En af nettets tilbagevendende factoids om Rick and Morty, denne groteske, uhyrligt morsomme, helt overvældende opfindsomme og egentligt ret ubehagelige tegnefilmserie for voksne, er, at den opstod som en parodi på Tilbage til fremtiden. Ligheden er oplagt, men også misvisende.
I den godhjertede ungdomskomedie fra 1985 spillede en ung Michael J. Fox teenageren Marty McFly, som blev sendt tilbage til halvtredserne af sin noget ældre ven, den gale videnskabsmand Doc. Derfra må Marty både finde en vej hjem – det hjælper en yngre version af Doc ham med – og rede trådene ud, så hans forældre ikke bare finder sammen (ellers bliver han ikke født), men også gør det på en måde, så hans fremtid, det vil sige nutid, bliver langt bedre. Og det lykkes! Til slut vasker den onde chef farens bil, det gamle, nedslidte hus er en flot villa, forældrene veksler et velsoigneret, lykkeligt blik med hinanden.
en joint i ny og næ, eller svampe et par gange om året, kan i øvrigt have den samme eksistentielt-terapeutiske effekt som Rick & Morti.
"Where are my testicles Summer?"