KUNST OG KRIG
Læsetid: 19 min.

I 20 års dansk kultur om krigen i Afghanistan går soldatens skæbnefortælling igen. Og igen

Danske kunst- og kulturudtryk om Afghanistankrigen er gennemsyret af soldaterfiguren og dennes traume, mener flere eksperter. Og derved kan man miste blik for krigens hverdag og den politiske analyse. Kunstnerne selv, heriblandt Dy Plambeck og John Kørner, mener ikke, at det ene udelukker det andet. Hvis bare man tager et nærmere kig
John Kørner har malet en serie af malerier navngivet efter danske soldater, der er blevet dræbt i Afghanistan. Her er det billedet ’Anders ved floden’, opkaldt efter Anders Bjørn Storgaard, der mistede livet i Afghanistan 26. marts 2008.

John Kørner har malet en serie af malerier navngivet efter danske soldater, der er blevet dræbt i Afghanistan. Her er det billedet ’Anders ved floden’, opkaldt efter Anders Bjørn Storgaard, der mistede livet i Afghanistan 26. marts 2008.

Tobias Selnæs Markussen

Kultur
3. september 2021

En ung soldat får taget et billede med statsminister Birgitte Nyborg (spillet af Sidse Babett Knudsen) på en ørkenbase i Afghanistan, inden han skal ud på patrulje. »Det er ikke hver dag, der er lækre damer,« griner han. Kort efter holder Nyborg en tale for tropperne. Hun vil trække de danske styrker tilbage og takker for den »store og vigtige indsats«. Straks efter meldes der, at den netop udsendte patrulje er under kraftig beskydning, sårede er på vej tilbage. En af dem er den kække soldat, vi i næste klip ser i blodsølet camouflagebeklædning gispe efter vejret på en båre. Han dør.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jan Fritsbøger

det er åbenbart vigtigt at bevare illusionen om soldaten som en der ofrer sig for fædrelandet, men han er i den grad mere skyldig end offer og der er ingen grund til at hylde ham, han er medskyldig i magtens uhyrligheder, og det er kun magthaverne og officererne, som kan tænkes at være mere ussel end soldaten selv, jeg kan altså ikke have medlidenhed med den som lider af skyldfølelse over al den uret han har begået med åbne øjne, og de traumer dette medfører.

Jan Fritsbøger

nej Gert de kan ikke helt sidestilles med de arbejdsløse i nazityskland, jeg kan ikke rigtig tro at jobcentrene har henvist nogen til militæret som en løsning på ledigheden, at der har været et pres for at finde beskæftigelse ved jeg selvfølgelig godt, men umidddelbart tror jeg at alle som har søgt ind i forsvaret selv har set det som en ( god ? ) løsning, men jeg underkender ikke at nogen soldater har tænkt at de aldrig ville kunne blive sendt i krig da de valgte at gå ind, men selv om man er soldat behøver man så vidt jeg ved ikke at sige ja til at lade sig udsende.

Jan Fritsbøger

men der er selvfølgelig gruppepres, dumhed og tro på løgnene som militarismen bygger på, som kan have gjort udfaldet, og helt sikkert også andre "formildende omstændigheder".

Jeg undlader at skrive så meget, men jeg fik mig kæmpet igennem den lange artikel
som er meget læseværdig til refleksion og eftertanke.
Men i mit menneskesyn er der stadig en afsky for at det kan være heltemodigt at gå i krig i et land langt herfra mod mennesker der aldrig har truet os,
Vi kan påstå egne interesser og bekæmpelse af terrorisme, men i min optik, vil en hver form for vold og magt til en hver tid så nye frø til ondskabensen frugter.
Derfor kan jeg sagtens have medfølelse for den enkelte soldat der vælger krigens vej i sin naivitet . Men valget er som det ligger nu helt soldatens eget ansvar.