Postkort fra Christina Hagen i et Grækenland i forfald: »Når jeg spørger er alting til salg«

1.

En kat svajer fra side til side vi er på en mørk vej i velhavernes kvarter faldefærdige huse koster en million euro her de ligger på et bjerg ved vandet må ikke opkøbes og renoveres sådan er bureaukratiet nu forfalder de havelågerne hænger over jorden som skæve halvtag dyrene sidder under i regnvejr i sol. Katten har ingen pels den er hvid i huden har åbne sår man kunne slå den ihjel med en sten jeg kan se hvert eneste ribben puffer til den med min sandal jeg ringer til en ven som nok kan have den hun tager ikke telefonen jeg sætter farten op, katten lægger sig under en bil den dør vel af sig selv.
 

2.

Sigøjnerbørnene tigger mad i byens eneste pizzeria vi alle har råd til tidligere spillede de på tromme for turister sigøjnerbørnene charmerer sig ind hos kunderne, 5 år, 10 år er de. En sød lille dreng spørger folk der går forbi om de vil give ham mad pigerne i små glitrende shorts er sultne please please madame siger de med trutmund smører de små fedtede fingre rundt på glasoverfladen over pizza carbonara. De får ingen pizza af mig jeg er ikke længere turist jeg tæller knaster som alle andre vi æder færdigpakkede sandwiches i sølvfolie fra kioskerne vi drikker nudler overhældt med vand. Vaccineturister arrangerer fadene på de blåternede duge i restauranterne nu er de i Grækenland ved kysten moussakas græsk salat tzatziki jeg har glemt hvad det alt sammen hedder.
 

3.

Turisterne er bange for corona nu står deres hotelværelser tomme deres airbnb-huse deres campingpladser. Tui-busserne holder stille på den store plads i Agoi Apostoli hvor danskerne tidligere slangede sig på vakkelvorne strandsenge de hvirvlede lystigt rundt i deres lange, lyse hår når de gik ind mod byen overvåget af liderlige knallertkørere gamle mænd i habitbukser på altaner med græskarkerner flyvende om ørerne. Nu spiser mennesker rengøringsmennesker turistchaufførmennesker pensionistmennesker som dyr af skraldet psykisk syge driver rundt i gaderne der er ikke længere noget arbejde at finde der er ikke længere noget håb.
 

4.

Jeg ser en dame, en mand, to børn omkring det hus jeg altid har beundret nu sælger de bare jeg spørger til prisen, jeg køber det. Jeg har vel aldrig villet være husejer nu var det her bare et feriehus jeg kunne vel skrive et eller andet her. Ejeren er en dame på 91 huset er 130 år gammelt har kun været solgt en gang før. Ejerens datter er blevet arbejdsløs det er på grund af corona hun er flyttet hjem til moren nu faren døde for et par år siden han kunne ikke se noget han kunne ikke gå han ville sulte sig ihjel, sådan blev det, arbejdede hos et elselskab gemte alle ledninger og skruer jeg smider alting ud i containeren den måde hvorpå han sirligt har vævet ståltråd rundt om vandvarmeren hængt sine bedste redskaber op de er groet sammen orange af rust ubrugelige uinteressante til at smide ud. Jeg vil gerne shine huset op sende nogle fotos til mine danske bekendte vil gerne vise dem at det her kan blive »mig«.
 

5.

Jeg besøger Dionysis i Athen vi knalder oppe på advokatkontoret jeg drysser rundt i byen i en kjole med jordbær på damen i kiosken siger den er flot jeg køber tyggegummi med jordbærsmag. Stiknarkomanerne skyder sig i årerne sveder blege midt i sollyset, hvinene fra bussernes bremser, et hylster fra en kanyle rammer min sandal. Advokatbygningen ligger lige rundt om stiknarkomanerne ligger lige rundt om den glasfacade de ligger under på jorden i soveposer mennesker på stoffer og skolelærere i fodformede sandaler der sælger lommetørklæder små søde børn der vil sælge noget en lighter en krop hvad som helst, handicappede skolebørn mosler rundt i gaderne sælger kuglepenne til en skoletur sælger papir ved restauranternes borde så kan man se hvad de fejler en har et øje der stikker ud en anden halter måske den lille pige er en form for dårligt begavet, nu har vi en kuglepen mere.

6.

Jeg ejer et hus jeg pisser i haven fuld af kanyler og papir fra fisk, den tidligere ejers søn går igennem stuerne og indsamler minder inden alting ryger ud han græder mens han løsner farens arbejdsjakke fra knagen i lommen er et hvidt stykke toiletpapir det er fuld af mit pis, nu en del af et højstemt minde. Min ekskæreste bor lige ved siden af huset turisthotellerne omringer min have en dansker sidder på altanen med et håndklæde om håret hun råber ind i rummet: Er der nogen der gider lave en rom og cola? Min nye nabo kysser mig på panden hun har en stor vorte på kinden jeg har tusindvis af vorter og også angst, knallerterne kører og kører hundene gøer der er så megen fattigdom i luften en lille hysterisk puddel står på en altan og hyler under det græske flag der bølger i vinden.

7.

Der er døde kakerlakker overalt i huset jeg skraber dem sammen med hænderne smider dem ned i en pose hynden på den store lænestol i hjørnet er skjoldet af tis under hynden et lag af plastik, nede på gulvet indtørrede pletter. Jeg har købt en pink sparkedragt til min underbo hun føder lige om lidt en lille pige de har ingen penge de bor på 45 kvadratmeter de laver børneværelse om natten med pink vægge de pudser vægge de går rundt i støv manden ligner pjerrot. Om natten hoster de sig rundt den gravide tager sig til maven min udlejer har et smukt hus der står tomt han hilser hjerteligt på de renoverende klapper deres hund har tilføjet dem på Facebook de sover i maling de sover i støv de hoster slim op og støtter sig op ad muren.

8.

Jeg sidder på cafe i Athen drikker kaffe spiser sandwich logger på deres wifi en ældre mand der ligner min gamle biologilærer har ikke været i bad spørger om jeg vil købe en lille dims han er vel hjemløs jeg ryster på hovedet jeg kan ikke have det jeg kan ikke have at mennesker der ligner min biologilærer ternet skjorte praktiske sko stort hår fuldmåne briller sælger dimser for at leve jeg er nødt til at afvise dem for ikke at bryde sammen alle afviser ham han halter videre fuld af ambitioner om at sælge på næste cafe en arbejdsomhed han har taget med sig fra dengang han havde et liv.

9.

Bordellerne er lukket på grund af corona søde piger pifter efter en gammel mand i Exarcheia-kvarteret han har lærredsbukser på en lyseblå skjorte en eksklusiv stråhat. De vil gerne i snak med ham de kan give ham massage han suger al opmærksomheden til sig drejer rundt om sig selv for at få det hele med en lille dans til minde om dengang han var ung stavrer derefter videre med tynde storkeben forsvinder rundt om hjørnet pigerne spejder efter nye mænd ryger smøger taler sammen på deres sprog.

10.

Ejeren af gartnerbutikken er her ikke han døde af sorg sidste år siger manden der nu står der i stedet sælger gule roser i potter til mig bringer dem ud på sin knallert i poser hægtet på styret. Han døde af sorg hans søn spiste rottegift som 24-årig han ville dø fordi hans forlovede fandt en anden hun spillede på flere heste han fyldte sig med gift døde ikke blev lam kan ikke se ligger i en seng sygeplejersker vasker ham, sådan har han ligget i 10 år hverken død eller levende. Hans mor blev sindssyg hans far døde nu må vi se hvordan det ender han fik alting som barn alt hvad han pegede på han var ikke forberedt på livet at man ikke kan få alting at sådan er det, det er det jeg siger til min søn hver dag.

11.

Sigøjnerbørnene står i en lille gruppe nede på havnen spiller på tromme der er ingen mennesker kun mig, jeg kigger lige ud i luften for ikke at kigge på dem jeg er bange for dem. Hello råber de. Hello hello hello før jeg kigger og ser en lille dreng der hiver bukserne af en mindre dreng tager fat i hans lille tissemand med fingrene vipper den frem og tilbage for at få mig til at se på dem for at forarge mig for at ydmyge mig som jeg ydmyger dem som de ydmyger sig selv hinanden som de selv er blevet ydmyget altid. Jeg råber det ikke er en god ide de griner i kor de spiller på tromme.

12.

Jeg ligger på stranden ved mit hus og soler mig i de dyre strandstole en gang om ugen de andre dage pizza morgenmad Dionysis inviterer ud, en mand fra Danmark spørger på engelsk om jeg er tilfreds med afstanden til dem ham og hans kone han mener i forhold til corona jeg er ikke bange for corona jeg er syg af alt muligt andet vi falder i snak begge er vi husejere her er dejligt og varmt han elsker at lave mad han er fra sjælland har haft en stor stilling han har en Audi her og en WV derhjemme huset derhjemme er betalt det er lejligheden her også han har inviteret 10 nej 9 mennesker til Mauritius med egen butler og pool han bruger 30 euro om dagen ved stranden har givet 150.000 euro for sin lejlighed han kender et par der sælger hus i London for 3,4 millioner pund de har et hus her de har givet 300.000 nu vil de sælge for 500.000, det handler om at bruge pengene mens man er her leve livet gøre hvad man vil, udleve sine drømme jeg spiser salat med store rejer nikker vi må ses en anden gang vi er vel det de kalder expats nu i hvert fald om sommeren.

13.

I supermarkedet ser jeg en dame med et blåt øje jeg har lige læst at en græsk pilot har slået sin turistkæreste ihjel fordi hun ville forlade ham, kvinderne bliver slået her bliver slået ihjel her af deres mænd jeg prøver at se meget på hende mens hun putter i poser, hvad skal man sige »det er ikke okay at han slår dig« … »du kan gå fra ham« … jeg tænker på at sige noget hvad siger man uden at udskamme den man vil hjælpe jeg jagter hende hen til et lyskryds, vi venter sammen hun med to tunge poser blinker hurtigt jeg stirrer på hende jeg følger efter hende i fodgængerfeltet jeg tænker på hvad jeg skal sige og står så stille mens hun forsvinder.

14.

Jeg spiser på min yndlingsrestaurant i Athen, et billigt sted med simpel mad ejeren spiller bouzouki mens jeg stikker i mit kød og drikker juice jeg er eneste kunde, vi ved meget om hinanden mig og ejeren jeg siger det er slemt det her corona det er slemt at se forfaldet her han siger det er ingenting han siger du har ikke set fattigdom endnu under krigen siger han og peger på træerne ved Akropolis var der ingen blade på træerne dem spiste de læderskoene kogte de og åd selv hinanden åd de, det er derfor de æder alt de ser nu fordi de ikke ved hvor længe det er her det her er ingenting der er stadig blade på træerne SE.

15.

Min ekskæreste hjælper mig med at smide møblerne fra huset ud en nabo råber de skal køres til storskrald vi mødes om natten og tripper afsted i klipklapper med radiatorer og reklamesøjler for eltandbørster et plastikbord med hul i, han går forrest baglæns jeg guider ham vi har aldrig samarbejdet før jeg siger jeg vil betale ham 20 euro for at hjælpe mig han siger nej kysser mig på kinden han vil hellere have betaling på en anden måde siger han griner, derefter sms’erne han vil gerne have sin betaling hvornår kan det blive jeg siger jeg ser en i Athen han siger det er ikke rart at skylde nogen noget jeg har angst på stranden slukker min telefon det er ikke til at vide hvornår han kommer og collecter.

16.

Min ejendomsmæglerveninde Marilena mangler penge mangler boliger jeg tager min stribede kjole på min store hat mine solbriller, glider rundt i byen peger på forladte huse spørger naboerne om det er til salg, intet her er til salg de fattige holder på deres huse det sidste de slipper inden faldet, når jeg spørger er alting til salg den rige turist jeg taler engelsk, prøver en ny accent som om jeg rigtigt kom fra England »’scuse mæi madame is thát litl hause for sæil?« får deres nummer de er spændte glade nu sker der noget giver min ejendomsmæglerveninde nummeret hun ringer de siger det ikke er til salg aldrig nogensinde.