Interview
Læsetid: 10 min.

Slagtøjsspiller Marilyn Mazur: »Jo flere trommer du har, jo mere melodi kan du faktisk spille«

Som kvindelig slagtøjsspiller er internationalt feterede Marilyn Mazur en sjældenhed i dansk jazz. Det er vigtigt at få flere slagtøjsstemmer ind i jazzen, mener hun. »Det er ligesom billedkunst; det er dødssygt, hvis der kun er én farve.« I Informations jazzskole er vi nået til musikkens rytmiske rygrad: trommerne
Marilyn Mazur er født i New York i 1955, men hendes forældre flyttede til Danmark, da hun var seks år gammel. Hun har en baggrund som balletdanser og var ved at uddanne sig til pianist, da hun begyndte at lytte til jazz. Frygtløs sadlede hun om og valgte slagtøjet som sit hovedinstrument, da hun blev optaget på Det Rytmiske Musikkonservatorium: »Jeg så dengang, at der ikke var andre kvinder, der gjorde det. Og tænkte, at den lyd måtte jeg bare udforske.«

Marilyn Mazur er født i New York i 1955, men hendes forældre flyttede til Danmark, da hun var seks år gammel. Hun har en baggrund som balletdanser og var ved at uddanne sig til pianist, da hun begyndte at lytte til jazz. Frygtløs sadlede hun om og valgte slagtøjet som sit hovedinstrument, da hun blev optaget på Det Rytmiske Musikkonservatorium: »Jeg så dengang, at der ikke var andre kvinder, der gjorde det. Og tænkte, at den lyd måtte jeg bare udforske.«

Anders Rye Skjoldjensen

Kultur
22. juli 2021

Ved et nydeligt gadekær med hængebirk og åkander i et stille hjørne af Hvidovre ligger et wunderkammer af lyde. Den dansk-amerikanske slagtøjsspiller og percussionist Marilyn Mazur står blandt asiatiske gonger, congatrommer og pauker. Instrumenter fra hele verden har fundet vej til hendes musikhus. Hun griber en muffeformet tingest med små klokker, som klirrer i et væld.

»En pakistaner ville måske sige, at det er blasfemi, det jeg har gjort med dem her,« siger hun og lægger instrumentet ned ved sine fødder. 

Det muffeformede bjældeinstrument er i virkeligheden et sæt pakistanske fodbjælder, som traditionelt bruges i dansespil, hvor de bæres om anklerne. 

»Jeg har så fundet på at lægge dem på gulvet, så jeg kan trampe takten på dem, når jeg står og spiller,« griner Mazur. »Det er jo smart!«

For slagtøjet er for Marilyn Mazur meget mere end et trommesæt. Hun har udutrommer i lertøj, indonesiske træfrøer og norske skibsklokker, og hver har sin egen klang. Her er en hel verden af musik, og det er den, vi skal tale om.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Søren Kristensen

Og jo flere trommer du har, jo mere skal der slæbes :) Respekt!