Året er 2015. To veloplagte teenagedrenge fra Helsingør, Albert Dyrlund og Anton Cornelius, har sat sig for at spise to kilo blandselvslik. De propper skumfiduser i munden på hinanden, taler med holdkæftbolsjer i kinderne, bygger vingummitårne og digter sliksange. Til munter underlægningsmusik kæmper de sig igennem bjerget af sure bånd, blå kastanjer og røde hunde. Trækplastret er drengenes komiske pingpong og deres reaktioner på slikindtaget.
Seancen tager ti minutter. Videoen får 2,7 millioner visninger.
Midt i videoen skal Albert blindsmage forskellige stykker slik. »Sig til, hvis Albert snyder!« siger Anton og kigger bestemt ind i kameraet. Kommentarsporet under videoen er fyldt med tusindvis af tilkendegivelser fra meget unge og engagerede fans: »Albert snyder ikke!«, »Like, hvis Albert snød!«
YouTube har på dette tidspunkt for alvor gjort sit indtog i mediebilledet med over en milliard månedlige brugere på verdensplan.
De allerførste youtubere starter allerede deres kanaler i 2005, men det er først i 2015, at reklamebureauer og YouTube selv begynder at vise interesse for det som forretning. At lave skøre indslag på egne youtubekanaler bliver langsomt en måde at drive virksomhed på – og Albert og Anton har været med fra begyndelsen.
Som 13-årige i 2012 starter de youtubeduoen Novopleco, og som 15-årige er de en del af Danmarks første gruppe youtubere, der endnu ikke tjener store penge, men anskuer det som en hobby, der i bedste fald kan gøre dem berømte.
Digital medieekspert ved Børns Vilkår, Camilla Mehlsen, kalder det en »medierevolution«, at man nu kan være sit eget medie, der broadcaster sit liv. Albert og Anton deler – som mange andre i ind- og udland – videoer, hvor de udfordrer hinanden i at udføre grænseoverskridende handlinger i hverdagslige rammer: Hvem kan pynte og spise den klammeste pizza? Hvem tør spise verdens stærkeste chili? Derudover laver de spørgerunder, hvor følgerne kan få svar på alt, og ’cross over-videoer’, hvor andre kendte youtubere optræder i deres videoer.
Genren har uanede formatvariationer, men den overordnede præmis er altid, at følgeren føler sig inkluderet i både makkerparrets interne humor og i det miljø, som videoerne udspiller sig i.
På dette tidspunkt er mængden af annoncørbetalt indhold i youtubevideoer stadig lav, og det samme er konkurrencen fra andre sociale medier. Duoen Novopleco har derfor stor arbejdsfrihed. I 2015 har de ingen problemer med at skaffe visninger på deres kanal. I denne periode får deres videoer ofte over 500.000 visninger. Alt kan potentielt udgøre indhold, så længe de opretholder deres energiske og humoristiske personaer.
Fra hjemmevideo til reklamesøjle
Vi shopper frem til maj 2019, og Albert Dyrlund er stadig aktiv på YouTube. Novopleco er gået i opløsning i 2017, og Albert fortsætter alene under eget navn på en ny kanal. Han dropper ud af gymnasiet efter 1. g og lever af sit arbejde som fuldtidsyoutuber. I sin foreløbigt næstsidste video, »MORTEN FARVER MIT HÅR LILLA!«, er Albert Dyrlund i gang med at afvikle et gameshow for børn, sponsoreret af isvirksomheden Sun Lolly.
Videoen er en klassisk bestillingsopgave, hvor kasser med Sun Lolly-is er strategisk placeret foran kameraet og indgår i de konkurrencer, Albert afholder for børnene. YouTube, påpeger Camilla Mehlsen, har bevæget sig fra at være en fritidsinteresse til også at være et professionelt format, hvilket denne video afspejler kulminationen på: Videoen er iscenesat på en helt anden måde end Alberts tidlige videoer. Samarbejdspartneren er tydeligt med til at forme indholdet.
I takt med at der kommer flere professionelle youtubere til, bliver det at youtube til et reelt erhverv. Forskellige reklamebureauer agerer mellemled og sørger for at koble de store kanaler til passende samarbejdspartnere, der tilbyder betaling mod reklame for deres firma. Selv er Albert tilknyttet firmaet Splay.
Cecilie Blaksted, som er såkaldt head of networks hos reklamefirmaet Splay One, fortæller, at deres sidste samarbejder med Albert Dyrlund henvendte sig til børn, fordi han var i stand til at ramme målgruppen. Ikke fordi han nødvendigvis opfører sig som en klassisk børne-tv-vært, men fordi »de følte, at han var deres ven, og fordi han altid var i øjenhøjde med dem.«
I 2019 er han 19 år gammel og ønsker at forny sit brand. Han udgiver en række musiksingler, hvoraf »Hellerup-dreng« og »Ulla« bliver downloadet eller streamet over 4,5 millioner gange.
Han spiller også hovedrollen i familiefilmen Team Albert fra 2018, der handler om gymnasieeleven Albert, som gerne vil være youtubestjerne. Selv om filmen ikke sælger mange biografbilletter, vinder den en Robert for årets publikumspris, hvilket vidner om, at Albert Dyrlund stadig har en stor gruppe af loyale fans i ryggen. Samtidig tjener filmen også en anden funktion: Team Albert bliver en metafortælling om livet som youtuber og en kritisk refleksion over karrierevalg og selviscenesættelse. Er Albert Dyrlund ved at vokse fra sin egen persona?
Team Albert udkommer otte måneder, før han lægger Sun Lolly-videoen op på sin kanal. Fem dage senere bliver der stille på kanalen.
Bruddet med den kommercielle målgruppe
En måned efter Albert Dyrlunds Sun Lolly-show er han tilbage på YouTube i en aparte mundering, siddende bag på Sidney Lees motorcykel, mens han overslikker influenceren Fie Laursen og synger om vafler, der »hopper op og ned«.
Han er iklædt en kort, lilla strikvest, blå boksershorts, og så er han barberet skaldet på nær to tynde, blå fletninger midt på issen, der udgør en slags følehorn. Hans øjne er vilde, og han ligner ikke sig selv. Hans yngre fans reagerer med frygt – og deres forældre med foragt. Kommentarsporet er fyldt med udsagn som »Vor blev den gamle Albert af?« og »Min lillebror synes, du er uhyggelig«.
Videoen får 3,7 millioner visninger. Albert har vundet den tabte opmærksomhed tilbage – og får den også fra et ældre segment, der nu matcher hans egen alder. Sangen udkommer lige i tide til Roskilde Festival og bliver spillet flittigt på soundbokse i roskildelejrene.
Op til videorelease har han givet sine følgere indtryk af, at han har fået et psykisk sammenbrud. På Instagram skriver han, at han »kæmper en mental kamp hver dag« og deler videoer, hvor han blandt andet piller i en hundelort og slikker på en skovsnegl. Hans fans er sikre på, at han enten er psykisk syg eller på stoffer. I virkeligheden har han taget drastiske midler i brug for at ændre sin karrierekurs på YouTube.
Drømmen om det internationale gennembrud
I youtubevideoen »Sådan lavede jeg Danmarks største mediestunt« fra den 29. november 2020 forklarer Albert Dyrlund ned til mindste detalje, hvordan udgivelsen af sangen »Vafler« var et »genialt setup«, som var gennemtænkt og koreograferet til at virke så chokerende som muligt. Hans masterplan var at iscenesætte et mentalt sammenbrud, og han valgte endda strategisk at få hjælp fra influenceren Fie Laursen, som reelt lever et liv med borderline og PTSD, hvilket hun blandt andet fortæller om i DR3-serien Fie.
»Nogle tror stadig, at det er real, og det er derfor, at jeg kommer ud med den her video,« fortæller Albert og understreger, hvor stor en succes det var, at »så mange fucking troede på det«.
Hos reklamebureauet Splay One kendte de til hans planer om stuntet. Cecilie Blaksted er enig i, at »Vafler« var en succes, men »vi fortalte ham også, hvad konsekvenserne ville være i forhold til de mere børnevenlige brands, som ville have svært ved at lave et samarbejde med ham efter stuntet«. Mediestuntet kulminerer i en afsked på de sociale medier, hvor Albert siger goodbye til Danmark og rejser til Los Angeles for at slå igennem som international youtuber på sin nye kanal, ’Albert Soap’, som han lancerer på YouTube i november 2019.
Det går ikke stille for sig på den nye kanal, hvor han sammen med sine venner lejer en kæmpevilla i Los Angeles for 300.000 kroner og blandt andet fylder poolen med cornflakes, og hvor Albert i 24 timer kysser en sexdukke med påklistret ansigt af den britiske youtuber KSI. Det lyder gakket, og det skal det være. For riften om visninger på det internationale YouTube er benhård. Her kommer man ikke langt med 100.000 visninger.
I dokumentarserien Albert: Sygt kendt på Viaplay fra 2020 følger vi ham, efter han er kommet hjem fra USA og er flyttet hjem til sine forældre i Helsingør. Visningerne på hans nye kanal er lave sammenlignet med andre internationale youtubere. Han har ingen samarbejder og tjener ingen penge, da danske virksomheder ikke køber reklame på youtubekanaler med udenlandske visninger.
Albert fortsætter med at lave videoer til ’Albert Soap’, men må erkende, at det ikke fungerer at lave engelske videoer herhjemme. »Nu er jeg lige lidt nede, men jeg skal bare op igen og blive større end aldrig før,« fortæller Albert, som er fast besluttet på at nå hans endemål: at få en Oscar som karakterskuespiller. Det kan lyde som storhedsvanvid, indrømmer han i dokumentaren, men det motiverer ham til at tage sig sammen til at nå næste niveau i sin kamp for at blive kendt. Og han vil nå at opleve så meget som muligt, inden han dør: »Hvad nu, hvis jeg døde nu?« forklarer han en veninde i dokumentaren. »Så ville jeg være sådan: ’Shit, er du klar over, hvilket level du kunne have været på, Albert’?«
Da rejserestriktionerne lempes, rejser han og kameramanden Philip til Skotland som vagabonder, mens Albert forsøger at opføre sig så underligt og overraskende som muligt. Han har aldrig tidligere fået så få visninger, men de kan ikke gøre andet end at »sørge for at filme noget godt«, konkluderer han.
Et fragmenteret eftermæle
Efter at have satset alt på sin internationale karriere er vi i juni 2021 tilbage på Alberts danske youtubekanal for en stund. I musikvideoen til sommerhittet »S O M M E R« fra den 10. juni 2021 danser en feststemt Albert Dyrlund rundt i pastelfarvet tøj med afbleget svenskerhår. Videoen befinder sig et sted mellem »Hellerup-dreng« og »Vafler«. Albert er hverken gal eller grænsesøgende, men videoen er proppet med ølbonger og gyngende bryster i våde T-shirts. Dermed lander han et sted, hvor både nye og gamle fans tilkendegiver deres tilfredshed i kommentarsporet: »Yay, så er normal-Albert tilbage igen <3« og »Fedt med endnu en banger Daddy D!«.
Videoen er lagt ud på Alberts danske profil, og den er det sidste, Alberts følgere på YouTube hører fra ham. Den 28. juli falder den 22-årige youtuber ud over en skrænt i Italien og dør, mens han er i færd med at optage en video til YouTube i selskab med sin amerikanske ven og med-youtuber Tucker Doss.
Den bratte afslutning betyder, at Dyrlunds løfte til seere og sig selv om et nyt karrieremæssigt højdepunkt aldrig indfries. I jagten på international anerkendelse skriver han sig ind i en trist historik af influencere, der dør i farefulde situationer, mens de er i færd med at skabe indhold.
Tilbage er hans eftermæle: Albert Dyrlund har sat et betydeligt aftryk i den danske internetkultur, fordi han har været med til at forme branchen omkring YouTube fra begyndelsen. Han var blandt de første youtubere, der kunne leve af erhvervet, og han formåede at bevæge sig fra internettets verden og ud på de traditionelle platforme.
Han var med til at starte en udvikling, hvor man ikke som youtuber satser hele butikken på et enkelt medie. Med et livsværk, der er spredt ud over forskellige kanaler og medier, er det samlede indtryk af hans karriere kaotisk og fragmenteret, på trods af at han løbende forsøger at konstruere og styre sin egen fortælling – også med sin dokumentarserie om jagten på at blive mere kendt. I denne, Albert: Sygt kendt, siger han til Splay One et år inden sin død, at han »gerne vil have en million subscribers, eller fem, eller ti millioner«. Reklamebureauet er lige til det sidste bekymrede for hans manglende indtjening, men Albert gør det klart, at han ikke er synderligt interesseret i at tjene penge. Hans fokus for at vokse er kreativt: Han kæmper konstant for at finde nye veje til succes og opmærksomhed i en konstant omskiftelig social medievirkelighed, hvor du ikke kan blive større af at forblive den akkurat samme.
Som han siger om rejsen ud i verden: »Jeg vil bare have, at det er større, end det var på dansk«.
Research: Dokumentaren ’Albert: Sygt kendt’ på Viaplay, youtubekanalerne Albert Dyrlund, Albert Soap samt Novopleco, Business Insider, B.T., nekrolog om Albert Dyrlund fra DR Nyheder, Et liv på Youtube.
" Hvem kan pynte og spise den klammeste pizza? Hvem tør spise verdens stærkeste chili? Derudover laver de spørgerunder, hvor følgerne kan få svar på alt, og ’cross over-videoer’, hvor andre kendte youtubere optræder i deres videoer."
Total hjernedødt, manner. men så længe det sælger, så er det vel OK for de unge, der rask hævder, at de bekymrer sig om klimaet. Men eskapismen vejer vel tungere end viljen til at gribe fat i miljø- og klimaudfordringer.
Inf's megen spalteplads til det ligegyldig emne er tankevækkende - dagen efter IPCC's 6. rapport om, at timeglasset rinder hastigt ud.
Er det for at tækkes et ungt publikum, at Inf bruger så megen energi på lortet?
Her kan jeg fortælle, at de helt unge - kun få dem - overhovedet læser aviser - det har de ikke råd til. SÅ hvem skriver avisen for?
"Er det for at tækkes et ungt publikum, at Inf bruger så megen energi på lortet?"
Godt spørgsmål, og jeg er helt enig. Det kunne dog også være for at give midaldrende mænd som mig en ufarlig ventil for mere generel frustration.
Nu tror jeg nok at jeg mangler noget af den særlige slags intellligens som bruges til at værdsætte det meste comedy underholdning, for selv som helt ung syntes jeg (for det meste) heller ikke at f.eks Casper & Mandrilaftalen var specielt sjovt.
Er en del af denne youtuber genre engentlig ikke bare en fortsættelse af samme stilart, eller hvordan? At gøre og sige ting og klæde sig ud på måder som seerne ikke selv kunne få sig til at gøre (som de første ihvertfald)?
Jeg har aldrig set hans videoer og kommer heller ikke til det. Men på mig lyder han som en kunstner. Og vi så med Gasolin, at det også blev for småt i Danmark. De vendte også hurtigt hjem, og overlevede egentlig ikke som gruppe. Men de døde ikke af at vende hjem.
Nu findes eskapismen eller numbing, som Brene Brown kalder det i flere forklædninger.
Ligegyldige YouTube klip.
Alkohol.
Rusmidler.
Sukker/fedt.
Arbejdsnarkomani.
Træning.
Sociale medier.
Osv.
Og måske også, at kommentere på information.dk?
Er det ene bedre end det andet?
Problemet er ikke, at nogle producerer/muliggør ovenstående, problemet er at unge såvel som ældre har brug for at flygte fra de mørke følelser som vi alle har.
"We cannot selectively numb emotions, when we numb the painful emotions, we also numb the positive emotions."
Citat;
Brené Brown, The Gifts of Imperfection
Hans historie handler vel mest om en iscenesættende ungdom -
Og dennes jagt på berømmelse og ‘click-bait’
De jagter gysserne, men det kunne være mere interessant om Information kunne afdække disse dødsfald der fremkommer, fra ‘ýoutuberne’ i deres jagt på den ekstreme berømmelse...?
Peter Høivang
"Og måske også, at kommentere på information.dk?" Inkluderer du dig selv her, eller gælder det kun os andre?
@ Arne Lund
Det indbefatter garanteret også Peter Høivang selv, er jeg overbevist om. Refleksivt metaperspektiv.... Rent faktisk en stærk kraft, hvis man vover at se sig selv og sine egne utilstrækkeligheder i øjnene.
-Jeg forundres over din reaktion. Hvorfor virker det som om, at du tager Peter Høivangs kommentar som et personligt angreb ?
Man kan da sagtens udtrykke en almen kritik som også indbefatter en selv - ellers bliver det godt nok op af bakke, at skulle diskutere noget som helst af substans.
Og omfanget af selvbedrag uoverstigeligt.
-Til illustration, lidt ligesom, jeg kan fx kunne postulere i en samtale, at 'danskerne er blevet mere intolerante' - og så rent faktisk komme med eksempler på situationer hvor min egen intolerance har været i spil.
Hvordan kan man ellers oprigtigt og ærligt søge 'sandheden' og ikke leve i selvbedrag?
@ Arne
Helt klart mig selv, det håbede jeg var klart i mit indlæg.
Jeg har lagt mærke til, at på dårlige dage kommenterer jeg ikke alene mere, jeg går også i forsvar og er mindre rummende omkring andres mening.
Kunne du også mærke, at vi er inde på et felt du genkender dig selv i?
Hvis ikke, så håber jeg du har et godt råd i forhold til, at omfavne de hårde/mørke følelser.
@Ninna
Lige nøjagtig!
@Arne Lund
Vi er vel alle bekymrede for klimaet, men jeg har svært ved at se hvad det har at gøre med at unge ser noget kultur du mener er hjernedødt, eller at Information dækker en indflydelsesrig eksponent for samme (efter et tragisk dødfald). Mener du at vi skal stoppe kulturen i klimaets navn - eller måske kun den hjernedøde? Jeg tror godt jeg forstår hvor din frustration kommer fra, men det er sgu ikke de unges eskapisme der har bragt os her. Og eskapisme har vi jo nok alle brug for, hvis ikke i en form så i en anden.
Anyways, jeg satte pris på artiklen, var ikke bekendt med Albert, udover at jeg kunne huske at den med vaflerne var voldsomt irriterende på Roskile det år :)
måske er det intetsigende og "facade identitet" så moderne, fordi vi alle mere eller mindre kan mærke at vi nærmer os et ( fatalt ?) kollaps, er næsten ikke til at holde ud at skulle forholde sig til den faktiske virkelighed, så er det nemmere at opfinde en virkelighed vi selv styrer.
@Jan Fritsbøger
Det var også en tanke.
spændende artikel, hvis man ellers har mod på at få udvidet sin midaldrende horisont. Tak.