude med saksen.

Men det er bare min formodning, og den skal Anna Juul hjælpe med at af- eller bekræfte. Under alter egoet Veronika Katinka Martzen udgav hun i 2019 digtromanen Jeg bruger min krop som et møbel, der forvirrede anmelderne med den ironiske/ikke ironiske og satiriske/ikke satiriske tilgang til det at skrive. Ud over digtromanen har Anna Juul – og Veronika Katinka – været manuskriptforfatter på Den Korte Radioavis på det hedengangne Radio24syv og står bag komedieserien Min kamp på DR3.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Det handler jo ikke om, hvorvidt noget er 'genialt', men om det er genuint, og om det er bragt tættere på forfatterens intention i et intimt samarbejde med en konsulent.
Ellers er det jo bare produktion.

Louise Hansen

Er Anna Juul ironisk i sin Metallica-shirt?

Med sin smøg?

Who knows, hvad ironien består af.

Den består vel mest, imo, i at stille sig tilfreds med at lave ironisk shit, som man så - efter forgodtbefindende - kan affærdige som enten ironisk eller dybfølt, i takt med hvordan det opfattes af dem, man i første omgang søgte at please ved at være ironisk (eller måske ikke, tihi).