Interview
Læsetid: 5 min.

Poetiske mytologiske tekster blev til en stemning, da Kirsten Dehlholm oversatte Voetmann til scenekunst

Det handler for Kirsten Dehlholm om at have respekt for værket, når man benytter sig af andres kunst. Hun lånte fortællingen om den egyptiske underverden fra Harald Voetmanns langdigt og udelod sanselige og mærkelige passager i forestillingen ’Amduat. En iltmaskine.’ Serien om kunstneriske fravalg tager en tur i teateret

I Kirsten Dehlholms forestilling ’Amduat. En iltmaskine’ er meget af teksten fra Harald Voetmanns langdigt er blevet udeladt, og faren siger noget en enkelt gang, mens sønnen har blot tre monologer.

Emilie Lærke Henriksen

Kultur
29. juli 2021

Teaterkunsten fortolker tonsvis af litterære værker og omsætter dem til selvstændige teaterværker, og i den proces vil der naturligvis blive skåret en del fra, fordi det ikke er muligt at inkludere flere hundrede siders tekst i en forestilling på et par timer. Den relation kunstnere imellem fordrer en stor tillid. Og lige så indgribende det kan føles for en forfatter, at andre skal rekonstruere ens værk, lige så stort et ansvar må det være for en instruktør at skulle forvalte den tillid fra en anden kunstner.

Kirsten Dehlholm har flere årtiers erfaring med det. Som kunstnerisk leder og instruktør for performanceteateret Hotel Pro Forma har hun skullet oversætte adskillige litterære værker til scenekunst. Hun har i sin 45 år lange karriere blandt andet arbejdet med værker fra digterne Inger Christensen og Morten Søndergaard og har nu en forestilling på vej baseret på en roman af Helle Helle.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Det er interessant, men også for mig lidt trist, at vi har fået denne nyromantik, hvor følelsen æres som nærved det heles mening.
Men jeg er altid gået i teatret for at blive klogere, mere observant, og det særlige kollektive modtagelsesrum, teatret taler ind i, skærper evnen til forståelse på en måde, som folk til gengæld i dag ikke får træning i: man forstår ting, man ikke kender, når man modtager dem i dramaets sammenhængende aktive og reaktive praksis.
På teatret betyder alting noget, og evnen til at afkode denne betydning giver oplevelsen af den verden, scenens karakterer lever i.
Af samme grund kan jeg også bedre lide forestillingstyper, hvor det er værket, der er stjernen, og det gælder en række forestillingstyper, hvor kunstnerne virkelig skal yde for at kunne leve op til materialets kompression af mangfoldige historier.

Josephine Kaldan, Kenneth Krabat, Christian De Thurah og Jørgen Mathiasen anbefalede denne kommentar
Jens Peter Madsen

Jeg oplevede forestillingen og var vildt imponeret over det visuelle og sanselige bombardement. Jeg bestemte mig for at læse Harald Voetmanns langdigt og det blev en anden meget stærk oplevelse., Og sådan er det vel med de forskellige medier. De kan fortolke og inspirere hinanden. Jeg er overbevist om, at min efterfølgende læsning af langdigtet blev meget beriget af den forudgående teateroplevelse - Stor tak til Kirsten Dehlholm for nok en inspirerende oplevelse.