Baggrund
Læsetid: 5 min.

Ane Halsboe-Jørgensens første opgave bliver at opdyrke nyhedsørkener og tæmme techgiganter

De formentligt snarligt forestående medieforhandlinger kommer først og fremmest til at dreje sig om USA’s techkoncerner og provinsens regionale og lokale dagblade. For en gangs skyld er det svært at se, hvor de store uenigheder partierne imellem vil være. Her er et overblik
Ane Halsboe-Jørgensen tiltrådte som kulturminister 16. august.

Ane Halsboe-Jørgensen tiltrådte som kulturminister 16. august.

Sarah Hartvigsen Juncker

Kultur
20. august 2021

Danmarks nye kultur- og kirkeminister, Ane Halsboe-Jørgensen (S), har allerede understreget, at den største opgave, der ligger foran hende, er at få landet et medieforlig.

»Det er afgørende for den frie presse, vores kritik af magthaverne og en kerne i vores demokrati, at vi har stærke medier. Det skal medieforliget sikre,« sagde hun tirsdag i P1 Morgen.

Medieforhandlingerne har været en varm kartoffel for Kulturministeriet og er blevet udskudt og udskudt siden længe før coronakrisen. I marts blev daværende kulturminister Joy Mogensen endda kaldt i samråd, fordi de andre ordførere havde mistet tålmodigheden. Senest, i foråret, forsikrede hun, at de senest ville gå i gang inden årsskiftet – »eller lige der omkring«. Men her i august venter vi stadig på et egentligt medieudspil fra regeringen.

Vi har talt med eksperter og ordførere og giver her et overblik over de emner og politiske positioner, vi kan forvente af et kommende decideret medieudspil fra regeringen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Krister Meyersahm

Sociale medier skal pålægges samme udgiveransvar som dagblade, radio og tv for, som det er nu, krænker de både Grundlov og konvention.

Alle ved, at man ikke må smugkigge i andres breve og papirer eller aflytte andres telefoner. Det beskytter Grundlovens § 72 os imod og det er ikke kun staten der ikke må lure på os – det må private heller ikke. Menneskerettighedskonventionens art. 8, har samme beskyttelse mod angreb, på bl.a. privatliv, familieliv og korrespondance.
Google, Facebook og lignende aktører blæser dog højt og flot herpå. De "høster" (kaldes det vist) lystigt oplysninger om borgernes gøren og laden og viderebefordrer det, der skal være hemmeligt, nemlig oplysninger om private forhold, til hvem som helst der vil betale.
Selvom algoritme-akrobaterne indhenter tilladelse fra de borgere de udnytter er de gået for vidt, fordi de får borgere til at frasige sig forfatningsmæssige garantier. Det er ikke tilladt jvnf. Menneskerettighedskonventionens art. 17 der udtrykkeligt bestemmer, at intet i Konventionen må fortolkes som en ret for nogen stat, gruppe eller person til at begrænse eller tilintetgøre de nævnte rettigheder.
Sociale medier skal pålægges udgiveransvar også for det, der udtrykkes i kommentarspor. Udelukkelse af "støjende" brugere for at skabe civiliserede forhold på de sociale medier er ingen god løsning, da det vil blive betragtet som censur og forfølgelse. Derfor må selve forretningskonceptet følge de samme vilkår som alle andre medietyper er reguleret lovmæssigt efter.
Google, Facebook, Twitter og alle andre ”sociale” medier, skal pålægges samme ansvar for udgivelser som dagblade, tv- og radiostationer. Dette, når de formidler masseudgivelser, forstået som udgivelser - alle og enhver kan læse og kommentere. I disse situationer skal der være en ansvarlig redaktion, på samme vilkår, som det kræves af dagblade, gratis aviser, tv- og radiostationer.
Platformsbrugerne skal også begrænses i deres udgivelser så disse kun kan læses af de modtagere som afsender specifikt har bestemt skal være modtagere. Altså, på samme måde som det oprindelige email-system eller fysisk omdelte breve er organiseret.